Klage over betaling for journalkopier fra en praktiserende læge

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans håndtering i april 2006 af s anmodning om aktindsigt i journalmateriale, jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen om betaling for afskrifter, edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter kapitel 4 om aktindsigt i lov om patienters retsstilling.

Sagsnummer:

0762224

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2007

Juridisk tema:

Aktindsigt i helbredsoplysninger

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans håndtering i april 2006 af <****>s anmodning om aktindsigt i journalmateriale, jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen om betaling for afskrifter, edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter kapitel 4 om aktindsigt i lov om patienters retsstilling.

Hændelsesforløb


kontaktede i april 2006 praktiserende læge og anmodede om aktindsigt i journalmateriale.

Læge efterkom i april 2006 anmodningen, og sendte samtidig en regning for udskrift af journalmateriale på 375 kr.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At aktindsigt i s datters journal i april 2006 blev ledsaget af en regning på 375 kr.

Det er herved anført, at anmodede om udskrift af sin datters journal på grund af lægeskift i forbindelse med flytning til udlandet. Det er videre anført, at lægen ikke var berettiget til at vedlægge de fremsendte journalkopier en regning på 375 kr.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge var berettiget til at opkræve et gebyr på 375 kr. i forbindelse med imødekommelse af s anmodning om aktindsigt i journalmateriale.

Begrundelse


Det fremgår af klagen at i april 2006 anmodede om aktindsigt i sin datters journal.

Det fremgår af udtalelser fra læge , at der blev anmodet om kopi af journalerne på og hendes familie.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvilke journaler der blev anmodet om aktindsigt i. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at der kun blev anmodet om aktindsigt i s datters journal.

Nævnet kan oplyse, at det følger af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 664 af den 14. september 1998 om betaling for afskrifter, edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter kapitel 4 om aktindsigt i lov om patienters retsstilling, at en autoriseret sundhedsperson som udgangspunkt må beregne 10 kr. for første side og 1 kr. for hver påbegyndt følgende side. Det følger dog af § 1, stk. 2, at en privatpraktiserende sundhedsperson, som giver aktindsigt ved afskrift, edb udskrift eller fotokopi som betaling herfor kan kræve 10 kr. pr. påbegyndt side, i alt dog højst 200 kr., hvis aktindsigten gives ved edb-udskrift eller der i den pågældende praksis ikke rådes over en fotokopieringsmaskine eller lignende.

Det fremgår endvidere af læge s udtalelse til sagen, at aktindsigten blev givet ved edb-udskrift.

Nævnet kan oplyse, at det følger af § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 664 af den 14. september 1998 om betaling for afskrifter, edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter kapitel 4 om aktindsigt i lov om patienters retsstilling, at der første gang, der efter anmodning gives aktindsigt ved afskrift, edb-udskrift eller fotokopi af en patientjournal m.v., ikke kan kræves betaling efter § 1. Dette gælder imidlertid ikke når der er tale om en privatpraktiserende sundhedsperson, som giver aktindsigt ved afskrift, edb-udskrift eller fotokopi, hvor aktindsigten gives ved edb-udskrift eller der i den pågældende praksis ikke rådes over en fotokopieringsmaskine eller lignende.

Det er nævnets opfattelse, at anmodningen om aktindsigt må anses som værende en anmodning om aktindsigt i fire journaler, og at læge var berettiget til at opkræve et selvstændigt beløb per journal.

Det er nævnets opfattelse, at praktiserende læge var berettiget til at kræve 10 kr. pr. påbegyndt side pr. journal, idet der, efter det oplyste, blev givet aktindsigt ved edb-udskrift. Ved 27 siders journaludskrift for s journal var læge således berettiget til at kræve 200 kr., ved 1 side journaludskrift for s mands journal var det berettiget at kræve 10 kr., og ved børnene og , var journaler på henholdsvis 4 og 17 sider, og det var således berettiget at opkræve henholdsvis 40 kr. og 170 kr.

Det er således nævnets opfattelse, at læge var berettiget til at opkræve et samlet beløb for alle fire journaler på 420 kr.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere læge for hans håndtering af s anmodning om aktindsigt i journalmateriale.