Klage over manglende opfølgning af blod i urinen hos en 44-årig mand

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af den 7. juni 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1190114

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 1. august 2012

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 7. juni 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i dennes klinik den 7. juni 2010.

Der er hertil blandt andet anført, at henvendte sig med blod i urinen, hvilket blev tolket som en følge af udøvelse af sport. Endvidere er det anført, at blodet i urinen tiltog i marts 2011, hvorfor på ny henvendte sig til læge , der viderehenviste til . Endelig er det anført, at man på sygehuset fandt kræft i blæren med spredning til lungerne.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var 44 år, da han den 7. juni 2010 henvendte sig til praktiserende læge , grundet blod i urinen. Episoden blev tilskrevet udøvelse af sport, og der blev ikke foretaget yderligere.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Ifølge klagen fremgår det, at blodet i urinen af læge blev tilskrevet som normalt ved udøvelse af sport.

Det fremgår af journalen, at havde haft et enkelt tilfælde med blod i urinen, og at han selv tilskrev dette sportsudøvelse. Det blev aftalt, at skulle henvende sig igen, såfremt det gentog sig.

Det fremgår af udtalelse fra læge , at kom til konsultation på grund af halssmerter og i denne forbindelse nævnte, at han havde oplevet blodig urin, og at det af selv blev tilskrevet udøvelse af sport. Endvidere fremgår det, at læge fortalte , at han skulle henvende sig straks, hvis episoden gentog sig. Da på ny henvendte sig til klinikken den 23. marts 2011, havde han i 10 dage haft blodig urin og hyppigere vandladningstrang. Læge fandt ved sin undersøgelse gammelblodig urin men ingen tegn på blærebetændelse, og han henviste til urologisk udredning på .

Disciplinærnævnet lægger herefter til grund, at ved konsultationen den 7. juni 2010 selv tilskrev generne sportsudøvelse, da der ikke findes grundlag for at tilsidesætte det i journalen anførte.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at synligt blod i urinen oftest skyldes sygdom i urinvejene (herunder kræft), som skal behandles. Ifølge gældende faglige retningslinjer skal optræden af synligt blod i urinen derfor altid føre til nærmere udredning uanset personens alder.

Risikoen for at der foreligger en kræftlidelse stiger med alderen, men der foreligger ikke nogen nedre grænse for kravet om henvisning til afklaring, idet mange forskellige tilstande kan give synligt blod i urinen.

Det er Disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke foretog tilstrækkelig og relevant behandling af ved undersøgelsen den 7. juni 2010. Det er videre Disciplinærnævnets vurdering, at læge på baggrund af s symptomer burde have foranstaltet yderligere udredning af s helbredsmæssige tilstand.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at henvendte sig med synligt blod i urinen. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at forekomst af synligt blod i urinen ofte skyldes sygdom i urinvejene, som skal behandles. 

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i sin klinik den 7. juni 2010.