Klage over afslag på aktindsigt i datters journal
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere børnepsykiater for hendes håndtering af As anmodning af den 29. marts 2004 om aktindsigt i sin og datteren Bs journal, jf. lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere børnepsykiater for hendes håndtering den 28. april 2004 af As anmodning om aktindsigt i datteren Bs journal, jf. lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1.
Sagsnummer:
0660017
Offentliggørelsesdato:
mandag den 14. juli 2008
Juridisk tema:
Aktindsigt i helbredsoplysninger
Speciale:
Børne- og ungdomspsykiatri
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere børnepsykiater <****> for hendes håndtering af As anmodning af den 29. marts 2004 om aktindsigt i sin og datteren Bs journal, jf. lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3.
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere børnepsykiater <****> for hendes håndtering den 28. april 2004 af As anmodning om aktindsigt i datteren Bs journal, jf. lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1.
Hændelsesforløb
A havde forældremyndigheden over sin 4-årige datter B. Datteren og moderen havde gennemgået et forløb hos børnepsykiater , hvortil datteren var henvist af egen læge med henblik på vurdering af, hvorvidt der skulle påbegyndes behandling med Ritalin.Den 29. marts 2004 skrev A til børnepsykiater og anmodede om at få aktindsigt i sin egen og datterens journal.
Den 14. april 2004 sendte A en e-mail til børnepsykiater , hvori hun gjorde opmærksom på, at hun ikke som ønsket havde fået aktindsigt.
Den 28. april 2004 fremsendte børnepsykiater kopi af samtalerne med B. Børnepsykiateren skrev i et medfølgende brev, at der ikke blev fremsendt kopi af faderens samtaler med datteren og de individuelle observationer af datteren med den begrundelse, at man i børnepsykiatrien mener, at børnenes individuelle samtaler skal være et fortrolighedsforhold mellem barnet og børnepsykiatrien. Børnepsykiater bemærkede afslutningsvist, at A kunne tale med sin advokat, om det var i orden.
Den 8. og den 10. maj 2004 sendte A flere e-mails til børnepsykiater , hvori hun gjorde opmærksom på, at hun ikke som ønsket havde fået aktindsigt i datterens journal.
Den 13. maj 2004 besvarede børnepsykiater e-mailen med, at A burde drøfte anmodningen om aktindsigt i legeobservationerne med sin advokat.
Den 21. maj 2004 rettede As advokat henvendelse til børnepsykiater og fastholdt ønsket om aktindsigt i legeobservationerne.
Den 24. maj 2004 fremsendte børnepsykiater kopi af legeobservationerne til As advokat.
Klagen
Der er klaget over følgende:
• At As anmodning om aktindsigt af den 29. marts 2004 af speciallæge ikke blev besvaret inden 10 dage efter anmodningen, og at aktindsigten ikke blev fuldt ud imødekommet, da endelig fik aktindsigt.
Det er anført, at A flere gange rykkede for at få aktindsigt, og det fremgår af et brev fra speciallæge dateret den 28. april 2004, at hun først denne dag sendte kopi af datterens journal til hende. Det fremgår endvidere af speciallægens brev, at hun ikke medsendte kopi af de individuelle legeobservationer, men at A kunne drøfte dette med sin advokat. Det fremgår af speciallægens brev dateret den 24. maj 2004 til hendes advokat, at speciallægen nu vedlagde legeobservationerne.
Nævnets afgørelse af klagen
Børnepsykiater har overtrådt lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3, ved sin håndtering af As anmodning af den 29. marts 2004 om aktindsigt i sin og datteren Bs journal.
Børnepsykiater har overtrådt lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1, ved sin håndtering den 28. april 2004 af As anmodning om aktindsigt i datteren Bs journal.
Begrundelse
Det fremgår af journalen, at A havde forældremyndigheden over sin 3-årige datter B. Datteren og moderen havde gennemgået et forløb hos børnepsykiater , hvortil datteren var henvist af egen læge med henblik på vurdering af, hvorvidt der skulle påbegyndes behandling med Ritalin.
Det fremgår af journalen den 29. marts 2004, at A skrev til børnepsykiater og anmodede om at få aktindsigt i sin egen og den 3-årige datter Bs journal.
Af journalen følger videre, at A den 14. april 2004 sendte en e-mail til børnepsykiater , hvori hun gjorde opmærksom på, at hun ikke som ønsket havde fået aktindsigt.
Det fremgår af journalen den 28. april 2004, at børnepsykiater fremsendte kopi af As samtaler med hende. Børnepsykiateren beklagede den sene tilbagemelding og oplyste, at dette beroede på ferie, kursus og en knæskade.
Børnepsykiater har anført i sin udtalelse til sagen, at hendes forsinkede svar på aktindsigtsanmodningen formodentlig beroede på, at hun ikke havde fået læst den, inden hun tog på påskeferie lørdag den 4. april og vendte til hjem den 12. april 2004 med ødelagt korsbånd og benet i skinner. Tiden herefter var lidt tumultagtig med aflysninger, lægebesøg og kursus.
Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3, at en sundhedsperson snarest skal tage stilling til en anmodning om aktindsigt. Såfremt en anmodning om aktindsigt ikke er imødekommet eller afslået inden 10 kalenderdage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson, skal denne underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.
Nævnet har lagt til grund, at anmodningen om aktindsigt var modtaget af børnepsykiateren , inden hun tog på en planlagt ferie.
Det er herefter nævnets opfattelse, at børnepsykiater inden sin ferie burde have taget stilling til anmodningen om aktindsigt eller orienteret A om, at hun ikke var i stand til at tage stilling til anmodningen om aktindsigt inden for 10 dage efter modtagelsen samt grunden hertil.
Nævnet skal videre bemærke, at børnepsykiater under alle omstændigheder burde have besvaret anmodningen om aktindsigt af den 29. marts 2004 straks efter, at hun var vendt tilbage til sin konsultation efter ferie og sygdom.
Nævnet finder på denne baggrund, at børnepsykiater handlede i strid med lov om patienters retsstilling, da hun først den 28. april 2004 besvarede As anmodning om aktindsigt af den 29. marts 2004.
Det fremgår af journalen den 28. april 2004, at børnepsykiater fremsendte en kopi af samtalerne med B. Børnepsykiateren skrev i et medfølgende brev, at der ikke blev fremsendt kopi af faderens samtaler med datteren og de individuelle observationer af datteren med den begrundelse, at man i børnepsykiatrien mener, at børnenes individuelle samtaler skal være et fortrolighedsforhold mellem barnet og børnepsykiatrien. Børnepsykiater bemærkede afslutningsvist, at A kunne tale med sin advokat, om det var i orden.
Af journalen fremgår det, at As advokat den 21. maj 2004 rettede henvendelse til børnepsykiater og fastholdt ønsket om aktindsigt i legeobservationerne.
Det fremgår af journalen den 24. maj 2004, at børnepsykiater fremsendte en kopi af legeobservationerne til As advokat. Børnepsykiateren skrev i et følgebrev, at hendes tidligere manglende fremsendelse af legeobservationer ud over opfattelsen af, at fortrolighedsforholdet til barnet brydes, også beroede på, at hun var bekymret for, at A ville lægge for meget i datterens udtalelser om tissemænd og tissekoner, idet det ikke stod helt klart for børnepsykiateren, hvad udtalelserne betød. Børnepsykiater havde derfor ønsket, at der blev tilbudt et længerevarende individuelt legeterapiforløb til B, men tilliden mellem hende og forældrene var imidlertid aktuelt brudt, og de tre legeobservationer blev fremsendt, da A havde ret til at se dem.
Børnepsykiater har anført i sin udtalelse til sagen, at hun ikke i første omgang medsendte de legeobservationer, som hun havde haft med B, hvilket er almindeligt, da man mener, at en individuel legeobservation/samtale med et barn bør blive mellem barnet og terapeuten, men selvfølgelig er det et meget lille barn, og moderen skal informeres om indholdet. Børnepsykiater skrev derfor også, at moderen lige kunne snakke med sin advokat med henblik på stillingtagen til, om hun ville rekvirere de individuelle observationer. Børnepsykiater havde desuden den vurdering at A ville bekymre sig alt for meget om et eventuelt overgreb. Det vigtigste var, at et psykologisk behandlingstilbud blev fortsat. Ved fornyet kontakt fremsendte børnepsykiater de individuelle observationer.
Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling, at forældremyndighedshaveren til børn under 15 år har ret til aktindsigt i barnets journal. I § 20, stk. 2, i lov om patienters retsstilling er der dog indsat en mulighed for, at en sundhedsperson kan nægte at imødekomme en anmodning om aktindsigt. Det fremgår af bestemmelsen, at retten til aktindsigt efter stk. 1, kan begrænses i det omfang, at patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysninger findes at burde vige for afgørende hensyn til pågældende selv eller andre private interesser.
Det fremgår i den forbindelse af Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998, at der i sjældne tilfælde kan gives afslag på forældres anmodning om aktindsigt i henhold til reglerne i § 20, stk. 2, i lov om patienters retsstilling. Det fremgår af vejledningen, at afslag til forældremyndighedshaveren eksempelvis kan gives i forbindelse med psykolog- og psykiaterundersøgelser af mindreårige, idet der kan forekomme tilfælde, hvor aktindsigt bør nægtes forældrene i oplysninger, som den mindreårige er kommet med.
Nævnet har gennemgået journalen og er af den opfattelse, at der ikke forelå omstændigheder, som gav grundlag for at give afslag at nægte indsigt i de ovennævnte legeobservationer af afgørende hensyn til B eller A.
Nævnet har herunder lagt vægt på, at de pågældende observationer ikke indeholdt udtalelser fra B om forældrene eller andre personer. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at omtalen og tegningerne af tissekoner og tissemænd var ukonkrete og kun forekom en gang, og at det ud fra foreliggende oplysninger om A ikke var afgørende hensyn at tage i forhold til dennes psykiske tilstand.
Nævnet skal endvidere bemærke, at børnepsykiater efterfølgende udleverede de tre legeobservationer.
Nævnet skal i den forbindelse også bemærke, at uanset om A den 8. og den 10. maj 2004 i forlængelse af børnepsykiater s brev af den 28. april 2004 sendte flere e-mails til, hvori hun gjorde opmærksom på, at hun ikke som ønsket havde fået aktindsigt i datterens journal, så blev disse oplysninger først fremsendt, da en advokat på As vegne den 21. maj 2004 rettede henvendelse til børnepsykiater og fastholdt ønsket om aktindsigt i legeobservationerne.
Nævnet finder ud fra disse samlede omstændigheder, at børnepsykiater handlede i strid med lov om patienters retsstilling, da hun besvarede As anmodning om aktindsigt den 28. april 2004, idet hun burde have udleveret den fulde journal på B på dette tidspunkt.