Klage over håndtering af anmodning om aktindsigt, hvor en ikke-forældremyndighedsindehaver har ret til orientering om barnet, men ikke aktindsigt, medmindre forældremyndighedsindehaveren giver tilsagn.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans håndtering den 24. august 2006 af <****>s anmodning om aktindsigt i sin søns, <****>, journal, jf. lov om patienters retsstilling og lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1.

Hændelsesforløb

Ved brev af 17. juli 2006 anmodede om fuld aktindsigt i sin søns journal på neurokirurgisk afdeling og børneafdelingen, . havde ikke forældremyndighed over .

Ved brev af den 18. juli 2006 bad man fra børneafdelingen om at fremsende dokumentation fra Statsamtet på, at han som ikke-forældremyndighedsindehaver havde ret til aktindsigt. Statsamtet havde i 2004 truffet afgørelse om, at havde ret til orientering om sønnens forhold i henhold til forældremyndighedsloven.

Ved brev af den 24. august 2006 meddelte overlæge A, at der ikke kunne gives aktindsigt i sønnens journal til , idet moderen som indehaver af forældremyndigheden ikke ville give tilladelse hertil, og at dette var i overensstemmelse med de oplysninger, som overlæge A samme dag havde fået fra Statsamtet .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke har imødekommet s anmodning om fuld aktindsigt i hans søns journal og ikke har givet ham en tilstrækkelig begrundelse for afslaget.

Det er herved anført, at den 17. juli 2006 anmodede om fuld aktindsigt i sin søns journal for perioden 25. juni til 25. november 2004, og at den 24. august 2006 modtog afslag på sin anmodning fra overlæge A. Det er endvidere anført, at den 6. september 2006 klagede til sygehusledelsen, , over afslaget på aktindsigt samt den manglende begrundelse for afslaget, og at den 13. september 2006 modtog afslag på anmodningen om aktindsigt fra overlæge B. Det er videre anført, at den 10. oktober 2006 modtog afslag på aktindsigt fra sygehusledelsen, .

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Overlæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 20, stk. 2, jf. stk. 1 ved sin håndtering den 24. august 2006 af s anmodning om aktindsigt i sin søns , journal. Det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge A havde holdt et møde med med henblik på at give en orientering efter lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1.

Begrundelse

Det fremgår af s brev af 17. juli 2006 til neurokirurgisk afdeling og børneafdelingen, , at han anmodede om fuld aktindsigt i de sygejournaler og skemaer over væske og sondemad i perioden fra cirka den 25. juni 2004 til cirka den 25. november 2004. Endvidere vedlagde en kopi af en afgørelse fra Statsamtet for at dokumentere sin adkomst til journalmaterialet.

Det fremgår af statsamtets afgørelse af den 16. september 2004, at moderen til havde ansøgt statsamtet om, at blev frataget retten til orientering om . Statsamtet fandt, at der ikke var grundlag for at imødekomme ansøgningen om fratagelse af orienteringsretten.

I perioden fra den 25. til den 31. juli 2006 var der en korrespondance mellem og overlæge A om, hvorvidt statsamtets afgørelse var tilstrækkelig dokumentation for s ret til aktindsigt i sønnens journal.

Af s breve af 21. og 27. august 2006 til Overlæge A, , fremgår det, at han gjorde opmærksom på sit brev af 17. juli 2006, og at han igen anmodede om fuld aktindsigt i sin søns journaler, samt skemaer over væske og sondemad.

Det fremgår af journalen den 24. august 2006, at overlæge A på baggrund af s gentagne henvendelser med henblik på at få fuld aktindsigt i sønnens journal havde kontaktet s moder med henblik på at få hendes samtykke til, at fik aktindsigt. Men moderen ville ikke give tilladelse hertil. Ifølge journalen havde overlæge A haft en samtale med en medarbejder fra Statsamtet , som fortalte, at moderen var den person, som kunne give tilladelse til aktindsigt. Ved brev af samme dag blev informeret om dette.

Ved brev af 6. september 2006 klagede til sygehusledelsen på over overlæge A, idet ikke havde modtaget aktindsigt i det ønskede journalmateriale eller en begrundelse for afslag eller klagevejledning.

Ved brev af den 13. september 2006 svarede ledende overlæge B, at man ville følge forældremyndighedsindehaveren og først efterkomme s ønske, hvis statsamtet eller Civilretsdirektoratet pålagde det.

Ved brev af 18. september 2006 klagede til Folketingets Ombudsmand over manglende imødekommelse af hans anmodning om aktindsigt samt manglende begrundelse og klagevejledning. blev ved brev af 3. oktober 2006 orienteret om, at hans klage var videresendt til , og man bad om at afvente svar fra hospitalet og udnytte en eventuel anvist klagemulighed, før han tog stilling til, om der var grundlag for at klage til ombudsmanden.

Ved brev af 10. oktober 2006 meddelte sygehusdirektøren, at sygehusledelsen ikke fandt grundlag for at ændre ledende overlæge B’s afslag på aktindsigt, idet det forhold, at Statsamtet ikke havde frataget adgang til orientering i medfør af lov om forældremyndighed og samvær, ikke gav ham ret til aktindsigt.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår modsætningsvis af § 8, stk. 3, i lov om patienters retsstilling, at forældremyndighedsindehaveren til et mindreårigt barn er berettiget til aktindsigt i henhold til reglerne herom. Det er således alene forældremyndighedsindehaveren, der som udgangspunkt har ret til aktindsigt i barnets journal.

Nævnet finder, at eftersom ikke havde forældremyndigheden over sønnen, , havde han ikke krav på aktindsigt efter bestemmelsen i § 8, stk. 3, i lov om patienters retsstilling.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær, at den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra blandt andet sundhedsvæsenet. De oplysninger, som sundhedspersoner skal videregive, vedrører barnets helbredstilstand, trivsel, udvikling samt hvad der måtte være årsagen til eller baggrunden for en behandling eller indlæggelse.

Det er nævnets opfattelse, at orienteringsretten omfatter oplysninger om barnet, typisk i form af mundtlige oplysninger. Orienteringen kan dog gives skriftligt, for eksempel ved uddrag af journal, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt. Bestemmelsen regulerer ikke aktindsigt, og den indeholder derfor ikke en ret til at få udleveret sagsakter som for eksempel lægejournaler vedrørende barnet. Dette betyder ikke, at man ikke må opfylde orienteringspligten ved at udlevere kopi af en journal, men at man som forælder uden forældremyndighed ikke har krav på aktindsigt. Dokumenter, der udleveres, må ikke indeholde oplysninger, som den pågældende forælder ikke har ret til.

Det er desuden nævnets opfattelse, at den afgørelse, som Statsamtet traf den 16. september 2004, vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skulle fratages denne ret til orientering, hvilket kan ske efter anmodning fra den forælder, som har forældremyndigheden i medfør af bestemmelsen i § 19, stk. 2. Afgørelsen kan således ikke anvendes som dokumentation for en ret til aktindsigt, hvilket sygehusledelsen på uddybede overfor i brevet af den 10. oktober 2006.

Det er videre nævnets opfattelse, at overlæge A begrundede sit afslag på aktindsigt af den 24. august 2006 med, at moderen til ikke ønskede at give tilladelse til, at fik aktindsigt.

Nævnet finder, at dette er en tilstrækkelig begrundelse for ikke at give aktindsigt.

Nævnet finder således, at overlæge A ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin håndtering den 24. august 2006 af s anmodning om fuld aktindsigt i sin søns, , journal. Nævnet finder dog også, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge A havde holdt et møde med med henblik på at give ham en orientering om helbredstilstand i henhold til lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1, idet der i s journal kunne være eksempelvis oplysninger om ambulante undersøgelser, som kunne orienteres om.