Klage over manglende røntgenundersøgelse og manglende akut henvisning til røntgenundersøgelse fra egen læge ved mistanke om indkilet hoftebrud.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 22. juli 2007 på skadestuen, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> den 24. august 2007 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

henvendte sig den 22. juli 2007 på skadestuen, Sygehus 1, efter at hun var styrtet på cykel og var landet på højre side og havde slået højre side af ben og bækken. Hun blev undersøgt af reservelæge A, der ved sin undersøgelse ikke fandt kliniske tegn på brud og derfor ikke ordinerede røntgenundersøgelse. Reservelægen anmodede om at henvende sig til egen læge ved manglende bedring.

Den 24. august 2007 henvendte sig til praktiserende læge B på grund af vedvarende belastningsudløste smerter og smerter ved gang. Lægen havde mistanke om et indkilet knoglebrud i højre hofte og henviste til røntgenundersøgelse.

Røntgenundersøgelsen blev udført den 30. august 2007 og viste et brud, hvorfor blev henvist til skadestuen, Sygehus 1, hvor hun blev informeret om bruddet og operation heraf den næste dag på Sygehus 2.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen på Sygehus 1 den 22. juli 2007.

Det er hertil oplyst, at blev undersøgt af en læge, som konkluderede, at der ikke var noget brud i hendes hofte. Det er hertil anført, at det senere viste sig, at der var et brud i hoften.

2. At ikke modtog en korrekt behandling hos sin praktiserende læge den 24. august 2007.

Det er hertil oplyst, at lægen, efter en undersøgelse af , fik mistanke om, at hun havde et indkilet brud i hoften. Lægen henviste hende derefter til røntgenundersøgelse og oplyste, at hun kunne forvente en ventetid på op til 14 dage. Det er hertil anført, at lægen burde have henvist til akut røntgenundersøgelse på grund af mistanken om knoglebrud i hoften.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge A har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 22. juli 2007.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 22. juli 2007, at henvendte sig på skadestuen, Sygehus 1, efter at hun var styrtet på cykel og var landet på højre side og havde slået højre side af ben og bækken. Hun blev undersøgt af reservelæge A, der ved sin undersøgelse fandt, at bevægede hoften normalt, men at hun angav ømhed i balleregionen (gluteus), når hoften blev drejet udad (udadroteres). Der var ikke smerter i lysken eller hofteområdet. Der var ingen forkortning af benet, og der blev ikke angivet smerter ved tryk på udsiden af hoften (lateral glutealmuskulatur). Der var ikke direkte eller indirekte ømhed af hoften. Reservelæge A ordinerede ikke røntgenundersøgelse, da hun mente, der ikke var kliniske tegn på brud (fraktur).

Det er nævnets vurdering, at s angivelse af smerter både i hofteregionen under belastning af benet og ved undersøgelse med udaddrejning af hoften var tegn til indirekte ømhed fra hofteregionen.

Nævnet kan oplyse, at smerter dybt i ballen ved udadrejning som udgangspunkt stammer fra hoften.

Det er nævnets vurdering, at s smerter ved udaddrejning af hoften sammenholdt med, at der var tale om et faldtraume, burde have fået reservelæge A til at mistænke et brud, og at hun derfor ligeledes burde have foranlediget røntgenoptagelse af hoften.

På den baggrund finder nævnet, at reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. juli 2007.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge B har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 24. august 2007.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 24. august 2007, at henvendte sig til læge B på grund af vedvarende belastningsudløste smerter og smerter ved gang. Lægen havde mistanke om et indkilet knoglebrud i højre hofte (fractura coll. fem.) og henviste til røntgenundersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at der er smerter i hoften ved et indkilet knoglebrud, men at patienten som regel kan gå uden væsentlige gener. Ved et indkilet knoglebrud i hofte er der altid en risiko for at knoglebruddet "skrider”, hvilket vil sige, at knogleenderne skrider fra hinanden. Det medfører, at benet forkortes, og at benet roterer udad. Patienten vil derfor få væsentlig flere gener fra hoften, smerter og funktionsindskrænkning, og patienten vil ikke kunne gå. Ved det indkilede brud vil en operation i umiddelbar relation til skadens opståen forhindre, at bruddet "skrider", idet bruddet fikseres i den anatomiske rigtige stilling, og patienten vil hurtigere blive smertefri.

Nævnet kan videre oplyse, at operationen ved et skredet brud er en større operation og mere kompliceret, hvilket man derfor helst vil undgå. Jo længere tid der går fra ulykken, hvor det indkilede brud opstår, til operationstidspunktet, jo større er risikoen for at bruddet skrider.

Det er nævnets vurdering, at idet læge B havde mistanke om et indkilet knoglebrud i hoften, burde han have henvist til en akut røntgenundersøgelse for at mindske risikoen for at bruddet "skred".

På den baggrund finder nævnet, at læge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. august 2007.