Klage over at praktiserende læge ville undersøge patient før henvisning til gynækolog

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af den 22. august 2001.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for, at kritisere at praktiserende læge i forbindelse med håndtering af en henvisning til den 30. november 2001.

Sagsnummer:

0236029

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 19. februar 2004

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 22. august 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for, at kritisere at praktiserende læge <****> i forbindelse med håndtering af en henvisning til <****> den 30. november 2001.

Hændelsesforløb



henvendte sig den 22. august 2001 til sin praktiserende læge , idet hun havde uspecifikke underlivsklager. Praktiserende læge foretog en gynækologisk undersøgelse.

Omkring den 30. november 2001 aftalte praktiserende læge og telefonisk, at skulle henvises til en kvindelig gynækolog. afhentede henvisningen hos praktiserende læge s sekretær.

Læge har oplyst at han har sendt s journal til en nu afdød praktiserende læge i forbindelse med lægeskift. Efterfølgende har s advokat fremsendt en udskrift fra journalen. Der ses ikke at være journalnotater fra den 22. august 2001 eller den 30. november 2001 i den tilsendte journaludskrift.


Klagen



Der er klaget over følgende:

1. At læge afslog at henvise til en kvindelig gynækolog, uden forinden at have undersøgt hende selv.

Det herved anført, at ytrede ønske om henvisning til en kvindelig gynækolog.

2. At læge ikke har instrueret sin sekretær korrekt vedrørende fortrolige oplysninger.

Det er herved anført, at læge s sekretær havde haft s henvisning liggende på skrivebordet med cpr-nummer og hendes sygdomsforløb, således at alle kunne læse det.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt



Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af den 22. august 2001.

Begrundelse



Det fremgår af såvel klageskrivelsen som læge s udtalelse til sagen, at den 22. august 2001 konsulterede læge på grund af uspecifikke underlivsklager.

Ifølge anmodede hun læge om at få en henvisning til en kvindelig gynækolog, idet hun følte det nedværdigende at blive undersøgt af en mand.

Ifølge læge fremkom ikke med indvendinger mod, at læge foretog en gynækologisk undersøgelse.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra læge og om, hvorvidt anmodede om at få en henvisning til en kvindelig gynækolog, idet hun følte det nedværdigende at blive undersøgt af en mand. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da det ikke har været muligt at få journalnotatet, der ved lægeskifte blev overdraget til efterfølgende læge, der er afgået ved døden.

Nævnet kan oplyse, at en gynækologisk undersøgelse må betragtes som en rutineprocedure, som enhver praktiserende læge forventes at udføre ved behov herfor, og når der foreligger lægefaglige grunde til en sådan undersøgelse. Endvidere er det i henhold til de praktiserende lægers overenskomst med Sygesikringen alene lægens afgørelse, hvornår en henvisning til speciallæge er fornøden.

Nævnet kan videre oplyse, at hvis en patient ikke ønsker en undersøgelse foretaget af lægen, skal lægen informere om eventuelle konsekvenser af den manglende undersøgelse.

Nævnet finder herefter, at læge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. august 2001.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt



Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med håndteringen af en henvisning til den 30. november 2001.

Begrundelse


Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at henvisninger der skal afhentes af patienterne ligger på sekretærens skrivebord, som er placeret bag en høj skranke. Endvidere har sekretæren i sit synsfelt direkte udsigt til indgangsdøren, således at når patienten kommer for at afhente en henvisning, har sekretæren mulighed for at finde den frem og lægge den frem til patienten.

gør gældende i sin klageskrivelse, at henvisningen lå i en åben konvolut, således at det var muligt for andre at læse cpr.nr. og sygdomsforløbet.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis ikke at tillukke denne type meddelelser, således at patienterne selv kan gøre sig bekendt med indholdet af skrivelsen og eventuelt rette misforståelser.

Nævnet finder på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at antage, at læge ikke på tilstrækkelig vis har instrueret sin sekretær i håndtering af fortrolige oplysninger.