Klage over speciallægens diagnosticering af personlighedsforstyrrelse på utilstræk-keligt grundlag

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i psy-kiatri A i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 18. oktober 2010 til <****> vedrørende <****>, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At speciallæge A ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed i forbindelse med udfærdigelse af speciallægeerklæring af 18. oktober 2010.

Det er herved anført, at var til en ekstern psykiatrisk undersøgelse, og at speciallægen vurderede, at hun havde histrione og narcissistiske træk efter 40 minutters konsultation. Det er videre anført, at speciallægen ikke foretog tests eller uddybende undersøgelser, samt at der ikke ved tidligere undersøgelser andre steder er fundet tegn på histrione og narcissistiske træk. Endelig er det anført, at speciallægens vurdering er foretaget på et mangelfuldt grundlag, og at der ikke var belæg for konklusionerne.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i erklæringen.

Indledende oplysninger

var en 34-årig kvinde, der på begæring af blev henvist til en undersøgelse hos speciallæge i psykiatri A med henblik på en speciallægeerklæring. Ifølge begæringen fra kommunen blev der anmodet om en diagnose, aktuelle tilstand, behandlingsmuligheder samt udsigten (prognosen) på kort og langt sigt og om arbejdsduelighed. Begæringen var vedlagt Psyk 125 fra psykolog B, to journalnotater af afdelingslæge C samt en udtalelse fra praktiserende læge D.

Begrundelse

Den 18. oktober 2010 var til undersøgelse hos speciallæge A. Speciallæge A gennemgik blandt andet s opvækst, familiære dispositioner, somatiske tilstand og tidligere psykiske tilstand.

var uddannet pædagog og havde arbejdet i forskellige vuggestuer og børnehaver. Hun blev opsagt fra sin arbejdsplads i februar 2010 og havde været sygemeldt siden oktober 2009.

I 2003 til 2004 var ansat på en arbejdsplads med et dårligt arbejdsmiljø, hvor hun ikke trivedes. Hun var trist i denne periode og havde flere sygedage end almindeligt, og i 2005 blev hun rigtig dårlig. Efter en episode, hvor følte sig svigtet af nogle venner, blev hun deprimeret og mistede energi og overskud. Hun havde angstepisoder, hvor hun stivnede og blev handlingslammet. blev indlagt på Psykiatrisk Center , hvor det blev konstateret, at hun havde en depression, og hun blev sat i behandling med Cipralex (antidepressiv). Herefter blev hendes tilstand bedre, og fik et nyt arbejde. På den nye arbejdsplads var arbejdsforholdene heller ikke tilfredsstillende, og var på samme tid selv udtrappet af medicinen, hvorefter de depressive symptomer begyndte at vende tilbage. Hun blev henvist til en psykiater, der genoptog behandling med bedring til følge. I 2007 fik et nyt arbejde, hvor arbejdsforholdende igen ikke var tilfredsstillende, og hun fik atter en genopblussen af depressionssymptomerne. Efter nogen tids sygemelding fik det bedre igen. I 2009 kom tilbage fra et ophold i Australien og fandt arbejdsmiljøet i Danmark stressende og uoverskueligt. Hun fik uro og spændinger, koncentrationsbesvær, tankemylder samt dårlig hukommelse. Hun havde ofte hovedpine, kvalme og var trist. I 2010 startede på et mindfulness kursus, som hun fik det meget dårligt af med tristhed og selvmordstanker til følge. vurderede selv, at forværringen i hendes tilstand skyldtes, at kommunen stillede for store krav til hende. 

Speciallæge A vurderede, at var normalt begavet, men hun havde haft svært ved at genkalde sig detaljer i sit sygdomsforløb, som hun hertil beskrev upræcist og unuanceret. Hun havde ikke udvist psykotiske symptomer, og hendes tænkning var samlet uden bizarre eller uindfølelige associationer. Speciallæge A vurderede videre, at ikke rummede et egentligt depressivt tankeindhold og virkede stemningsneutral. Hun fremstod forurettet og symptomaggraverende. Personlighedsstrukturelt blev det vurderet, at fremstod selvhenførende, selvcentreret, dramatiserende, iscenesættende, anerkendelsessøgende, sårbar og let krænkelig. Hun havde en lav udholdenheds- og belastningstærskel, især hvad angik de fremtidige beskæftigelsesforhold.

Speciallæge A konkluderede, at gennem de senere år havde lidt af periodiske depressioner, der med nogen effekt var blevet behandlet medikamentelt, men hun fremstod ikke aktuelt pågående deprimeret. Det blev videre konkluderet, at ikke kunne betegnes som fuldt arbejdsdygtig, idet hun som et komplicerende moment til sin depressionssygdom også led af en karakterologisk egenart med histrione og narcissistiske træk. Speciallæge A vurderede, at de narcissistiske træk kunne antages at have været medvirkende til s vanskeligheder ved at forankre sig på arbejdsmarkedet. Behandlingen af de karakterologiske problemer ville overvejende bestå af vanskelig og langvarig samtaleterapi med et usikkert resultat. Speciallæge A vurderede endvidere, at tvungen tilbagevenden til arbejdsmarkedet ville være uhensigtsmæssigt og tilrådede, at skulle sluses langtsomt tilbage til arbejdsmarkedet med et lavt timetal og overskuelige arbejdsopgaver. Det var usikkert om på noget tidspunkt ville kunne magte fuld beskæftigelse. Speciallæge A anførte herefter diagnoserne periodisk depression, pt. i remission (F33.4) samt forstyrret personlighedsstruktur, blandet type (61.0).

Disciplinærnævnet kan oplyse, at blandt andet dramatiseringstendens ifølge ICD-10 er et træk/diagnostisk kriterium af en histrionisk personlighedsstruktur, og selvcentrerethed kan ifølge DSM-IV (som ICD-10 henviser til vedr. narcissistisk personlighedsstruktur) betragtes som et træk/diagnostisk kriterium for en narcissistisk personlighedsstruktur.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det er en betingelse for at stille diagnosen personlighedsforstyrrelse og et af de generelle diagnostiske kriterier ifølge ICD-10 vedrørende personlighedsforstyrrelse, at disse træk har været til stede siden barndom eller puberteten.

Disciplinærnævnet har bemærket, at det ikke fremgår af speciallægeerklæringen, at disse træk var tilstede under s barndom eller pubertet.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge A foretog en tilstrækkelig undersøgelse af , og at det ikke er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser eller test.

Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge A ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at stille diagnosen forstyrret personlighedsstruktur, blandet type, idet der ikke forelå dokumentation for, at alle diagnostiske kriterier for forstyrret personlighedsstruktur, blandet type var opfyldt.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge As ikke handlede med omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af erklæring af 18. oktober 2010 til vedrørende .