Klage over fysisk magtanvendelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 26. september 2007 om fysisk magtanvendelse mod <****> den 14. august 2007 i 10 minutter på Sygehus 1.

Hændelsesforløb

er en nu 23-årig kvinde, der som 15-årig blev indlagt på psykiatrisk afdeling, Sygehus 2, hvorfra hun som 18-årig blev overflyttet til psykiatrisk afdeling, Sygehus 1. Hun har i perioder haft hørelseshallucinationer og været præget af svær affekt med forskellige former for destruktiv adfærd, herunder skar sig på armene, var spisevægrende i en grad så sondeernæring flere gange var nødvendig samt indtog en overdosis af Paracetamol, så hun måtte behandles for forgiftning.

Den 14. august 2007 kom tilbage fra en bytur med sin far. Hun henvendte sig til sin kontaktperson, da hun havde det dårligt og reagerede med vrede, da hun blev bedt om at vente i 5 minutter. Hun smadrede et lysstofrør, væltede nogle kander med saftevand, smadrede nogle glas, ridsede sig og truede personalet. Hun blev fastholdt på sin seng, men ålede sig fri og måtte herefter fastholdes på gulvet. Da afdelingen havde erfaring for, at hun kunne falde til ro, varede fastholdelsen i 10 minutter, men da hun imidlertid ikke faldt til ro, blev hun bæltefikseret.

Klagen

klagede over fastholdelsen til Det Psykiatriske Patientklagenævn .

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 26. september 2007 anvendelse af fysisk magt overfor den 14. august 2007 i 10 minutter.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 26. september 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om anvendelse af fysisk magt overfor den 14. august 2007 i 10 minutter på Sygehus 1.

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af psykiatrilovens § 17, stk. 1, at en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, vedrørende tvangsfiksering er opfyldt. Det er ved formuleringen af betingelserne i § 14, stk. 2, forudsat, at krænkelser af mindre grov eller umiddelbar karakter ville kunne afværges ved anvendelse af mindre indgribende midler end tvangsfiksering. Spørgsmålet om, hvilket middel der skal anvendes i det enkelte tilfælde, skal afgøres under iagttagelse af mindste middels princip, jf. lovens § 4.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan videre oplyse, at fysisk magtanvendelse efter psykiatrilovens § 17, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, nr. 1, kun må anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at fastholde den 14. august 2007 i 10 minutter var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at hun selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journal og sygeplejejournal var vred og smadrede et lysstofrør på toilettet, hun blev forsøgt korrigeret uden held og løb herefter ned ad gangen, væltede en saftkande og smadrede glas på toilettet ved udgangen, hvorefter hun slog og truede personalet samt ridsede sig med skår.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at fastholdelsen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at allerede flere gange havde fået beroligende medicin i form af Zyprexa 10 mg, og at afdelingen havde erfaring for, at hun undertiden faldt til ro uden medicinsk behandling eller før denne fysiologisk kunne nå at virke.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at fastholdelsen, der efter det oplyste varede i 10 minutter, strakte sig over længere tid end nødvendigt. Nævnet har herved lagt vægt på, at det blev skønnet, at skulle fastholdes i 10 minutter i håb om, at hun ville falde til ro, og at bæltefiksering således ikke ville blive nødvendig.

oplyste under sagens behandling i Det Psykiatriske Patientklagenævn , at personalet fastholdt hende med hovedet ned i gulvet og arme og ben presset fast, hvilket gjorde hende endnu mere voldsom.

Nævnet finder på grundlag af sagens akter ikke grundlag for at fastslå, at der i forbindelse med fastholdelsen blev anvendt mere magt, end der var nødvendigt, idet fastholdelse sker, hvor patienten befinder sig, indtil man kan løsne grebet uden risiko for de involverede personer eller patienten må fikseres.

Nævnet skal bemærke, at Det Psykiatriske Patientklagenævn kritiserede, at der ikke var udfyldt en særskilt tvangsprotokol for fastholdelsen, men at denne udelukkende fremgik af tvangsprotokollen for den efterfølgende bæltefiksering.

Nævnet skal videre bemærke, at der ifølge bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger ved anvendelse af fysisk magt skal ske tilførsel af blandt andet indgrebets art og omfang, begrundelse for indgrebet samt tidspunktet for indgrebets iværksættelse og ophør i tvangsprotokollen

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund afgørelsen af 26. september 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn .