Klage over afslag i aktindsigt af helbredsoplysninger

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere leder af plejen, sygeplejerske for hendes håndtering den 18. juli 2008 af s anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde , jf. sundhedslovens § 45, jf. § 43, stk. 2, nr. 2.

Sagsnummer:

0872405

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2009

Juridisk tema:

Aktindsigt i helbredsoplysninger

Faggruppe:

Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere leder af plejen, sygeplejerske <****> for hendes håndtering den 18. juli 2008 af <****>s anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde <****>, jf. sundhedslovens § 45, jf. § 43, stk. 2, nr. 2.

Hændelsesforløb


Den 6. juli 2008 anmodede , Kommune om aktindsigt i alle dokumenter under kommunen i forbindelse med hendes afdøde far, s ophold, pleje, sygdom og død på plejecenteret.

Den 7. juli 2008 meddelte Kommune afslag på anmodningen om aktindsigt. Afslaget var underskrevet af en juridisk specialkonsulent ved kommunen.

Den 18. juli 2008 revurderede Kommune s anmodning om aktindsigt i hendes afdøde fars journaloplysninger. Kommunen fastholdt afslaget, som blev underskrevet af lederen af plejen, sygeplejerske .

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At leder af plejen, sygeplejerske ikke har givet aktindsigt i afdøde s journal fra

Det er anført, at den 6. juli 2008 bad om aktindsigt i alle dokumenter på plejecenteret i forbindelse med s ophold, pleje, sygdom og død. Ved brev af 18. juli 2008 meddelte sygeplejerske afslag på s anmodning.

Nævnets afgørelse af klagen


Leder af plejen, sygeplejerske har ikke overtrådt sundhedslovens § 45, jf. § 43, stk. 2, nr. 2, ved sin håndtering den 18. juli 2008 af s anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om sygeplejerske havde videregivet de oplysninger om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, som hun var i besiddelse af, til .


Begrundelse


Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Det fremgår dog af sundhedslovens § 45 at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det må antages ikke at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Nævnet kan oplyse, at bestemmelsen i § 45, er placeret i lovens kapitel 9 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt og skaber dermed heller ikke en pligt for sundhedspersonen til at give aktindsigt m.v.

Nævnet kan oplyse, at der ingen formkrav er til videregivelse af oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 45, at der kan videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Nævnet kan videre oplyse, at det af § 43, stk. 2, nr. 2, fremgår, at en sygeplejerske uden en patients samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Nævnet har lagt vægt på, at i sit brev af 6. juli 2008 til Kommune med anmodning om aktindsigt i sin afdøde fars journal ikke har tilkendegivet årsagen til ønsket om aktindsigt.

Patientklagenævnet har til brug for vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse s journal vedrørende hans ophold på Plejecentret .

Patientklagenævnet finder efter en konkret gennemgang af sagens materiale sammenholdt med s anmodning om aktindsigt dateret den 6. juli 2008 at måtte lægge til grund, at s interesse i at modtage helbredsoplysninger om hendes far, ikke oversteg hensynet til afdødes interesser.

Patientklagenævnet finder således, at leder af plejen, sygeplejerske ikke har overtrådt sundhedsloven ved sin håndtering af s anmodning om aktindsigt i sin afdøde fars journal. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om sygeplejerske havde videregivet de oplysninger om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, som hun var i besiddelse af, til .