Klage over ikke-rettidig behandling hos fødende rhesus negativ kvinde

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ledende oversygeplejerske A for manglende retningslinier vedrørende blodtypeimmunisering, ved behandlingen af <****> i perioden fra den 19. til den 24. februar 2010 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·       At ikke modtog en korrekt behandling på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , i perioden fra den 19. februar 2010 til den 24. februar 2010.

Det er hertil oplyst, at er rhesus-negativ, og at hun som følge heraf straks efter fødslen den 19. februar 2010 burde have fået en indsprøjtning, således at hun under en følgende graviditet ikke risikerer at danne antistoffer. Det er videre anført, at afdelingen på sygehuset havde glemt at give hende den nødvendige indsprøjtning.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 19. februar 2010 fødte en søn på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

s blodtype var rhesus-negativ, og der blev derfor efter fødslen taget blod fra navlesnoren til blodtypebestemmelse af barnet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der bliver foretaget blodtypebestemmelse for at undgå blodtype-immunisering. Blodtype-immunisering hos gravide vil sige, at kvinden danner antistoffer mod fremtidige fostres blodlegemer.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at moderens antistoffer, ved blodtype-immunisering, kan nå over i barnets blod via moderkagen og nedbryde barnets røde blodlegemer. Dette kan bevirke, at barnet får blodmangel i mere eller mindre alvorlig grad. Den vigtigste form for blodtype-immunisering er rhesus-immunisering. For at forebygge rhesus-immunisering gives humant anti-D immunglobulin til rhesus-negative mødre, der føder et rhesus-positivt barn, medmindre man har påvist antistoffer i svangerskabet. Barnets rhesus type bestemmes straks efter fødslen i en blodprøve fra navlesnoren. Anti-D Immunglobulinet virker ved at binde og destruere fosterblodlegemer, der kan være kommet over i moderens blodcirkulation i forbindelse med fødslen. Derved forhindres, at moderens immunsystem bliver aktiveret og begynder at danne rhesus antistoffer, som da kan skabe problemer i kommende graviditeter.

Disciplinærnævnet kan yderligere oplyse, at anti-D skal gives til kvinden senest 72 timer efter fødslen.

Den 23. februar 2010 blev det noteret, at s søn var rhesus-positiv, og blev derfor straks givet anti-D stof. Dette blev dog givet seks timer efter udløbet af de 72 timer. 

Det fremgår af klagen, at burde have fået en indsprøjtning indenfor 72 timer efter fødslen af hendes søn, idet hendes blodtype var rhesus-negativ, og sønnens blodtype var rhesus-positiv. Det fremgår videre, at hun nu risikerer at danne antistoffer imod hendes næste barn under en senere graviditet.

Det fremgår af udtalelse fra ledende oversygeplejerske A, at det ikke har været muligt, at identificere hvornår svaret på barnets blodprøve blev afgivet til afdelingen pr. telefon, hvilket er vanlig praksis på området, og ligeledes ikke hvornår oplysningen forelå på skrift, idet den slags oplysninger ikke så lang tid efter kan udledes af systemet. Det har derfor ikke været muligt, at identificere, hvem på afdelingen, som var på vagt i de 3 dage, som modtog svaret på barnets blodprøve.

Det har således ikke været muligt for Disciplinærnævnet med overvejende sandsynlighed at konstatere, hvilken faggruppe den person, der modtog telefonopringningen i perioden fra den 19. til den 24. februar 2010, tilhørte.

Disciplinærnævnet har ikke kompetence til at træffe afgørelser vedrørende behandling, hvor det ikke er muligt at finde frem til, hvilken faggruppe, den person, der modtog telefonopringningen, tilhører.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2010 om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed, at det falder uden for disciplinærnævnets kompetence eksempelvis at tage stilling til en sekretær.

På den baggrund, kan disciplinærnævnet ikke tage stilling til denne del af klagen.

Disciplinærnævnet kan herefter alene tage stilling til, om der forelå tilstrækkelige retningslinier vedrørende sikring af forebyggelse af blodtypeimmunisering.

Det fremgår af instruksen vedrørende blodtypeimmunisering, som var gældende i perioden fra den 19 til den 24. februar 2010, at en rhesus-negativ kvinde uden rhesus-antistoffer, der føder et rhesus-positivt barn, skal have anti-D senest 72 timer efter fødslen.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der udover denne instruks burde have foreligget retningslinier for hvordan plejepersonalet sikrede, at modtog anti-D senest 72 timer efter fødslen af hendes søn, herunder retningslinier for ansvarsfordelingen.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at dette ansvar påhvilede ledende oversygeplejerske A.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at ledende oversygeplejerske A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved manglende retningslinier vedrørende blodtypeimmunisering i perioden fra den 19. til den 24. februar 2010.