Klage over at læge brød sin tavshedspligt, da denne i forbindelse med anmodninger fra en patients arbejdsgiver i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 4 ud over oplysning om det forventede tidsmæssige fravær på grund af sygdom også videregav oplysninger

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere at overlæge A har videregivet oplysninger til arbejdsgiveren om <****> den 4. april og den 14. maj 2002, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans håndtering den 16. juli 2003 af <****>s anmodning af den 11. juli 2003 om aktindsigt i sin journal på reumatologisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1.

Hændelsesforløb
havde kronisk leddegigt og gik til undersøgelse og behandling på , reumatologisk afdeling.

I brev af 27. marts 2002 til overlæge As sekretær bad overlægen om en udtalelse til s arbejdsgiver, . med oplysning om varigheden af s fravær på grund af sygdom. medsendte en kopi af arbejdsgiverens brev.

Den 4. april 2002 sendte overlæge A en udtalelse til s arbejdsgiver. I udtalelsen oplyste overlægen, at havde kronisk leddegigt, der blev behandlet med medicin og fysioterapi. Overlægen sygemeldte for en måned. Det blev derudover oplyst, at der var planlagt en statusvurdering den 24. april 2002, hvorefter en mere præcis vurdering af varigheden af sygemeldingen kunne gives.

Kopi af denne udtalelse blev sendt til , men ifølge klagen blev hun først bekendt med indholdet af denne erklæring ved møde med sin arbejdsgiver den 23. maj 2002.

I e-mail af den 2. maj 2002 fra til overlæge A meddelte , at hendes arbejdsgiver med udgangspunkt i overlæge As udtalelse af 4. april 2002 havde bedt om en ny erklæring, som angav den forventede varighed af sygemeldingen.

Den 3. maj 2002 sendte et brev til overlæge As sekretær med kopi af arbejdsgiverens brev til . I et følgebrev anførte , at arbejdsgiveren naturligvis kun skulle have oplysning om varigheden af sygemeldingen.

Den 14. maj 2002 sendte overlæge A en udtalelse til s arbejdsgiver.

Overlægen oplyste i erklæringen, at havde kronisk leddegigt, og at sygdommen ikke aktuelt var aktiv, men havde på grund af tidligere aktivitet i sygdommen medført leddestruktion med fejlstilling. Denne vedvarende nedsættelse af bevægeapparatets funktion blev ikke vurderet til at føre til uarbejdsdygtighed. Endelig oplyste overlægen, at de senere måneder havde haft tiltagende gangbesvær, og at hun derfor var blevet henvist til neurologisk afdeling, , til nærmere undersøgelse.

modtog kopi af denne erklæring den 17. maj 2002.

Den 11. juli 2003 bad ledende overlæge B, , reumatologisk afdeling, om fuld aktindsigt i sin journal.

Den 16. juli 2003 besvarede overlæge B anmodning om aktindsigt og fremsendte en kopi af journalen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At overlæge A den 14. april og den 14. maj 2002 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om hende til hendes daværende arbejdsgiver.

Det er anført, at oplysningerne vedrørte sygdommens art og selve behandlingsforløbet. Det er videre anført, at disse oplysninger rakte ud over erklæringernes formål om angivelse af sygemeldingens varighed, og at i øvrigt forinden udtrykkeligt havde oplyst overlægen om, at han ikke måtte videregive oplysninger om hendes sygdom til hendes arbejdsgiver.

Nævnets afgørelse af klagen
Overlæge A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2 ved sin videregivelse den 4. april og den 14. maj 2002 af oplysninger om til arbejdsgiveren.

Begrundelse
Det fremgår af brev af den 27. marts 2002 til overlæge As sekretær, at med henvisning til funktionærlovens § 5, stk. 4, bad overlægen om en udtalelse til s arbejdsgiver med oplysning om varigheden af s fravær på grund af sygdom. medsendte en kopi af arbejdsgiverens brev af den 22. marts 2002.

Det fremgår af funktionærlovens § 5, stk. 4, at en arbejdsgiver under sygdom af mere end 14 dages varighed har ret til – uden udgift for funktionæren – at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.

Det fremgår af brev den 4. april 2002, at overlæge A sendte en udtalelse til s arbejdsgiver. I udtalelsen oplyste overlægen, at havde kronisk leddegigt, der blev behandlet med medicin og fysioterapi. Overlægen sygemeldte for en måned og oplyste endvidere, at der var planlagt en statusvurdering den 24. april 2002, hvorefter en mere præcis vurdering af varigheden af sygemeldingen kunne gives.

Kopi af denne udtalelse blev sendt til , men ifølge blev hun først bekendt med indholdet af denne erklæring ved møde med sin arbejdsgiver den 23. maj 2002.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 26, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Det fremgår videre af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at samtykket skal være konkretiseret, således at det klart og utvetydigt fremgår, hvad det er, der meddeles samtykke til. Det skal fremgå, hvilke typer af oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål.

Det fremgår af s brev af den 27. marts 2002 sammenholdt med arbejdsgiverens brev af den 22. marts 2002, at alene gav skriftlige samtykke til, at overlæge A måtte meddele hendes arbejdsgiver oplysninger om varigheden af s fravær på grund af sygdom.

Nævnet finder på denne baggrund, at den 27. marts 2002 ikke havde givet sit samtykke til, at overlæge A kunne videregive oplysninger udover varigheden af det forventede fravær på sygdom, herunder selve sygdommens art, igangværende behandling og planlagt statusvurdering.

Nævnet kan oplyse, at en læge i henhold til § 26, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 26, stk. 2, nr. 2, at sundhedspersoner til andre formål end behandling uden patientens samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl., når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre privatpersoner.

Reglen er en såkaldt "værdispringsregel", der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til myndigheder, organisationer, private personer med flere, klart skal overstige hensynet til en patients krav på fortrolighed.

Nævnet skal herunder bemærke, at bestemmelsen primært tager sigte på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om en patient til politi og anklagemyndighed m.v., såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn, samt til patientens pårørende, hvor patienten har eller havde en alvorlig smittefarlig sygdom eller en alvorlig arveligt betinget sygdom.

Patientklagenævnet finder således, at overlæge A ikke var berettiget til den 4. april 2002 at videregive oplysninger til s arbejdsgiver om, at hun havde kronisk leddegigt, der blev behandlet med medicin og fysioterapi, samt at der var planlagt en statusvurdering den 24. april 2002, og han derved har overtrådt sin tavshedspligt.

Af e-mail af den 3. maj 2002 fra til overlæge A fremgår det, at meddelte, at hendes arbejdsgiver med udgangspunkt i overlæge As udtalelse af den 4. april 2002 havde bedt om en ny erklæring, som angav den forventede varighed af sygemeldingen. I e-mailen skrev , at hendes arbejdsgiver havde lovet at sende anmodningen pr. brev, og at hvis det var overlægen, der skulle udtale sig om denne varighed, ville sende kopi af dette brev til overlæge A.

Det fremgår videre af sagen, at den 3. maj 2002 sendte et brev til overlæge As sekretær med kopi af arbejdsgiverens brev til . I følgebrevet skrev , at arbejdsgiveren naturligvis kun skulle have oplysning om varigheden af sygemeldingen.

Af brev den 14. maj 2002 fremgår det, at overlæge A sendte en udtalelse til s arbejdsgiver. Overlægen oplyste i erklæringen, at havde kronisk leddegigt, og at sygdommen ikke aktuelt var aktiv, men havde på grund af tidligere aktivitet i sygdommen medført leddestruktion med fejlstilling. Overlægen vurderede, at den vedvarende nedsættelse af bevægeapparatets funktion ikke kunne antages at føre til uarbejdsdygtighed. Endelig oplyste overlæge A, at i de seneste måneder havde haft tiltagende gangbesvær, og at hun af den grund var blevet henvist til neurologisk afdeling, , til nærmere undersøgelse. modtog kopi af denne erklæring den 17. maj 2002.

Det fremgår af arbejdsgiverens brev af den 2. maj 2002, som var fremsendt af , at man ønskede en ny erklæring om den forventede periode for arbejdsudygtighed. Derudover var det ovennævnt anført i arbejdsgiverens brev, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis erklæringen kunne give en orientering om prognosen for s fremtidige muligheder for at bestride et heldagsjob, hvilket vil sige en vurdering af risikoen for tilbagefald, hvis hun gik på arbejde på en 36 timers uge.

Det er nævnets opfattelse, at brevet af den 2. maj 2002 alene indeholdt et skriftlige samtykke til, at overlæge A måtte meddele arbejdsgiveren oplysninger om varigheden af s fravær på grund af sygdom, samt eventuel prognose for s mulighed for at bestride et fuldtidsjob i fremtiden.

Nævnet finder på denne baggrund, at ud fra det fremsendte brev af den 2. maj 2002 ikke havde givet sit samtykke til, at overlæge A kunne videregive oplysninger om eksempelvis selve sygdommens art, den aktuelle helbredstilstand og den igangværende behandling.

Overlæge A har anført i sin udtalelse til sagen, at han ved udfærdigelsen af erklæringen af 14. maj 2002 til s arbejdsgiver ikke kendte til s brev af 3. maj 2002, i hvilket præciserede hvilke oplysninger, ønskede videregivet til arbejdsgiveren.

Nævnet skal ud fra de ovennævnte lovregler om videregivelse af oplysninger efter § 26 i lov om patienters retsstilling bemærke, at det er uden betydning, hvorvidt overlæge A i forbindelse med sin erklæring af den 14. maj 2002 ikke var bekendt med s følgebrev af den 3. maj 2002.

Nævnet er endelig af den opfattelse, at der ikke forelå omstændigheder, som opfyldte de ovennævnte betingelserne i § 26, stk. 2, i lov om patienters retsstilling for, at en læge uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer.

Patientklagenævnet finder således, at overlæge A ikke var berettiget til den 14. maj 2002 at videregive oplysninger til s arbejdsgiver om, at sygdommen ikke aktuelt var aktiv, men havde på grund af tidligere aktivitet i sygdommen medført leddestruktion med fejlstilling, samt at der i de seneste måneder havde været tiltagende gangbesvær, som havde medført henvisning til neurologisk afdeling, , og han derved har overtrådt sin tavshedspligt.