Klage over resultatløs operation for diskusprolaps

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 2. oktober 2001 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

 

Hændelsesforløb

havde haft smerter i ryggen siden 1995, hvor han havde fået konstateret en diskusprolaps. Smerterne var pludselig blevet forværret i sommeren 2001, hvor han også havde haft vandladningsbesvær, hvorfor han blev henvist til neurokirurgisk afdeling, .

Den 7. september 2001 blev undersøgt i neurokirurgisk laboratorium, , hvor der blev konstateret en diskusprolaps.


Den 2. oktober 2001 blev opereret for en diskusprolaps af 1. reservelæge . Operationen forløb umiddelbart ukompliceret. 1. reservelæge tilså senere samme dag , som var velbefindende bortset fra smerter i såret. Der var ingen smerter i benet, som kunne bevæges frit.

Den 3. oktober 2001 havde imidlertid mange lændesmerter med jag ud i benet. 1. reservelæge mente, at man skulle afvente mobiliseringen. Senere samme dag blev undersøgt af en fysioterapeut, som fandt nedsat kraft over venstre fodled.

Den 5. oktober 2001 blev flyttet tilbage til , hvorfra han var henvist, og han fik tid til kontrol af operationsresultatet en måned senere. På grund af mistanke om blødning i såret blev imidlertidig den 12. oktober 2001 flyttet tilbage til neurokirurgisk afdeling, .

Den 24. oktober 2001 blev der foretaget en MR-scanning, som viste arvæv. Det blev oplyst til , at der ikke var mere at gøre kirurgisk, og han blev herefter udskrevet den 25. oktober 2001 med aftale om kontrol den 6. december 2001, hvilket han imidlertid ikke mødte op til.

Den 19. december 2001 rejste til USA, hvor han blev undersøgt af en læge, der fandt grundlag for at tilbyde operation, som blev foretaget den 26. december 2001.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge ikke udførte operationen korrekt den 2. oktober 2001.

Det er herved anført, at efter operationen havde meget store smerter i venstre ben, samt at han var følelsesløs i venstre fod og lår.

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 2. oktober 2001 på neurokirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 7. september 2001, at ved undersøgelsen angav symptomer i form af voldsomme smerter i lænderyggen med udstråling til venstre ben. Der blev konstateret smerter i ryggen ved strakt benløft på ganske få grader, og der var manglende reflekser på venstre side. Det blev endvidere konstateret, at en CT-scanning viste en stor diskusprolaps mellem 5. lændehvirvel og korsbenet på venstre side samt snævre pladsforhold ud for 4. lændehvirvel. Da s symptomer blev vurderet at svare til den påviste prolaps, blev han tilbudt operation.

Det fremgår af journalen den 2. oktober 2001, at blev opereret af 1. reservelæge , som inden operationen informerede om denne, herunder risikoen for manglende effekt af indgrebet. Ved operationen frilagde 1. reservelæge først området svarende til 5. lændehvirvel. Der blev fundet en udbuling af hvirvlen (diskus), som blev åbnet, og der blev foretaget en grundig frilægning af nerveroden. Som en ekstra sikkerhed blev der foretaget røntgengennemlysning for at sikre operationsniveauet. Da der ikke blev fundet den forventede store prolaps valgte 1. reservelæge at foretage supplerende frilægning på den ovenfor beliggende lændehvirvel, idet der også var fundet forandringer på dette niveau ved CT-skanningen, og han frilagde således også nerveroden på dette niveau.

Det er herefter nævnets vurdering, at 1. reservelæge har gennemført operationen den 2. oktober 2001 i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 3. oktober 2001, at der kort efter operationen atter kom smerter på trods af behandling med smertestillende medicin.

Det fremgår af journalen, at der den 4. oktober 2001 blev foretaget en røntgenkontrol, som bekræftede, at operationen var foretaget på de rigtige niveauer.

Det fremgår af journalen den 25. oktober 2001, at en MR-skanning, foretaget den foregående dag, viste arvæv i venstre side af rygmarvskanalen, samt at to nerverødder var indlejret i arvævet, men der var ingen prolaps. Det blev på denne baggrund vurderet, at der ikke var noget at gøre kirurgisk, men at tiden muligvis ville løse problemet, hvilket blev oplyst om.

Nævnet kan oplyse, at der ikke kan opstilles faste retningslinier for i hvilke tilfælde og hvornår, man skal foretage en reoperation. Det er dog almindeligt og anerkendt på baggrund af den videnskabelige litteratur, at man ikke tilbyder reoperation, hvis der udelukkende findes arvævsforandringer.

Det fremgår af journalen fra USA den 19. december 2001, at konsulterede en læge i USA, som konkluderede, at MR-skanningen fra den 24. oktober 2001 primært viste arvæv, men at han ikke helt kunne udelukke en tilbagevendt (recidiv) prolaps. Han valgte herefter at tilbyde fornyet operation begrundet i, at der måtte gøres noget.

Det fremgår af journalen fra USA den 26. december 2001, at lægen ved operationen fjernede yderligere knoglevæv samt arvæv, men der blev ikke fundet nogen tilbagevendt prolaps. I diskusrummet blev der fundet et lille knoglefragment, som blev fjernet.

har til sagen oplyst, at smerterne i benet var delvis svundet dagen efter operationen den 26. december 2001.

Det er nævnets vurdering, at det lille knoglefragment i diskusrummet ikke har kunnet give anledning til tryk på nerven.

Nævnet kan oplyse, at resultatet efter en operation for diskusprolaps ikke altid er tilfredsstillende. Chancen for bedring er således dårligere, hvis der ikke findes en regulær prolaps ved operationen, eller hvis der har været mangeårigt lænderygbesvær forud for operationen. Det kan tage op til flere måneder, før man kan vurdere det endelige resultat efter operationen.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. oktober 2001 på neurokirurgisk afdeling, .