Klage over at brud på 4., 5. og 6. ribben ikke blev opdaget samt over unødvendig operation for at rette kravebensbrud

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 29. november 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 2. oktober 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 22. august 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge C for hendes behandling af <****> den 22. august 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 22. august 2007 klokken 20.15 blev behandlet på skadestuen, Sygehus 2, efter at være faldet på cykel. Reservelæge B undersøgte og fandt, at der var hudafskrabninger på albue, hånd, hofte og knæ på højre side. Der var et tydeligt brud på højre kraveben samt ømhed af højre del af brystkassen, men ingen problemer med vejrtrækningen. Ved røntgenundersøgelse af brystkasse, kraveben og højre skulder fandt reservelæge B et forskudt brud af højre kraveben. Reservelæge B foretog, efter aftale med sin bagvagt, 1. reservelæge C, behandling af s brud på kravebenet med 8-talsbandgering og aftalte den videre kontrol.

Imidlertid viste det sig ved røntgenkonference den 23. august 2007, at tillige havde pådraget sig brud af 4., 5. og 6. ribben, hvorfor en reservelæge telefonisk informerede ham om disse fund samt foranledigede fornyet undersøgelse på skadestuen for at udelukke lungeskade.

Den 3. september 2007 kom til kontrolundersøgelse i ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor en reservelæge vurderede, at stillingen på bruddet af højre kraveben var bedret. Reservelægen aftalte med ham, at han efter 3 uger skulle søge egen læge med henblik på afslutning af behandlingen med 8-talsbandagen. Hans behandling blev herefter afsluttet på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Den 20. september 2007 blev tilset hos egen læge, som henviste ham til undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, på grund af fejlstilling i kravebensbruddet.

Den 2. oktober 2007 blev undersøgt af overlæge A, som hverken ved fornyet røntgenundersøgelse eller klinisk undersøgelse fandt heling af bruddet i kravebenet. Overlæge A fandt indikation for at foretage operation med påpladssætning af bruddet og knogletransplantation.

Den 15. november 2007 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, til det nævnte indgreb, men operationen blev udsat på grund af infektion i huden tæt på operationsstedet.

Den 29. november 2007 foretog overlæge A det planlagte indgreb, idet der samtidig blev udtaget knoglevæv fra hoftebenskammen med henblik på knogletransplantation. Da brudstedet i højre kraveben blev frilagt, viste det sig at være helet, og fejlstillingen ikke af en karakter, som kunne retfærdiggøre den påtænkte knogletransplantation, hvorfor overlæge A afsluttede indgrebet med en afglatning af det ophelede brudsted.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 2 i perioden fra den 22. august til den 3. september 2007.

Det er hertil oplyst, at styrtede på cyklen, hvorved han brækkede kravebenet samt et par ribben. Det er hertil anført, at man ikke var opmærksom på mulig hovedskade.

2. At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 i perioden fra den 2. oktober til den 30. november 2007.

Det er hertil oplyst, at måtte vente i mere end fem uger på operation, og at man under operationen undlod at lave en skulderoprettende operation, hvorved hofteoperationen med udtagning af et knoglestykke var unødvendig. Det er videre oplyst, at klagede over smerter i skulder, nakke og hoved.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 22. august 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.

1. reservelæge C har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 22. august 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Begrundelse

Ifølge journalen den 22. august 2007 blev indbragt på skadestuen, Sygehus 2, efter et cykelstyrt. Reservelæge B fandt fejlstilling og strepitus (betegnelse for lyden af et knoglebrud der bevæges) af højre skulder. Reservelæge B fandt ømhed af højre side af brystkassen med normal respirationslyd ved stetoskopi, og desuden overfladiske hudafskrabninger på hofte, ben og hånd i højre side af kroppen. På baggrund af den objektive undersøgelse bestilte reservelæge B røntgenbilleder af højre kraveben, brystkasse og højre skulder. Hun vurderede, at røntgenundersøgelserne viste brud på kravebenet, og hun behandlede, efter konferering med 1. reservelæge C, med en 8-talsbandage.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge B foretog en tilstrækkelig undersøgelse af , og reagerede relevant på det derved fremkomne, herunder bestilte røntgenundersøgelser af både kraveben, skulder og brystkasse.

Reservelæge B vurderede, at røntgenbilledet af bryststkassen ikke viste tegn på luft i brysthulen eller tegn på ribbensbrud. Ved den efterfølgende røntgenkonference blev billedet vurderet som visende brud på 4. til 6. ribben på højre side, men uden tegn på luft eller blod i brysthulen.

Nævnet kan oplyse, at røntgenoptagelser af brystkassen efter en skade, først og fremmest optages for, at afklare om der er luft eller blod i brysthulen og ikke for at finde ribbensbrud, som kan være svære, at se på røntgen. Ribbensbrud i sig selv kræver ikke behandling. Det er almindelig anerkendt faglig standard at afholde røntgenkonferencer hvor røntgenoptagelserne fra skadestuen gennemgås på speciallægeniveau, med henblik på kvalitetssikring af behandlingen i skadestuen.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge B foretog en tilstrækkelig og relevant primær vurdering af s røntgenbilleder og behandlede derefter, da der ikke blev fundet luft eller blod i brysthulen, og da ribbensbrud kan være komplicerede at konstatere.

Ifølge klagen var ved cykelstyrtet gledet hen ad asfalten på hovedet og på skulderen. Hans cykelhjelm var flækket tre steder, hvilket burde have medført undersøgelser af hoved og nakke.

Ifølge reservelæge Bs udtalelse til sagen foretog hun en vurdering ud fra s tilstand ved ankomsten, ambulancens journal samt s beskrivelse af hændelsesforløbet, hvor ud fra der ikke var tegn på hovedskader eller indikation for undersøgelse heraf.

Ifølge journalen den 22. august 2007 ankom til skadestuen på grund af et cykelstyrt, hvor han var landet direkte på højre skulder.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og reservelæge B om, hvorvidt der var tegn på hovedskader, som burde have medført yderligere undersøgelser. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Nævnet finder samlet på baggrund af det foreliggende ikke grundlag for at tilsidesætte journalens oplysninger. Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå klagers påstand om, at der burde have været foretaget yderligere undersøgelser af s hoved på grund af cykelstyrtets karakter.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge B handlede tilstrækkeligt og relevant, ved kun at foretage undersøgelse i forhold til de oplysninger og øjensynlige skader, som henvendte sig med i skadestuen.

Det er samlet nævnets vurdering, at reservelæge B foretog en tilstrækkelig undersøgelse af , herunder foretog en relevant vurdering af røntgenundersøgelserne.

Nævnet finder herefter, at reservelæge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. august 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Ifølge journalen den 22. august 2007 konfererede reservelæge B med 1. reservelæge C om, hvordan bruddet på kravebenet skulle behandles. 1. reservelæge C godkendte behandlingen med en 8-talsbandage.

Nævnet kan oplyse, at en 8-talsbandage er en anerkendt behandling af brud på kravebenet.

Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge C reagerede relevant ved at vurdere og godkende 8-talsbandagen som egnet til behandlingen af brud på kravebenet.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. august 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 2. oktober 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge A har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 29. november 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse

Ifølge journalen den 2. oktober 2007 foretog overlæge A undersøgelse af på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1. Overlæge A fandt tydelig fejlstilling og ømhed af højre kraveben. Røntgenbillederne viste ingen tegn på heling og forkortning af det 6 uger gamle højresidig kravebensbrud. På baggrund af dette tilbød overlæge A at foretage operation af s kravebensbrud, hvilket han accepterede. Overlæge A skrev herefter op til operation og noterede i journalen, at indkaldelse skulle ske så hurtigt som muligt.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant at overlæge A planlagde operation for manglende heling, i løbet af en kortere periode på nogle uger, i og med at langtidsresultatet ikke ville blive forringet af denne ventetid.

Ifølge journalen den 2. oktober 2007 blev henvist af egen læge med diagnosen brud på kravebenet.

Det er nævnets vurdering, at det er tilstrækkeligt kun at undersøge den lidelse, som patienten er henvist for.

Det er samlet nævnets vurdering, at overlæge A reagerede relevant ved at skrive op til operation i løbet af en kortere periode. Ligeledes var det ikke nødvendigt at undersøge s hoved, idet han var henvist af egen læge med brud på kravebenet.

Nævnet finder herefter, at overlæge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. oktober 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Ifølge journalen den 29. november 2007 havde overlæge A ansvaret for operationen samme dag, 14 uger efter skaden. Operationen var planlagt således, at der blev udtaget knogle fra hoftekarmen samtidig med at kravebenet blev frilagt, med henblik på at behandle den manglende heling i kravebenet med påpladssætning, fiksation og knogletransplantation. Under operationen fandt overlæge A, at bruddet var helet, hvorfor der ikke blev anvendt knogletransplantat.

Ifølge journalen var det den 2. oktober 2007, at der blev fundet behov for og bestilt operation, hvilket var seks uger efter skaden.

Nævnet kan oplyse, at manglende heling først med rimelig sikkerhed kan diagnosticeres 6 måneder efter skaden. Kravebensbrud heler normalt hurtigt. Der var derfor en meget stor chance for, at bruddet helede mellem den 6. og den 14. uge efter skaden.

Det er nævnets vurdering, at dette kunne have været afklaret inden indgrebet den 29. november 2007 ved, at der var blevet foretaget en røntgenoptagelse. Hvis der var foretaget røntgenundersøgelse inden operationen den 29. november 2007, der havde vist heling, kunne operationen og ikke mindst indgrebet på hoftekarmen været undgået.

Det er samlet nævnets vurdering, at overlæge A burde have bestilt røntgenundersøgelse af kravebenet inden påbegyndelse af indgrebet den 29. november 2007.

Nævnet finder herefter, at overlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. november 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.