Klage over håndteringen af anmodning om aktindsigt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere daværende overlæge 1 for hendes håndtering den 11. august 2006 af <****>s anmodning om aktindsigt i sin journal, jf. lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge 2 for hendes håndtering i august 2006 af <****>s anmodning om aktindsigt i sin journal, jf. lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere daværende ledende overlæge 1 for hendes instruks vedrørende håndtering af anmodning om aktindsigt, der var gældende i september og oktober 2006 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde siden oktober 2005 været i behandling på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Sygehus 1.
Den 11. august 2006 anmodede om en kopi af speciallægeerklæringen dateret den 3. august 2006. Anmodningen blev fremsat overfor overlæge 1.

Den 31. august 2006 kontaktede atter Sygehus 1, idet hun ikke havde modtaget kopi af speciallægeerklæringen. Hun talte med en sekretær denne dag.

Den 26. september 2006 anmodede overfor en sekretær om en kopi af alle sagsakterne i hendes journal på Sygehus 1.

Den 12. oktober 2006 kontaktede atter gynækologisk-obstetrisk afdeling, Sygehus 1, da hun ikke havde modtaget kopi af sin journal.

Den 23. oktober 2006 rykkede atter for en kopi af sin journal, som hun modtog den følgende dag.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At overlæge 1 ikke inden for 10 dage har besvaret s anmodning fremsat den 11. august 2006 om aktindsigt i hendes speciallægeerklæring.

har anført, at hun fremsatte anmodningen i en telefonisk samtale med overlæge 1, men at hun ikke modtog en kopi af erklæringen, og at hun den 31. august 2006 igen kontaktede sygehuset, hvor hun talte med overlægens sekretær, der lovede at sende erklæringen samme dag, hvilket skete.

2. At speciallæge 2 ikke inden for 10 dage besvarede s anmodning fremsat den 11. august 2006 om aktindsigt i hendes speciallægeerklæring.

Det fremgår af sagen, at fremsatte anmodningen i en telefonisk samtale med overlæge 1, som gav anmodningen videre til speciallæge 2. kontaktede den 31. august 2006 igen sygehuset, hvor hun talte med en sekretær, der lovede at sende erklæringen samme dag, hvilket skete.

3. At s anmodning om aktindsigt i alle akter af hendes journal, fremsat den 26. september 2006, ikke inden for 10 dage blev besvaret.

har herved anført, at hun fremsatte anmodningen overfor en sekretær på Sygehus 1, og at hun kontaktede sekretæren igen den 12. oktober 2006, da hun ikke havde modtaget kopi af sin journal. har videre anført, at sekretæren oplyste, at hun havde sendt anmodningen videre til en anden sekretær, og at kontaktede denne sekretær den 23. oktober 2006, hvor hun forklarede, at akterne ved en fejl ikke var blevet sendt. har endelig anført, at hun modtog kopi af journalen den 24. oktober 2006.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Daværende ledende overlæge 1 har overtrådt lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3, ved sin håndtering den 11. august 2006 af s anmodning om aktindsigt i sin journal.

Afdelingslæge 2 har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3, ved sin håndtering i august 2006 af s anmodning om aktindsigt i sin journal.

Begrundelse

Ifølge klagen anmodede den 11. august 2006 om en kopi af speciallægeerklæringen dateret den 3. august 2006. Hun fremsatte anmodningen overfor overlæge 1 under en telefonsamtale. Ifølge klagen lovede overlæge 1 at fremsende kopi af erklæringen.

Ifølge klagen rykkede for en kopi af speciallægeerklæringen den 31. august 2006, da hun ikke havde modtaget den. Hun talte med ledende overlæge 1s sekretær, som fremsendte kopi af erklæringen samme dag.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en sundhedsperson snarest skal tage stilling til en anmodning om aktindsigt. Såfremt en anmodning om aktindsigt ikke er imødekommet eller afslået inden 10 kalenderdage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson, skal denne underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Nævnet har lagt til grund, at først modtog en kopi af speciallægeerklæringen den 1. september 2006, hvilket var mere end 10 dage efter hendes første anmodning.

Det fremgår af overlæge 1s udtalelse til sagen, at hun var af den opfattelse, at der var tale om en speciallægeerklæring, som udarbejdes af speciallæger i afdelingen som privat virksomhed. Ansvaret for disse erklæringer ligger således hos speciallægen selv og ikke hos den ledende overlæge. Af samme årsag skal kopi af speciallægeerklæringen ikke ligge som dokument i patientens journal, men opbevares af den pågældende speciallæge. Ifølge udtalelsen rettede overlæge 1 henvendelse til den speciallæge, som havde udfærdiget erklæringen, men vedkommende var på det pågældende tidspunkt på ferie.

Nævnet har således lagt til grund, at det var overlæge 1s opfattelse, at ønskede aktindsigt i en speciallægeerklæring, hvorfor overlægen sendte anmodningen videre til afdelingslæge 2, som på det pågældende tidspunkt var på ferie.

Ifølge afdelingslæge 2s udtalelse til sagen var der ikke tale om en speciallægeerklæring, men om en statusattest, som var i kopi på patientens journal, og da telefonisk igen henvendte sig den 31. august 2006 til en af afdelingens sekretærer, fik hun tilsendt kopi af denne. Under dette forløb var afdelingslæge 2 på ferie og var derfor ikke orienteret om s henvendelser.

For så vidt angår afdelingslæge 2s håndtering af s anmodning om aktindsigt fremsat den 11. august 2006, har nævnet lagt til grund, at afdelingslægen var på ferie i den pågældende periode, og at hun således ikke var bekendt med anmodningen.

Nævnet finder på denne baggrund ikke, at afdelingslæge 2 har handlet i strid med lov om patienters retsstilling ved sin håndtering af s anmodning om aktindsigt i sin journal fremsat den 11. august 2006.

For så vidt angår overlæge 1s håndtering af s anmodning om aktindsigt den 11. august 2006, har nævnet lagt til grund, at overlægen var af den opfattelse, at der var tale om anmodning om aktindsigt i en speciallægeerklæring, som ikke var udarbejdet som led i sygehusets virksomhed.

Uanset om der var tale om en speciallægeerklæring eller en statusattest, finder nævnet, at overlæge 1 skulle have rettet henvendelse til med oplysning om, at hun ikke kunne modtage kopi af speciallægeerklæringen/statusattesten inden for 10 dage på grund af afdelingslæge 2s ferie.

På baggrund af ovenstående finder nævnet derfor grundlag for at kritisere overlæge 1 for hendes håndtering af s anmodning om aktindsigt fremsat den 11. august 2006.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Daværende ledende overlæge 1 har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin instruks vedrørende håndtering af anmodning om aktindsigt, der var gældende i september og oktober 2006 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse

Ifølge klagen anmodede den 26. september 2006 overfor en sekretær om at få aktindsigt i alle akter i sin journal. Da hun ikke havde modtaget akterne efter to uger kontaktede hun den 12. oktober 2006 en anden sekretær, som havde fået videresendt anmodningen. Efter at have rykket for aktindsigten endnu en gang den 23. oktober 2006, modtog en kopi af sin journal den 24. oktober 2006.

Det fremgår ikke af journalen, at i september og oktober 2006 har anmodet om aktindsigt.

Det fremgår af sagen, at det var en sekretær, der var ansvarlig for håndteringen af s anmodning om aktindsigt den 26. september og den 12. oktober 2006.
Patientklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til virksomhed udført af en sekretær, idet det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til denne persongruppe, jf. bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.

Nævnet kan derimod tage stilling til, om der for den pågældende lægesekretær forelå en tilstrækkelig omhyggeligt udfærdiget instruks vedrørende håndteringen af anmodninger om aktindsigt.

Ifølge den på gynækologisk-obstetrisk afdeling ledende lægesekretærs udtalelse til sagen har det ikke været muligt at afdække hændelsesforløbet detaljeret i forhold til lægesekretærernes arbejdsgange i den konkrete sag. Ifølge udtalelsen er sekretæren, som afslutningsvis håndterede anmodningen om aktindsigt, ikke længere på afdelingen.

Ifølge den ledende lægesekretærs udtalelse til sagen var lægesekretærerne bekendt med sundhedsloven om patienters ret til aktindsigt.

Nævnet kan oplyse, at sundhedsloven først trådte i kraft den 1. januar 2007, og at lov om patienters retsstilling var gældende ved s anmodning om aktindsigt i september og oktober 2006.

På baggrund af oplysningerne i den ledende lægesekretærs udtalelse til sagen har nævnet lagt til grund, at der ikke på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Sygehus 1 i september 2006 forelå en skriftlig instruks vedrørende håndtering af anmodninger om aktindsigt. Nævnet har lagt til grund, at sekretærerne var bekendt med reglerne i lovgivningen vedrørende anmodninger om aktindsigt.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke kan stilles krav om, at der på en sygehusafdeling skal forefindes en skriftlig instruks om håndtering af anmodninger om aktindsigt.

Ifølge overlæge 1s udtalelse til sagen var hun ledende overlæge på tidspunktet for s anmodninger om aktindsigt i september og oktober 2006, og hun bekræfter, at den ledende lægesekretærs oplysninger er dækkende for ansvarsuddelegeringen, der på det tidspunkt var givet til sekretærerne.

Det skal i den forbindelse oplyses, at det er nævnets opfattelse, at en ledende overlæges pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. lægelovens § 6, omfatter en pligt til at sørge for, at der foreligger de fornødne instrukser, således at lægesekretærer kan udføre delegerede opgaver i overensstemmelse med lovgivningen.

Nævnet har lagt til grund, at sekretærerne på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Sygehus 1 mundtligt var instrueret i henhold til reglerne om aktindsigt i lov om patienters retsstilling, og at sekretærerne således var bekendt med 10-dages fristen.

På denne baggrund finder nævnet, at daværende ledende overlæge 1 ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard for så vidt angik instruksen til personalet på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Sygehus 1, vedrørende håndtering af anmodninger om aktindsigt, og som fandt anvendelse ved s henvendelse den 26. september og den 12. oktober 2006.