Klage over at optiker gav briller mod nærsynethed og patienten var langsynet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere optiker <****> for hans behandling af <****> den 15. juni 2007 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere optiker <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 15. juni og den 24. september 2007, jf. autorisationslovens § 21.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere optiker <****> for hans behandling af <****> den 31. januar og den 24. september 2007 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

var en 12-årig pige, som den 31. januar 2007 blev undersøgt af optiker i hans klinik. Optikeren foretog en synstest, hvor han fandt -0,5 på begge øjne. Han lavede herefter en afstandsbrille, som købte.

Den 15. juni 2007 fik foretaget en ny synstest, og herefter blev brilleglasset til det højre øje korrigeret fra -0,5 til – 0,75.

fik den 24. september 2007 foretaget endnu en synstest, hvor hun fik målt -1,25 på højre øje og -0,75, -0,5 100 på venstre øje. købte herefter nye briller til i alt 1.500 kr.

I februar 2008 blev undersøgt af en overlæge på . Ved undersøgelsen fandt overlægen, at synet hos var 1.0 på begge øjne. Efter drypning i øjenene med et præparat, der lammer linsens kontraktionsevne, fandt overlægen, at havde et syn på +1,75 kombineret med -0,75 cylinder i 53° på højre øje og et syn på +1,75 kombineret med – 0,25 cylinder i 54°.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos optiker i perioden fra januar til september 2007.

Det er hertil blandt andet anført, at optiker udførte 4 synstest, der viste, at var nærsynet, hvorefter hun fik briller mod nærsynethed. Videre er det oplyst, at der i februar 2008 ved speciallæge i øjensygdomme konstateredes, at er langsynet.

Nævnets afgørelse af klagen

Optiker har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 15. juni 2007 i sin klinik.

Optiker har overtrådt autorisationslovens § 21 ved sin journalføring af behandlingen af den 15. juni og den 24. september 2007 i sin klinik.

Optiker har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 31. januar og den 24. september 2007 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at blev undersøgt af optiker den 31. januar 2007. Ved konsultationen foretog optikeren en synstest, hvor han fandt, at s synsevne (visus) uden brilleglasstyrke (korrektion) var 6/12 på hvert øje, hvilket svarer til en synsevne på 84 %. Optikeren udmålte også den subjektivt bedste synsstyrke (refraktionsresultat) til -0,75 for begge øjne. Endelig blev det også udmålt, hvor meget øjnene var i stand til at fokusere ved læsning (binoculær krydscylindermåling og positiv og negativ relativ akkomodation), samt hvordan øjnene arbejdede sammen (forimåling).

Patientklagenævnet kan oplyse, at synsbrøken 6/12 skal forstås således, at det en person med normalt syn kan læse på 12 meters afstand, skal personen uden brilleglasstyrke og med synsbrøken 6/12 ind på 6 meters afstand for at læse.

Af journalen samme dag fremgår det videre, at optiker på baggrund af undersøgelsen lavede et sæt afstandsbriller med -0,5 i brilleglasstyrke på begge øjne. Det blev videre noteret, at led af hovedpine. Optikeren henviste endvidere til at søge øjenlæge.

Nederst på journalkortet er det endelig noteret, at optiker henviste til at søge øjenlæge.

har imidlertid i sin supplerende udtalelse til sagen anført, at optiker ikke på noget tidspunkt henviste til øjenlæge. Adspurgt svarede optiker , at en øjenlæge ikke kunne gøre ret meget mere end at dryppe i øjnene.

Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte journalnotatet, hvoraf fremgår, at optiker henviste til at søge øjenlæge.

Nævnet har herefter ved den videre afgørelse af sagen lagt til grund, at optiker henviste til at søge øjenlæge.

Nævnet kan oplyse, at ved nærsynethed og med en synsevne på 6/12 uden brille, skal patienten sædvanligvis have -0,5 i brilleglasstyrke for at kunne opnå en synsevne på 6/6, som er 100 % syn.

Optiker har i sin udtalelse til sagen anført, at klagede over, at hun ikke kunne se klart på afstand, og på grund af lang ventetid hos øjenlægen indvilligede han i at lave en synstest. Herefter lavede han en meget svag afstandsbrille, hvor der var en forbedring af s syn fra visus 0,7 til 1,0. købte disse briller.

Af sagsmaterialet fremgår det, at fik udført en synstest den 15. juni 2007, hvor optiker fandt, at hendes synsevne uden brilleglasstyrke var 6/10 for begge øjne. Brilleglasset til højre øje blev herefter korrigeret fra -0,5 til – 0,75, og købte et brilleglas til 250 kr.

I journalen den 24. september 2007 er det noteret, at fik målt -1,25 på højre øje og
-0,75, -0,5 100 på venstre øje. købte herefter nye briller til i alt 1.500 kr.

Det fremgår af sagsmaterialet, at i februar 2008 blev undersøgt af en overlæge på . Ved undersøgelsen fandt overlægen, at synet hos var 1.0 på begge øjne. Efter drypning med Cyclogyl, som lammer linsens kontraktionsevne, fandt overlægen, at havde et syn på +1,75 kombineret med -0,75 cylinder i 53° på højre øje og et syn på +1,75 kombineret med – 0,25 cylinder i 54°.

Nævnet kan oplyse, at når et barn begynder at have problemer med at se tv-undertekster, kan det være det første symptom på nærsynethed. Hvis nærsynethed ikke tidligere har været konstateret, debuterer denne typisk i præpuberteten, dvs. omkring 11-12 års alderen, og udvikler sig frem til 16-17 års alderen. Behandlingen er oftest at tilpasse briller med nærsynsglas (konkavglas).

Nævnet kan videre oplyse, at der findes ”falsk” nærsynethed (pseudomyopi). Falsk nærsynethed er en tilstand, hvor det kliniske billede umiddelbart ligner de symptomer, der er på ”rigtig” nærsynethed. Ved falsk nærsynethed har patienten periodevis sløret afstandssyn, som opstår som følge af nærarbejde (computer eller læsning), samt øjentræthed ved læsning (astenopi). En patient med falsk nærsynethed oplever derfor typisk en forbedring af skarphedssynet, når der sættes nærsynsbrilleglas foran øjnene.

Nævnet kan videre oplyse, at det slørede afstandssyn opstår på grund af, at der sker en overaktivering af øjets fokuseringsevne (akkomodation), som bruges, når man eksempelvis skal læse. Falsk nærsynethed ses derfor hyppigt hos studerende op til en eksamensperiode, hvor meget læsning er påkrævet, men også hos børn, der naturligt har en meget aktiv fokuseringsevne. Falsk nærsynethed kan også opstå som bivirkning af medicin, sygdom i centralnervesystemet og regnbuehindebetændelse.

Det er nævnets opfattelse, at på tidspunktet for undersøgelserne led af falsk nærsynethed, og at det var forårsaget af, at hun var langsynet og havde en aktiv fokuseringsevne.

Nævnet kan videre oplyse, at falsk nærsynethed er nemt at udrede, idet der findes metoder, der kan vise, om patienten lider af falsk nærsynethed eller ”rigtig” nærsynethed. Ved falsk nærsynethed har patienten ofte en dårligere fokuseringsevne end normalt, og ofte har øjnene en tendens til at dreje for meget ind, når patienten ser tæt på (konvergensexces). Når disse kliniske kendetegn konstateres, betyder det, at patienten har en overaktivering af den muskel (muskulus cilliaris), der styrer øjenlinsens fokuseringsevne. Behandling af falsk nærsynethed varierer alt efter årsagen, og det kan være svært at behandle.

Det er nævnets opfattelse, at ved hver synsprøve oplevede at se bedre, når nærsynsbrilleglassene blev gjort stærkere, på trods af at hun på intet tidspunkt havde været nærsynet, men derimod langsynet på begge øjne.

Nævnet kan oplyse, at det selv ved en god klinisk undersøgelse kan være svært at ”ophæve” en falsk nærsynethed. Det kan således være nødvendigt at henvise patienten til øjenlæge med henblik på at få synet undersøgt, efter at øjnene er blevet dryppet med cyclogyl (øjendråber der bedøver øjenlinsen).

Det er herefter nævnets opfattelse, at optiker på relevant vis undersøgte og behandlede den 31. januar 2007.

Nævnet har herunder lagt vægt på, at der den 31. januar 2007 blev foretaget en synsprøve, hvor optiker fandt, at s synsevne uden brilleglasstyrke var 6/12 på hvert øje.

Nævnet har videre lagt vægt på, at også udmålte den subjektivt bedste synsstyrke til -0,75 for begge øjne, og at synsevnen med denne forbedredes til 6/6, hvilket svarer til en synsevne på 100 %.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det også blev udmålt, hvor meget øjnene var i stand til at fokusere ved læsning, samt hvordan øjnene arbejdede sammen (forimåling).

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der på baggrund af denne undersøgelse blev tilpasset et sæt afstandsbriller med -0,5 i brilleglasstyrke, hvilket efter nævnets opfattelse er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forhold til undersøgelsen.

Nævnet har endelig vægt på, at optiker også henviste til øjenlæge.

Det er nævnets vurdering, at de udførte synsmålinger ikke indikerede, at skulle være kunstigt nærsynet. Det er videre nævnets opfattelse, at det kan være svært at bedømme, om et ungt menneske er nærsynet eller ”falsk” nærsynet, hvorfor det er tilrådeligt at henvise til øjenlæge for at få undersøgt synsstyrken, efter at øjnenes fokuseringsevne er blevet bedøvet.

Nævnet kan hertil oplyse, at når en patient har diffuse synsklager, der ikke kan forklares ud fra manglende eller forkert brillestyrke, bør der henvises til øjenlæge. Diffuse synsklager kan i værste fald skyldes uopdaget øjensygdom eller neurologisk lidelse.

På denne baggrund finder nævnet, at optiker handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 31. januar 2007 i sin klinik.

Angående konsultationen den 15. juni 2007 er det nævnets opfattelse, at optiker ikke behandlede på relevant vis.

Nævnet har herunder lagt vægt på, at optiker målte s synsevne uden brilleglasstyrke til at være 6/10 for begge øjne. Det er nævnets opfattelse, at s synsevne derfor ikke var forværret siden synsundersøgelsen den 31. januar 2007.

Nævnet har videre lagt vægt på, at optiker ordinerede et stærkere brilleglas på
-0,75 for højre øje på trods af, at s syn var uforandret fra den 31. januar 2007.

På denne baggrund finder nævnet, at optiker handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. juni 2007 i sin klinik.

Angående konsultationen den 24. september 2007 er det nævnets opfattelse, at optiker behandlede på relevant vis.

Nævnet har herunder lagt vægt på, at optiker målte til at have -1,25 på højre øje og -0,75, -0,5 100 på venstre øje, og at der på baggrund heraf blev tilpasset et sæt afstandsbriller.

På denne baggrund finder nævnet, at optiker handlede i overensstemmelse med normen for alminde-lig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. september 2007 i sin klinik.

Nævnet kan oplyse, at der i optikerjournal altid skal noteres, hvor godt patienten ser (visus) med og uden brillestyrke, henvendelsesårsag, undersøgelsesmetoder samt begrundelse for den ordinerede brillestyrke.

Angående konsultationen den 15. juni 2007 er det nævnets opfattelse, at optiker s journalføring ikke er tilstrækkelig.

Nævnet har herunder lagt vægt på, at det ikke fremgår af optiker s journal, hvad så med briller, henvendelsesårsag, hvilke undersøgelser der blev foretaget eller begrundelse for brilleordinationen.

Angående konsultationerne den 24. september 2007 er det videre nævnets opfattelse, at optiker s journalføring heller ikke er tilstrækkelig.

Nævnet har herunder lagt vægt på, at det ikke fremgår af optiker s journal, hvad så med og uden briller, henvendelsesårsag, hvilke undersøgelser der blev foretaget eller begrundelse for brilleordinationen.

På denne baggrund finder nævnet, at optiker handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 15. juni og den 24. september 2007.