Klage over behandling og manglende information om risici for komplikationer i forbindelse med operation for nærsynethed

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans journalføring af informationen af <****> den 17. september 1998 på øjenafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans information af <****> den 17. september 1998 på øjenafdelingen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 13. oktober 1998 på øjenafdelingen, <****>.

Hændelsesforløb

Den 17. september 1998 blev på øjenafdelingen, , undersøgt af afdelingslæge med henblik på en senere operation for nærsynethed. fik ved undersøgelsen udleveret øjenafdelingens skriftlige patientinformation vedrørende operationen, ligesom afdelingslæge til sagen har oplyst, at han forud for indgrebet mundtligt gav en information af 2–3 kvarters varighed. tog herefter imod tilbuddet om en operation.

Den 13. oktober 1998 udførte overlæge operationen for nærsynethed (excimer laser) på højre øje. Operationen forløb uden komplikationer.

henvendte sig den 9. februar 1999 til øjenafdelingen, , idet han angav, at han oplevede nattesynet som uacceptabelt dårligt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At afdelingslæge ikke ved undersøgelsen den 17. september 1998 informerede tilstrækkeligt om bivirkninger og komplikationer forbundet med øjenoperationen, herunder at lægen ikke informerede ham om risikoen for at få et langvarigt forringet nattesyn.

2. At overlæge ikke foretog en korrekt operation af s højre øje, idet han har fået et forringet nattesyn.

Det er herved endvidere anført, at oplever et svømmende syn ved træthed eller fysisk anstrengelse samt tørhed i øjnene.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af sin information til den 17. september 1998 på øjenafdelingen, .

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin information til den 17. september 1998 på øjenafdelingen, .

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at læger almindeligvis er forpligtede til at informere patienter om alvorlige eller hyppigt forekommende komplikationer eller bivirkninger til en behandling.

I denne forbindelse kan nævnet endvidere oplyse, at undersøgelser foretaget af øjenafdelingen i viser, at omkring 35% af de laseropererede øjenpatienter oplever et forringet nattesyn. Årsagen er, at pupillen udvider sig i mørke, hvorved lysets brydning ved overgangen mellem laserbehandlet hornhinde og ikke-behandlet hornhinde kan give anledning til såkaldt ”glare”, det vil sige slør omkring lyskilder.

På denne baggrund finder nævnet, at forringelse af nattesynet er en hyppigt forekommende komplikation til Excimer laseroperationer som den aktuelle, hvorfor afdelingslæge havde en pligt til at informere herom.

Ifølge 's klageskrivelse informerede afdelingslæge ham ved undersøgelsen den 17. september 1998 imidlertid ikke om risikoen for at få et langvarigt forringet nattesyn. Ifølge hans brev af 24. november 2001 var det udleverede skriftlige informationsmateriale som han modtog forud for indgrebet ældre end det materiale, som afdelingslæge har fremsendt til sagen, idet dette er påtrykt ”Patientinformation januar 1999”, og idet der i det informationsmateriale, som fik, ikke var oplysninger om blændingsgener fra bil- og gadelygter.

Nævnet kan oplyse, at det, uanset hvilke oplysninger den skriftlige information indeholdt, ikke er tilstrækkeligt udelukkende at informere en patient skriftligt om et indgreb og de komplikationer og bivirkninger, som måtte være forbundet hermed. Den skriftlige information skal altid suppleres med mundtlig information, og den skriftlige information kan således aldrig stå alene.

Ifølge afdelingslæge s udtalelse af 21. marts 2001 til sagen informerer han normalt altid sine patienter mundtligt om operationsmetodens præcision og nøjagtighed samt om dens bivirkninger og risici, herunder at der kan opstå forringet mørkesyn. Denne samtale varer som regel ca. 30-45 minutter. Han henviser endvidere til, at det af journalen fremgår, at modtog afdelingens almene skriftlige patientinformation forud for operationen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og afdelingslæge om den mundtlige information, som blev givet den 17. september 1998 vedrørende operationen den 13. oktober 1998.

Det fremgår af journalen, at ved undersøgelsen hos afdelingslæge den 17. september 1998 blev ”medgivet recepter og information”.

Af afdelingslæge s bemærkninger af 8. december 2001 til sagen fremgår det blandt andet, at der ved forundersøgelsen af den 17. september 1998 blev anvendt en elektronisk baseret ”stempeljournal” som skabelon til refraktionskirurgiske forundersøgelser. Det fremgår endvidere, at journalnotatet ”medgivet recepter og information” er en standardfrasering, som dækker, at patienten ikke bare skriftligt, men også mundtligt, er blevet informeret om behandlingsforløb, bivirkninger og komplikationer.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at afdelingslæge har udarbejdet standardfraseringen i samarbejde med øjenafdelingens administrerende overlæge , samt at der på øjenafdelingen er enighed om, at den anførte tekst i standardfraseringen opfylder de legale krav til journaloptegnelser vedrørende patientinformation.

Administrerende overlæge medgiver i brev af 21. marts 2002 til nævnet, at standardfraseringen er udarbejdet af afdelingslæge og ham selv, og at formuleringen ”medgivet recepter og information” betyder, at patienten er mundtligt informeret om bivirkninger og komplikationer forbundet med behandlingen.

Nævnet finder det herefter godtgjort, at mundtligt blev informeret om risikoen for komplikationer og bivirkninger forbundet med indgrebet, herunder risikoen for at kunne få et langvarigt forringet nattesyn.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge den 17. september 1998 informerede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder imidlertid, at afdelingslæge ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført den information, som han gav ved undersøgelsen den 17. september 1998.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 16 i Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 163 af 22. september 1992 om information og samtykke m.v., at lægen skal føre optegnelser i patientens journal om den givne information, således at det fremgår, hvilke oplysninger, der er givet patienten, og hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet. Lægen bør gøre patienten bekendt med, hvad der optegnes i journalen.

Det fremgår af journalen, at blev ”medgivet recepter og information” ved undersøgelsen den 17. september 2001.

Det fremgår således ikke af journalen hvilke konkrete oplysninger, afdelingslæge gav i forbindelse med informationen, og hvad på denne baggrund tilkendegav.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 13. oktober 1998 på øjenafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at operationen den 13. oktober 1998 blev udført med computerstyret Excimer laser.

Nævnet kan herved oplyse, at operationer, som udføres med computerstyret Excimer laser, foregår ved, at patientens oprindelige brillestyrke samt den ønskede brillestyrke efter laserbehandlingen indstilles i computerprogrammet i laseren. Computeren beregner herefter hvor meget laser, der skal doseres på den pågældende hornhinde.

Det er nævnets opfattelse, at denne operationstype er en veletableret standardprocedure, som sikrer det bedst mulige resultat, og som ved den rette indstilling af computeren sikrer, at resultatet af operationen bliver det samme uanset operatør.

Idet operationen blev udført efter en fastlagt procedure i Excimer-laseren, finder nævnet grundlag for at fastslå, at operationen den 13. oktober 1998 blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.