Klage over fysioterapeuts brud på tavshedspligt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at fysioterapeut A har videregivet oplysninger til fysioterapeut B om i december 2008, jf. sundhedslovens § 40, jf. § 41, stk. 1.

Sagsnummer:

0975301

Offentliggørelsesdato:

20. juli 2009

Juridisk tema:

Information og samtykke, Tavshedspligt

Faggruppe:

Fysioterapeuter

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at fysioterapeut A har videregivet oplysninger til fysioterapeut B om <****> i december 2008, jf. sundhedslovens § 40, jf. § 41, stk. 1.

Hændelsesforløb


Den 9. december 2008 var til konsultation hos fysioterapeut A på grund af nakke- og skuldersmerter samt svimmelhed og kvalme.

var blevet anbefalet at konsultere fysioterapeut A af sin arbejdsgiver, fysioterapeut B, som også er hustru til A.

Den 15. december 2008 klagede til Patientklagenævnet over, at fysioterapeut A uden hendes samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om hende til hendes arbejdsgiver B.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• at fysioterapeut A i december 2008 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om hende til hendes arbejdsgiver B (hustru til A).

Nævnets afgørelse af klagen


Fysioterapeut A har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 41, stk. 1 ved sin videregivelse af oplysninger til fysioterapeut B om i december 2008.

Begrundelse


Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en fysioterapeut skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En fysioterapeut kan dog i henhold til § 41, stk. 1. videregive oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.

Det fremgår af fysioterapeut As udtalelse til sagen, at fysioterapeut B rådede til at henvende sig hos sin egen læge med henblik på at få en henvisning til en fysioterapeut med ekspertise indenfor specifik nakkeundersøgelse. I den forbindelse anbefalede hun fysioterapeut A, som også er hendes ægtefælle. samtykkede i, at fysioterapeut B videregav, hvad hun havde fundet ved en tidligere undersøgelse i oktober 2008.

Nævnet bemærker, at ikke på noget tidspunkt samtykkede i videregivelse af oplysninger fra fysioterapeut A til hendes arbejdsgiver, fysioterapeut B.

Det fremgår videre af fysioterapeut As udtalelse til sagen, at fysioterapeut B den 10. december 2008 spurgte fysioterapeut A, om han havde fundet noget ved nakkeundersøgelsen, udover det, som hun havde fundet. Hertil svarede fysioterapeut A, at det havde han ikke. Fysioterapeut A anfører, at han således ikke videregav undersøgelsesfund.

Det er nævnets vurdering, at der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger, uanset om der videregives oplysninger om positive undersøgelsesfund, eller der videregives oplysninger om manglende undersøgelsesfund.

Nævnet finder på denne baggrund, at ikke havde givet sit samtykke til, at fysioterapeut A kunne videregive helbredsoplysninger om hende til hendes arbejdsgiver, fysioterapeut B.

Nævnet kan oplyse, at en fysioterapeut i henhold til § 41, stk. 2 under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten. Således fremgår det af § 41, stk. 2, nr. 1, at videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger uden patientens samtykke kan ske, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.
.
Det fremgår af fysioterapeut As udtalelse til sagen, at fysioterapeut B rådede hende til at konsultere fysioterapeut A.

Videre kan nævnet oplyse, at det af pkt. 4.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. fremgår, at det, når der sker videregivelse uden patientens konkrete samtykke, er en forudsætning, at der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger, der er nødvendige/relevante for den aktuelle undersøgelse, behandling mv., og at videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder det forhold, at fysioterapeut B er s arbejdsgiver, er det nævnets opfattelse, at videregivelsen af helbredsoplysninger til fysioterapeut B ikke var nødvendig af hensyn til s aktuelle behandlingsforløb.

Patientklagenævnet finder således, at fysioterapeut A ikke var berettiget til i december 2008 at videregive de pågældende oplysninger om til fysioterapeut B.