Klage over afslag på tandregulering. Observation af tilstanden

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge A for hendes behandling af <****>den 30. oktober 1998 og den 9. september 1999 i <****> Kommunale Tandpleje.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge B for hans behandling af <****>den 28. april 2003 i <****> Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb

blev den 8. juni 1994 undersøgt i Kommunale Tandpleje, og en tandlæge konstaterede, at + 6 (første store kindtand i venstre side af overkæben) lå forkert i kæben, således at der var risiko for, at den brød frem i forkert stilling (ectopisk eruption). Den 6. september 1994 blev der anlagt en ”separationselastik”, som i løbet af en uge ”rettede” + 6 op.

Den 30. oktober 1998 blev undersøgt af specialtandlæge A med henblik på tandreguleringsbehandling. Det blev besluttet, at tilstanden skulle observeres ( kode 1) og vurderes igen i april 1999.

Specialtandlæge A undersøgte den 9. september 1999 igen. Der blev konstateret dybt bid på fortænderne, men fortænderne i underkæben havde ikke kontakt med tandkødet bag fortænderne i overkæben, og der var trangstilling på fortænder i over – og underkæbe. Det blev journalført, at der ikke var behov for tandregulering (kode 0).

Den 27. marts 2003 anmodede s mor om, at hendes datter blev undersøgt igen, da der var ”skæve fortænder”. Overtandlæge B fandt den 28. april 2003 på baggrund af foretaget undersøgelse, at der fortsat ikke var indikation for behandling (kode 0).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at der ikke blev fundet grundlag for at iværksætte tandreguleringsbehandling.

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge A har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin undersøgelse af , idet hun anlagde en korrekt risiko vurdering, da hun visiterede med henblik på vurdering af behov for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.
.
Overtandlæge B har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin undersøgelse af , idet han anlagde en korrekt risikovurdering, da han visiterede med henblik på vurdering af behov for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje.

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

blev ifølge journalen undersøgt af specialtandlæge A to gange med henblik på eventuel tandreguleringsbehandling. Ved sidste undersøgelse den 9. september 1999 vurderede specialtandlæge A ifølge journalen, at der ikke var indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Det er nævnets vurdering, at der ved begge undersøgelser blev angivet relevante diagnoser, og der blev angivet overvejelser om bidfunktionelle forhold.

blev endvidere den 28. april 2003 undersøgt af tandlæge B, der ifølge journalen ej heller fandt indikation for iværksættelse af tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Det er nævnets vurdering, at der ligeledes ved denne visitation blev angivet relevante diagnoser.

Det er videre nævnets opfattelse, at de angivne diagnoser bekræftes af de fremsendte gipsmodeller samt af fotos af tænder og ansigt.

Der blev ved undersøgelserne fundet afvigelser fra ideale bidforhold med hensyn til stillingen af fortænder i over- og især underkæbe samt med hensyn til overkæbefortændernes overlapning af underkæbefortænderne.

Det fremgår af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af den 22. marts 2001 om tandpleje med bilag om ”Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer”, at tandreguleringsbehandling kan tilbydes for ”at forebygge og behandle”…”forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader”.

Det er nævnets vurdering, at der ses skævhed af ’ fortænder i underkæben samt i ubetydelig grad i overkæben, men ikke af en sådan karakter, at udseendet afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende, ifølge bekendtgørelsens afsnit III. Underkæbefortænderne hos går længere op end normalt bag overkæbefortænderne, men biddet er velafstøttet og stabilt.

Det er således videre nævnets vurdering, at der ikke er risiko for ”Parodontale skader (…på tandkød)” forårsaget ”af ekstremt dybt bid, der beskadiger parodontiet bag overkæbens…. fortænder." ifølge afsnit I (2) i ovennævnte bekendtgørelse.

Da det desuden af visitationsnotatet fremgår, at der var normale bidfunktionelle forhold, er det nævnets vurdering, at det ikke kan være tale om, at ”Kæbeleds- og muskelsmerter kan udløses af tvangsføring af underkæben….som ved dybt bid” ifølge afsnit II (1) i ovennævnte bekendtgørelse.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at de tandlæger, der var involveret i undersøgelse af anlagde en korrekt risikovurdering, da de visiterede hende.

Sammenfattende finder nævnet således, at de i undersøgelsen involverede tandlæger ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres undersøgelse af .