Klage over manglende henvisning til gynækolog ved blødning fra skeden efter mena-pause

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af i perioden fra den 8. juni til september 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktise-rende læge A for hendes behandling af i perioden fra juni 2009 til den 7. maj 2010 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktise-rende læge B for hans behandling af i perioden fra den 25. oktober 2006 til den 7. september 2009 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1190913

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 15. maj 2012

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> i perioden fra den 8. juni til september 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktise-rende læge A for hendes behandling af <****> i perioden fra juni 2009 til den 7. maj 2010 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktise-rende læge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 25. oktober 2006 til den 7. september 2009 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.      At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge  B i perioden fra den 25. oktober 2006 til maj 2009.

2.      At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge A i perioden fra maj 2009 til december 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at igennem hele klageperioden konsulterede lægerne med underlivsproblemer, men at først 2-3 måneder før sin død blev henvist til gynækolog, som konstaterede kræft, der havde bredt sig til hele maveregionen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var i 1995 blevet udredt for en uterovaginal prolaps, og havde fået opsat en vaginalring, som blev kontrolleret jævnligt i læge Bs lægepraksis. I samme periode havde der været pletblødninger og op til to årlige urinvejsinfektioner.

I 2004 blev henvist til en gynækolog på grund af problemer med vaginalringen til cystoceleoperation, som blev udført i maj 2004.

I oktober 2010 fik konstateret en kræftsvulst i livmoderen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Ifølge læge Bs udtalelse til sagen så han sidste gang i marts 2010.

Ifølge læge A var patient hos hende først som vikar fra maj 2009 og siden som hendes læge ved praksisovertagelse den 1. januar 2010.

Det fremgår af journalen, at læge B så sidste gang den 7. september 2009 vedrørende forhøjet blodtryk.

Den 3. januar 2007 blev set i læge  Bs konsultation på grund af mistanke om urinvejsinfektion. Den 11. januar 2007 foretog lægen en gynækologisk undersøgelse, som viste normale forhold.

var endvidere i relevant behandling med østrogen. 

I februar 2008 blev set af læge B til kontrol efter operation for hæmorider.

Den 19. marts 2009 blev set af læge B på grund af tilbagevendende smerter i underlivet igennem et par måneder. Hun havde tidligere fået fjernet en godartet svulst, hvorfor lægen henviste til en ultralydsundersøgelse.

Ultralydsundersøgelse viste den 31. marts 2009 en stor udposning på legemspulsåren (aortaaneurisme) i bughulen, og der blev fra røntgenafdelingen tilrådet fremskyndet konference med karkirurg. ønskede dog ikke operation, hvorfor hendes blodtryk skulle kontrolleres ofte.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at aortaaneurisme er en udvidelse af et større eller mindre afsnit af legemspulsåren, hyppigst i den del, der forløber i bughulen. Udvidelsen af aorta skyldes oftest aldersrelateret åreforkalkning, men kan også være arveligt betinget. Bristning kan forårsage pludselig død.

Herefter blev hovedvægten lagt på kontrol af ’ for høje blodtryk og højt kolesterol. Læge  B så sidste gang i september 2009, og der foreligger ikke oplysning om at på dette tidspunkt klagede over blødning fra skeden eller andre symptomer på svulst i en æggestok (tyngde, smerter).

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge B har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 25. oktober 2006 til den 7. september 2009 i klinikken.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

I perioden fra juni 2009 til den 7. maj 2010 blev set af læge A til kontrol af urinvejsinfektion og forhøjet blodtryk.

Den 7. maj 2010 oplyste til læge A om blødning fra skeden.

Den 8. juni 2010 blev set af læge A til justering af medicin mod forhøjet blodtryk, og hun klagede endvidere over små pletblødninger i trusseindlæg ved eksempelvis plæneklipning. Ved gynækologisk undersøgelse fandt lægen slappe vægge i skeden, mens der var normal livmoderhals. Lægen havde indtryk af åreknuder i skeden (vaginale varicer), som kunne forklare blødningerne fra skeden i forbindelse med anstrengelse. Der blev taget celleskrab til undersøgelse. Den 18. juni 2010 fik telefonisk besked om, at der intet unormalt var fundet i celleskrabet. 

Den 30. juni 2010 oplyste til læge A om fortsatte ”småblødninger” fra skeden, men da også havde vandladningssymptomer og blod ved stix undersøgelse af urinen valgte læge A at fokusere på udredning af vandladningssymptomer med ønske om vandledningsskema og senere eventuel billeddiagnostisk udredning af urinvejene på .

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge A som led i udredningen af ’ blandede symptomer burde have henvist hende til en gynækolog. 

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at symptomer i form af blødning fra skeden hos en kvinde efter overgangsalderen er en ”rød lampe,” og der bør efter nævnets opfattelse ske en henvisning til en gynækolog med henblik på en gynækologisk undersøgelse og scanning.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at en del af symptomer (blødning fra skeden, blod i urinen, vandladningssymptomer) kunne skyldes en gynækologisk lidelse, herunder kræft i en æggestok. Det var således ikke i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at tilskrive- og acceptere, at blødningerne fra skeden stammede fra åreknuder i ’ skede.

Det var derfor under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge A ikke senest den 8. juni 2010 henviste til udredning hos en gynækolog.

Disciplinærnævnet finder således, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 8. juni til september 2010 i klinikken.

Disciplinærnævnet finder, at læge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den juni 2009 til den 7. maj 2010 i klinikken.