Klage over kommunikation mellem specialtandlæge og patientens forældre om behandlingsmål og behandlingsstatus samt over manglende opfyldelse af behandlingsmål

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans behandling af <****> den 2. november 2006 i kommunal tandpleje 2, jf. tandlægelovens § 12.

Hændelsesforløb

blev i en kommunal tandpleje behandlet for et stort overbid med læbefang (underlæben blev ”fanget” bag fortænderne i overkæben) med en aktivator (Ergenzinger) til fremføring af underkæben. Behandlingen blev sat i gang i kommunal tandpleje 1.

Fra april 2004 fortsatte behandlingen i kommunal tandpleje 2.

Den 25. maj 2004 fandt specialtandlæge , at aktivatoren helst skulle bruges fjorten timer i døgnet.

Ved to kontroller i august og september 2004 blev det vurderet, at aktivatoren ikke blev brugt nok.

Ved kontrol den 11. november 2004 indskærpede specialtandlæge vigtigheden af at bruge aktivatoren nok.

I januar 2005 blev bøjlen (facialslyngen) på aktivatoren justeret, og i marts 2005 knækkede aktivatoren og blev efterfølgende repareret.

Den 28. april 2005 var der kontrol hos specialtandlæge . Han fandt, at aktivatoren kun blev brugt sporadisk, og at den ikke havde været brugt de seneste tolv dage. Den passede derfor dårligt på tænderne. Behandlingen med aktivator blev stoppet, men tandskiftet skulle følges fremover. Muligvis skulle der senere påsættes fast apparatur.

Den 15. november 2005 fandt specialtandlæge , at overbiddet var på 4 mm, og at der var god støtte på fortænderne. Det var sandsynligt, at der ikke skulle behandles igen.

Ved kontrol den 16. marts 2006 blev det aftalt, at der ved kontrol i efteråret 2006 skulle tages endelig stilling til, om der skulle behandles igen.

Efter undersøgelse den 2. november 2006 vurderede specialtandlæge , at tandstillingen var sådan, at der ikke kunne tilbydes fornyet behandling i kommunalt regi.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At det blev vurderet, at der ikke var behov for fortsættelse af behandling med bøjle.

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af den 2. november 2006.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at var påbegyndt tandreguleringsbehandling i kommunal tandpleje 1 på grund af for stort overbid og læbefang. Hun blev behandlet med en Ergenzinger aktivator til fremføring af underkæben.

I forbindelse med flytning til By 2 fortsatte behandlingen i kommunal tandpleje 2 fra april 2004, og specialtandlæge så hende første gang den 25. maj 2004.

Det er nævnets vurdering, at indikationen for tandreguleringsbehandling var i overensstemmelse med gældende regler for tandreguleringsbehandling ifølge Sundhedsministeriets bekendtgørelse.

Nævnet kan oplyse, at den modtagende kommunale tandpleje skal fortsætte den igangværende behandling og færdiggøre denne til det aftalte mål for behandling.

Det er dog nævnets vurdering, at dette mål imidlertid ikke blev journaliseret fra starten af behandlingen i by 1. Tandstillingsfejlen er imidlertid så kompleks, at der må forventes en periode med fast apparatur på tænderne for at opnå et behandlingsmæssigt stabilt resultat. Denne oplysning til forældrene blev journaliseret den 28. april 2005 af specialtandlæge i kommunal tandpleje 2.

Det fremgår af journalen, at den endelige vurdering om genoptagelse af tandreguleringsbehandlingen, som var blevet afbrudt på grund af manglende samarbejde fra , blev foretaget den 2. november 2006, hvor hun blev visiteret af specialtandlæge for indikation ifølge de gældende visitationsregler fra Sundhedsministeriet.

Ifølge journalen indikerede de på det tidspunkt registrerede afvigelser ikke, at der var behov for at genoptage behandlingen.

Det er dog nævnets vurdering, at det ikke bør være en visitationsafgørelse, men en vurdering af det opnåede resultat af den tidligere udførte tandreguleringsbehandling, og hvor stabilt dette resultat er på lang sigt, og dermed om behandlingen er færdig. Ellers bør behandlingen videreføres med det faste apparatur, som det tidligere blev omtalt den 28. april 2005.

Det er dog nævnets vurdering, at der ikke blev kommunikeret et klart mål for behandlingen fra begyndelsen, men ved tilflytningen til en ny kommune bør man informere om overtagelsen og dermed om, hvilket mål der er for færdiggørelse af den igangværende behandling. Endelig bør der ved afbrydelse/afslutning af en behandling, som ikke har opnået alle de mål/forventninger, der forekommer indlysende, kommunikere med forældrene og oplyse om behandlingsresultatet, og hvad det i givet fald kræver for at fortsætte med hensyn til kooperation og eventuelt mundhygiejne.

Det er nævnets vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt med en bedre kommunikation mellem specialtandlæge og s forældre om behandlingsmål og behandlingsstatus.

Nævnet finder på denne baggrund, at specialtandlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. november 2006.