Klage over manglende akut tid hos praktiserende læge

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af den 18. maj 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0761930

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2007

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> den 18. maj 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


var den 11. januar 2006 af praktiserende læge A sat i behandling med antisvampemiddel (Brentacortcreme) på grund af et 2x3 cm let skællende område på pungen.

Den 17. maj 2006 mellem klokken 8 og 9 kontaktede telefonisk læge A og ønskede en undersøgelse samme dag, fordi han fortsat havde udslet på pungen. Lægen anførte, at dette ikke kunne lade sig gøre og informerede om hvorfor, herunder at hans tilstand ikke var akut, og at han måtte bestille tid hos sekretæren.

Den 17. maj 2006 kl. 15.00 ringede til læge As sekretær og ønskede igen at få en tid samme dag, hvilket ikke kunne lade sig gøre. Da insisterede på at få en akut tid, fordi udslettet var blevet større med mulig sårdannelse tilkaldtes læge A, der fastholdt, at det ikke var muligt at få en akut tid, samt at hans tilstand ikke var akut, men presset fik en fremskyndet tid til den 18. maj 2006.

Den 17. maj 2006 klokken 17.45 blev på vagtlægeklinikken sat i behandling med tabletter mod svamp (Lamisil).

Ved konsultation den 18. maj 2006 hos læge A ønskede podning fra udslettet, hvilket lægen afslog og henviste til, at havde fået en akut tid, og at han dagen i forvejen var startet behandlingen med et middel mod svamp.

Lægen henviste igen til, at måtte aftale tid til en planlagt konsultation inden for 5 hverdage.

Denne konsultation fandt sted den 24. maj 2006 hos en kollega til læge A, der henviste til hudlæge.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At læge A den 18. maj 2006 afviste at undersøge og behandle .

har anført, at han havde telefonisk aftale om at blive tilset, og at han havde taget fri fra arbejde.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 18. maj 2006.

Begrundelse


havde ifølge journalen siden den 11. januar 2006 været i behandling for et svampeinficeret udslæt på pungen.

Ifølge journalen henvendte sig den 17. maj 2006 læge A, idet han ønskede en akut undersøgelse. Han anførte ifølge journalen, at han fortsat havde udslæt på pungen. Læge A oplyste ham om, at der ikke er flere tider samme dag, samt at hans udslæt ikke var akut, hvorfor han måtte bestille tid – ikke akut – hos sekretæren.

ringede senere samme dag og fik presset en akut tid igennem den følgende dag med henvisning til, at tilstanden var forværret.

Senere den 17. maj 2006 henvendte sig på lægevagten, hvor der var mistanke om svamp på pungen, hvorfor der blev iværksat behandling med tabletter mod svampeinfektion.

Ved konsultation den 18. maj 2006 hos læge A ønskede ifølge journalen podning fra udslettet. Lægen vurderede, at der ikke var behov for yderligere undersøgelse, da allerede var blevet undersøgt og behandlet akut hos vagtlæge. Lægen bad derfor bestille tid til planlagt konsultation inden for 5 dage.

Nævnet kan oplyse, at der ifølge overenskomsten mellem Praktiserende Lægers Organisation og Amtsrådsforeningen foreligger definitioner af akut og planlagte konsultationer.

Nævnet kan videre oplyse, at det er den praktiserende læges opgave at vurdere henvendelser fra borgerne som akutte eller ikke akutte. Den praktiserende læge vurderer på baggrund af sin faglige viden, om der er behov for akut tilsyn eller planlagt konsultation. Hensynet til borgerens arbejdstider, ferier og lignende kommer i anden række.

Det er nævnets vurdering, at læge A på relevant vis har vurderet behovet for undersøgelse, ligesom hun har foretaget relevant undersøgelse og har reageret relevant på det derved fremkomne.

På den baggrund finder nævnet, at læge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. maj 2006.