Klage over mangelfuld behandling af syreætsninger i den kommunale tandpleje

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overtandlæge <****> og afdelingstandlæge <****> for deres information og behandling af <****> i perioden fra den 14. juni 1999 til den 1. januar 2001 i <****> Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb

Den 14. juni 1999 blev undersøgt i Kommunale Tandpleje, hvor det blev konstateret, at der var udtalt slid og syreætsning af fortænderne i overkæben samt kindtænderne. fik på denne baggrund besked om, at han skulle bede sine forældre om at kontakte den kommunale tandpleje telefonisk, hvilket de imidlertid ikke efterfølgende gjorde.

Den 20. marts 2000 kontaktede en klinikassistent moder, som gav udtryk for, at hun ikke var klar over, at hun skulle kontakte den kommunale tandpleje.

Den 2. maj 2000 blev på ny undersøgt i den kommunale tandpleje, hvor det blev konstateret, at der stadig var slid på tænderne.

I januar 2001 fik den kommunale tandpleje besked om, at var flyttet til en anden kommune.

Den 22. juni 2001 blev undersøgt af sin nye tandlæge, som noterede, at han skar tænder (bruksist), idet der var tydeligere slidfacetter. Den 7. maj 2002 blev det konstateret, at der var gennemskinnelighed af 2 kindtænder ved tandhalsen (cervikal translucens), og den 1. oktober 2002 noterede tandlægen i journalen, at skulle henvises til med henblik på udredning af syreskaderne (erosion) og sliddet (abrasion) af tænderne. Desuden blev det journalført, at der var umådeholdent forbrug af cola.

Den 19. december 2002, hvor var fyldt 18 år, blev han undersøgt på , hvor man fandt, at der var tale om voldsomme syre- og slidskader, som ikke kunne behandles på . Der blev opstillet et behandlingsforslag.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke har modtaget en korrekt behandling i Kommunale Tandpleje, idet man overså eller undlod at informere ham om hans erosionssygdom.

Nævnets afgørelse af klagen

Overtandlæge og afdelingstandlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling og lov om tandlæger ved deres information og behandling af i perioden fra den 14. juni 1999 til den 1. januar 2001 i Kommunale Tandpleje. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overtandlæge havde etableret et system, der i højere grad sikrede, at forældrene blev kontaktet, hvis de ikke selv henvendte sig efter anmodning herom.

Begrundelse

Den 14. juni 1999 blev undersøgt af afdelingstandlæge i Kommunale Tandpleje, som ifølge journalen fandt, at han havde udtalt slid og syreætsning af 1+1 (de store fortænder i overkæben), men også på de små og store kindtænder (præmolarer og molarer) især på 6+6 (de første store kindtænder i over – og underkæben). 1+1 var gennemskinnelige i en udstrækning af 1 – 2 mm fra skærekanten (incisalkanten). Det blev noteret, at skulle have en tid i august til ”snak og LAK”. , som på daværende tidspunkt var 14½ år, fik besked om, at han skulle bede sine forældre om at kontakte den kommunale tandpleje telefonisk, hvilket imidlertid ikke skete.

Afdelingstandlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at hun den 14. juni 1999 orienterede om syreætsningerne.

Det er anført i klagen, at efter undersøgelsen alene oplyste overfor sine forældre, at han havde fået besked om, at han ikke måtte drikke læskedrikke, og at han skulle huske at børste tænder.

Overtandlæge har anført i udtalelse til sagen, at der ikke blev foretaget undersøgelse i august 1999, da forældrene ikke henvendte sig.

Nævnet kan oplyse, at det følger af lov om patienters retsstilling § 8, jf. § 6, at patienter der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv kan give informeret samtykke til behandling. Normalt skal forældrene også informeres. Såfremt der er tale om en patient under 15 år, skal patienten informeres og medinddrages i drøftelserne af behandlingen i det omfang, patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan være til skade for patienten. Forældremyndighedens indehaver skal derudover informeres.

Afdelingstandlæge har anført i sin supplerende udtalelse til sagen, at der på daværende tidspunkt var en procedure i klinikken, hvorefter journaler, hvor forældre var blevet bedt om at ringe til klinikken, skulle gennemgås af klinikassistenten én gang om måneden, idet sagen skulle tages op igen med ny henvendelse til forældrene, hvis de ikke henvendte sig. Dersom kontakt til forældrene ikke lykkedes, skulle tandlægen konsulteres.

Afdelingstandlæge har endvidere anført, at hun ikke fik journalen forelagt efter den 14. juni 1999.

Overtandlæge har anført i sin supplerende udtalelse til sagen, at hun er enig i, at den gældende procedure for gennemgang af journaler ikke var blevet fulgt i s tilfælde.

Nævnet finder, at den information som afdelingstandlæge gav den 14. juni 1999 ikke kunne stå alene, hvorfor det var relevant, at hun gav besked om, at han skulle bede sine forældre om telefonisk at kontakte den kommunale tandpleje.

Nævnet finder endvidere, at den af overtandlæge udarbejdede procedure for gennemgang af journaler, hvor forældre var blevet bedt om at ringe til klinikken ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overtandlæge havde etableret et system, der i højere grad sikrede, at forældrene blev kontaktet, hvis de ikke selv henvendte sig efter anmodning herom.

Den 1. marts 2000 blev det noteret i journalen, at der var lagt en besked på en telefonsvarer om, at der skulle ringes tilbage.

Den 20. marts 2000 kontaktede en klinikassistent ifølge journalen moder, som blev orienteret om slid og syreskader. Moderen gav udtryk for, at hun ikke var klar over, at hun skulle kontakte den kommunale tandpleje. Det blev aftalt, at tilstanden skulle kontrolleres ved næste besøg.

Det er anført i klagen, at familien aldrig har haft en telefonsvarer, og at forældrene af en tandlæge og ikke af en klinikassistent burde have været indkaldt til en samtale, da endnu ikke var myndig.

Det er endvidere anført i klagen, at s moder aldrig hverken telefonisk eller pr. brev af Kommunale Tandpleje blev orienteret om, at havde udtalt slid og syreætsninger af fortænder og kindtænder.

Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen om, at s moder telefonisk den 20. marts 2000 af en klinikassistent fra Kommunale Tandpleje blev orienteret om sliddet og syreskaderne på tænder, samt at det blev aftalt, at tilstanden skulle kontrolleres ved næste besøg.

Nævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere, at informationen blev givet af en klinikassistent.

Den 2. maj 2000 journalførte overtandlæge , at der stadig var slid af 1+1 og 6+6, men at havde nedsat forbruget af cola og iste.

I januar 2001 blev det noteret i journalen, at var flyttet til en anden kommune.

Overtandlæge har anført, at der ikke blev fremsendt noget udskrivningsbrev til s nye tandlæge, da den kommunale tandpleje ikke fik oplyst, hvem den nye tandlæge var. Endvidere kom der ikke nogen anmodning fra denne om fremsendelse af journal, røntgen eller lignende.

Nævnet kan oplyse, at der ved caries sker en kemisk opløsning af tandsubstans af syrer produceret af plakkens bakterier (bakteriebelægninger i mundhulen) ved deres nedbrydning af kostens kulhydrater. Ved syreætsninger (erosioner) sker der kemisk opløsning af tandsubstans forårsaget af syrer af al anden herkomst.

Nævnet kan endvidere oplyse, at syreætsninger i de seneste år har tiltrukket sig en del interesse fra tandplejepersonale blandt andet på grund af et øget forbrug af sure læskedrikke. En række undersøgelser har således sat syreætsninger i forbindelse med indtag af sure læskedrikke, idet jo surere en drik er (angivet i pH), og jo mere syre den indeholder, jo mere eroderende er den. Cola har en pH værdi på 2,5 og er stærkt eroderende.

Videre kan nævnet oplyse, at der er glidende overgang mellem sund emalje og eroderet emalje, hvorfor syreætsninger i mundhulen kan være umiddelbart svære at diagnosticere, idet der ikke findes et naturligt diagnostisk ”cut-off-point”. Syreætsninger angriber ikke alle tænder i mundhulen lige hyppigt. Forekomsten er hyppigst på overkæbens for- og hjørnetænder, på de tandflader, der vender ind mod mundhulen samt på tyggefladerne på de forreste store kindtænder i underkæben.


Herudover kan nævnet oplyse, at man ved forebyggende behandling af syreætsninger ikke bør anvende Fluorid, som man benytter ved forebyggelsen af caries, og at den eneste reelle mulighed for forebyggelse mod videre udvikling af syreætsninger ligger i at ændre drikke- og kostvaner hen imod mindre syrlige fødemidler. Når beskadigelserne af tænderne forårsaget af syreætsninger bliver særligt udtalte, kan der behandles med plast eller keramiske tanderstatninger.

Det er nævnets vurdering på baggrund af overtandlæge s journalnotat af 2. maj 2000, at der på daværende tidspunkt ikke var grundlag for behandling af tænderne med plastmateriale eller keramiske tanderstatninger, hvorfor der i perioden fra den 14. juni 1999 frem til den 1. januar 2001 ikke var andre behandlingsmuligheder af det konstaterede udtalte slid og syreætsninger af fortænder og kindtænder, end at opfordre til reducere indtaget af syreholdige læskedrikke.

Det er endvidere nævnets vurdering, at der skete en forværring af sliddet og syreætsningerne på s tænder, efter at han ophørte i Kommunale Tandpleje den 1. januar 2001.

Det er anført i klagen, at syreætsningerne og sliddet på tænder ikke skyldtes overdrevent forbrug af cola.

Det er nævnets opfattelse, at s tilstand var forårsaget af syreindtag.

Det er endvidere anført i klagen, at senest den 14. juni 1999 burde have fået en bideskinne, da skadens omfang herved kunne have været mindsket betydeligt. Man burde endvidere i den kommunale tandpleje specifikt have observeret for tænderskæren på baggrund af, at man den 31. maj 1995 ifølge journalen fandt et stort slid på mælkekindtænder og hjørnetænder, uanset at s moder ikke mente, at han skar tænder. Det occlusale slid på kindtænderne må således med overvejende sandsynlighed tilskrives skæren af tænder.

Nævnet skal hertil bemærke, at slid i mælketænderne ikke i sig selv indikerer, at der også vil opstå slid af de blivende tænder. Der er normalt, at man hos børn ser slid af mælketænderne. Der er tale om en fysiologisk proces, der kan skyldes, at der er mindre mineralindhold i mælketænder end i de blivende tænder, samtidig sker der også slid af mælketænderne i forbindelse med tandskiftet.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at der i Kommunale Tandpleje ikke blev iværksat med bideskinne, eller at man undlod specifikt at notere i journalen, at der skulle observeres for tænderskæren.


Samlet finder nævnet således, at den behandling modtog af afdelingstandlæge og overtandlæge i perioden fra den 14. juni 1999 frem til den 1. januar 2001 ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.