Arbrok efter kikkertoperation med fjernelse af galdeblæren

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 10. til den 14. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af <****> den 13. april 2005 på røntgenafdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 6. april 2005 fik foretaget fjernelse af galdeblæren ved kikkertoperation på Sygehus Y.

Den 10. april 2005 blev indlagt akut på kirurgisk afdeling, Sygehus X, på mistanke om tarmslyng. Det blev vurderet, at hun ikke havde en akut behandlingskrævende, kirurgisk lidelse. Med henblik på nærmere vurdering af den påviste blodansamling på maven, blev der ordineret en ultralydsscanning.

Ved stuegang den 11. april 2005 blev det konstateret, at havde normale tarmlyde og det blev vurderet, at man skulle afvente ultralydsscanningen, som var planlagt til den 13. april 2005.

Senere samme dag forlod afdelingen, idet hun ønskede at tage hjem i ventetiden til den planlagte ultralydsscanning.

Ultralydsscanningen viste tyndtarmsbrok, hvorfor den 14. april 2005 blev opereret med fjernelse af ca. 30 cm tyndtarm.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev tilstrækkeligt undersøgt og behandlet, da hun henvendte sig med mavesmerter og opkastninger efter en galdeblæreoperation.

Det er herved anført, at først blev opereret den 14. april 2005, hvorved det blev konstateret, at hendes tyndtarm var rådden.

Nævnets afgørelse af klagen

De læger, som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 10. til den 14. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. april 2005 på røntgenafdeling, Sygehus X. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge A i sin undersøgelsesbeskrivelse havde dokumenteret, at en kontakt til kirurgisk afdeling havde fundet sted.

Begrundelse

Den 10. april 2005 blev indlagt akut på kirurgisk afdeling, Sygehus X, på mistanke om tarmslyng (subileus).

Det fremgår af journalen, at den 6. april 2005 havde fået foretaget en kikkertoperation på Sygehus Y med fjernelse af galdeblæren. Operationen havde været kompliceret, idet der under operationen var gået hul på galdeblæren. Der havde tillige været mere blødning end normalt.

Det fremgår endvidere af journalen, at siden operationen havde haft smerter i maven og op til 10 daglige opkastninger. Tarmen var ikke begyndt at fungere, men der havde ikke været temperaturforhøjelse. Ved den kliniske undersøgelse fandt reservelæge B, at var let smertepåvirket med hurtig vejrtrækning, men upåvirket efter en smertestillende stikpille (Diclon). Ved undersøgelse af maven fandtes operationssåret omkring navlen lukket og uden tegn på infektion, men med en større hudblødning og under denne føltes en afrundet udfyldning (rectushæmatom), som reservelæge B fandt kunne være en blødning efter operationen. De øvrige indstikssteder fandtes uden tegn på infektion, men med mindre hudblødning. Tarmlydene var normale.

Det fremgår tillige af journalen, at reservelæge B ordinerede en ultralydsscanning af maven, blodprøver, smertestillende behandling samt væskebehandling i blodbanen. Herudover blev der rekvireret journalmateriale fra Sygehus Y.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge B i forbindelse med indlæggelsen foretog en relevant udspørgning og undersøgelse af samt ordinerede relevante supplerende undersøgelser herunder en ultralydsscanning med henblik på nærmere vurdering af den påviste blodansamling omkring navlen.

Det er endvidere nævnets vurdering, at der ikke forelå tegn på, at havde en akut behandlingskrævende, kirurgisk lidelse.

Senere på dagen den 10. april 2005 undersøgte overlæge C ifølge journalen og fandt hende upåvirket, med blødning i huden og en større blødning i dybden omkring navlen. Han ordinerede fuldkost samt ultralydsscanning af maven.

Det er nævnets vurdering, at ved overlæge Cs undersøgelse fortsat ikke frembød tegn på akut behandlingskrævende kirurgisk lidelse, hvorfor der på det foreliggende grundlag ikke var indikation for at foretage akut ultralydsscanning af blodansamlingen omkring navlen.

Nævnet finder herefter at reservelæge B og overlæge C fra kirurgisk afdeling, Sygehus X, levede op til normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres undersøgelse, vurdering og behandling af den 10. april 2005.

Det fremgår af udtalelse fra den ledende overlæge fra røntgenafdeling, Sygehus X, at henvisningssedlen til ultralydsscanningen blev modtaget på røntgen afdeling den 11. april 2005, at der ikke blev anmodet om en akut ultralydsscanning, og at blev booket til undersøgelse den 13. april 2005 kl. 14.05, hvilket telefonisk blev meddelt kirurgisk afdeling.

Den 11. april 2005 kl. 10 noterede reservelæge D i journalen, at den foregående nat havde haft afføring og afgang af luft fra tarmen. Hun ønskede sig under ingen omstændigheder undersøgt af reservelæge D, idet han dog ” til nød” fik lov til at stetoskopere hende, hvorved der hørtes rigelige normale klingende tarmlyde, og der var ikke indtryk af muskelværn (peritonealia). Det blev besluttet at afvente ultralydsscanningen. Der var normalt antal hvide blodlegemer (leukocytter) og faldende infektionsparameter (CRP).

har anført, at det ikke er korrekt, at hun natten mellem den 10. og 11. april 2005 havde haft afføring/pruttet, idet hun ikke havde afføring i perioden efter fjernelsen af galdeblæren og indtil efter operationen af tyndtarmen den 14. april 2005..

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og reservelæge Ds notat i journalen den 11. april 2005 om hvorvidt havde haft afføring natten til den 11. april 2005. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke havde haft afføring natten til den 11. april 2005.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at ved reservelæge Ds undersøgelse fortsat ikke frembød tegn på akut behandlingskrævende kirurgisk lidelse, hvorfor der ikke var indikation for at fremskynde den planlagte ultralydsscanning på baggrund af s symptomer.

Nævnet finder herefter, at reservelæge D levede op til normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og vurdering af den 11. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Det fremgår af udtalelse fra den overlæge, som havde bagvagten på kirurgisk afdeling den 12. april 2005, at mod givet råd forlod sygehuset den 11. april 2005 for at tage hjem i ventetiden til den planlagte ultralydsscanning den 13. april 2005. vendte således først tilbage til sengeafdelingen den 13. april 2005 efter ultralydsscanningen.

Ultralydsscanningen blev foretaget den 13. april 2005 og viste ifølge reservelæge As beskrivelse, at der var en blodansamling i underhuden neden for navlen samt en omkring 1 cm stor defekt i bugvæggen med en 4 x 1½ cm stor struktur forenelig med et tyndtarmsbrok.

Reservelæge A har anført i sin udtalelse til sagen, at han ikke erindrer undersøgelsen. Han oplyser endvidere, at det er rutine, hvis der ved en undersøgelse findes andet patologisk end den i henvisningen anførte mistanke, at den henvisende afdeling kontaktes om fundet. Reservelæge A mener, at han gjorde afdelingen opmærksom på det diagnostiske fund.

Den 14. april 2005 blev det noteret i journalen, at på baggrund af røntgenkonferencen blev meldt til operation på baggrund af fundet ved ultralydsscanningen.

Det fremgår af udtalelse fra den ledende overlæge fra røntgen afdeling, Sygehus X, at resultatet af akutte og ikke akutte undersøgelser drøftes næste dags morgen ved en konference med læger fra kirurgisk afdeling, samt at der er tradition for telefonkontakt ved ”uventede” fund hos ikke akutte patienter. Ved planlagte undersøgelser udfærdiges der således normalt ikke en ”akut beskrivelse”.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge A foretog en relevant vurdering af ultralydsscanningen.

Nævnet finder, at reservelæge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin beskrivelse af ultralydsscanningen foretaget den 13. april 2005 af på røntgen afdeling, Sygehus X. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge A i sin undersøgelsesbeskrivelse havde dokumenteret, at en kontakt til kirurgisk afdeling havde fundet sted.

Det fremgår endvidere af journalen den 14. april 2005, at afdelingslæge E fandt indikation for åben operation af brokket. Operationen blev foretaget samme dag i fuld bedøvelse forudgået af behandling med antibiotika (Metronidazol og Hexamycin). Der blev ved operationen påvist en 2½ cm defekt i bugvæggen med et brok af tyndtarmen på ca. 20 cm. Tyndtarmen var påvirket (cyanotisk og delvist nekrotisk) med et hul på tarmen på ca. 1 cm (delvis nekrotisk tarm med perforation), men uden tegn på bughindebetændelse. Ved operationen blev der fjernet ca. 30 cm tyndtarm, hvorefter tarmen blev syet sammen side til side.

Det er nævnets vurdering, at der var indikation for at tilbyde en akut operation.

Nævnet kan oplyse, at arbrok efter kikkertoperation med fjernelse af galdeblæren er en velkendt, men sjælden komplikation, der optræder i mellem 1-5 % af de opererede tilfælde.

Nævnet finder, at den behandling modtog af afdelingslæge E den 14. april 2005 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.