Klage over akupunkturbehandling hos egen læge
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes information til i forbindelse med behandlingen den 25. april 2002, jf. lov om patienters retsstilling §7.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes behandling af den 25. april 2002.
Sagsnummer:
0336412
Offentliggørelsesdato:
lørdag den 19. april 2003
Juridisk tema:
Information og samtykke
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes information til <****> i forbindelse med behandlingen den 25. april 2002, jf. lov om patienters retsstilling §7.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 25. april 2002.
Hændelsesforløb
Den 2. april 2002 henvendte sig til sin praktiserende læge , idet hun havde meget hovedpine. Læge foretog en objektiv undersøgelse og fandt spændt muskulatur i nakke- og skulderregionen med indskrænket bevægelighed af hvirvelsøjlens halsdel samt nedsat funktion af tre brysthvirvler.
Læge mente, at akupunkturbehandling kunne afhjælpe hovedpinen, og fik derfor akupunkturbehandlinger den 2. april, 22. april og 25. april 2002.
Ved den sidste akupunkturbehandling den 25. april 2002 fik smerter til højre for hvirvelsøjlen, og læge foretog en lytteundersøgelse af lungerne. Undersøgelsen viste normale forhold.
Den 26. april 2002 kl. 17.30 henvendte sig på skadestuen og beskrev, at der aftenen forinden var begyndt at være let åndedrætsbesvær og smerter, der strålede op i skulderen. Røntgenundersøgelse viste sammenfald af højre lunge (pneumothorax), og der blev anlagt dræn for at få lungen til at folde sig ud. blev indlagt, og den 29. april 2002 blev drænet fjernet igen.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At praktiserende læge ikke foretog en korrekt behandling i form af akupunktur, idet hun stak nålen så dybt, at fik højresidig pneumothorax.
2. At praktiserende læge ikke informerede om, at hun skulle søge læge, såfremt smerterne tiltog.
Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 25. april 2002.
Begrundelse
Det fremgår af journalen, at havde spændingshovedpine, og at læge havde fundet spændinger i nakke og skulderåget. havde været hos fysioterapeut tidligere, men hun ønskede akupunkturbehandling, som tidligere havde hjulpet godt.
Videre fremgår det af journalen, at den 25. april 2002 konsulterede læge med henblik på akupunkturbehandling, og at læge indledningsvis foretog en undersøgelse og fandt nedsat bevægelighed svarende til de øverste segmenter i brysthvirvelsøjlen.
Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at hun herefter påbegyndte akupunkturbehandlingen, og at hun placerede akupunkturnåle i cirka 5 millimeters dybde, to fingerbredder fra midtlinien, i ømme muskelpunkter. Nålene blev efter placeringen roteret.
Nævnet kan oplyse, at akupunktur i dag benyttes af mange læger som et supplerende behandlingstilbud, specielt ved smerteproblemer. Sundhedsstyrelsen har opstillet de formelle retningslinier for akupunkturudøvelsen, og da der er tale om hudperforation med nåle, er det bestemt, at akupunktur kun kan udføres af læger eller under en lægelig supervision. Behandlingen betragtes som relativ sikker, når sædvanlige sterilitetsforhold iagttages. Da der er tale om nåleperforering af huden kan der, som ved blokadebehandling, ske en ikke-tilsigtet placering af nålen. Sker dette i bryst/ryg området, kan dette medføre en sammenklapning af en lunge helt eller delvis,en såkaldt pneumothorax, hvilket er en sjælden komplikation. Symptomerne herpå vil ofte være smerte og/eller åndenød.
Det fremgår af journalen, at efter behandlingen fik smerter til højre for hvirvelsøjlen, men at lytteundersøgelse af lungerne viste normale forhold.
Ifølge oplyste hun ved behandlingens afslutning, at hun ikke kunne trække vejret helt igennem.
Ifølge læge klagede ikke over vejrtrækningsbesvær ved behandlingens afslutning.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt ved behandlingens afslutning oplyste, at hun ikke kunne trække vejret helt igennem.
Det fremgår af journalnotat den 26. april 2002 fra skadestuen, , at om aftenen den 25. april 2002 havde fået let åndedrætsbesvær og smerter strålende op i højre skuldre.
Nævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at allerede ved behandlingens afslutning havde vejrtrækningsbesvær. Som følge heraf finder nævnet, at der ved behandlingens afslutning den 25. april 2002 hos læge ikke var tegn på, at en lunge var klappet sammen.
Nævnet finder endvidere, at læge gav akupunkturbehandling i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, og at den indtrufne punktering af højre lunge må anses for værende en hændelig komplikation.
Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Praktiserende læge har overtrådt § 7 i lov om patienters retsstilling ved sin information til i forbindelse med behandlingen den 25. april 2002.
Begrundelse
Det fremgår af journalen den 25. april 2002, at efter behandlingens afslutning oplyste, at hun havde smerter til højre for hvirvelsøjlen. Læge foretog en lytteundersøgelse af lungerne og fandt normale forhold.
Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at hun ikke mente, at hun behøvede at informere om at søge læge ved forværring, idet praktiserende læge ikke havde forventninger om, at det ville blive nødvendigt og i øvrigt mente, at som sygeplejestuderende var fortrolig med kontaktmulighederne i Sundhedsvæsenet samt havde viden om, hvornår det ville være relevant at søge læge efter at have modtaget akupunkturbehandling i brystkasseområdet.
Nævnet finder, at det ikke var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at læge undlod at informere med henvisning til, at var sygeplejeelev.
Nævnet finder endvidere, at uanset at ikke havde vejrtrækningsbesvær ved behandlingens afslutning, og at lytteundersøgelse af lungerne var normale, så burde læge have oplyst om, at der forelå en lille risiko for komplikationer i form af sammenklapning af lungerne, og at hun skulle søge læge ved forværring af symptomerne.