Klage over manglende behandling af akut medikamentelt udløst dystoni

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 9. og 10. oktober 2010 på skadestuen, <****>, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen, , den 9. oktober 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at den 8. oktober 2010 var blevet opereret for blindtarmsbetændelse og i dagene efter døjede med stærk kvalme og smerter, der blev behandlet med Primperan. Det er videre anført, at den 9. oktober 2010 atter fik anbefalet Primperan, Panodil og Ibumetin for smerter og kvalme, men at efter en halv time begyndte at få tvangsdrejninger af ansigt og øjne, havde svært ved at sidde uden at vælte til højre og ikke kunne kontrollere sit hoveds bevægelser. Det er hertil anført, at kæben satte sig helt skævt grundet tvangsdrejningerne, og at blev bragt til skadestuen. Det er videre anført, at lægerne ved de neurologiske undersøgelser ikke fandt noget usædvanligt, men at situationen ændrede sig, da lægen kiggede i s journal. Det fremgik heraf, at som fjortenårig var blevet behandlet for panodilforgiftning og havde modtaget behandling af en ungdomspsykiater. Det anførtes af lægen, at var hysterisk og kun ønskede at få stesolid. Der blev givet injektion af stesolid med god, men kortvarig effekt. Det er tillige anført, at lægen anvendte en truende og ubehagelig tone. Videre er det anført, at s mor kom i tanke om en bivirkning til Primperan og gjorde den medicinske reservelæge opmærksom herpå. blev herefter flyttet til AMU og fik en injektion med antidot, hvorefter hendes symptomer forsvandt.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

var den 8. oktober 2010 blevet opereret for blindtarmsbetændelse, og hun var i den forbindelse i behandling med blandt andet Primperan (kvalmestillende middel).

Den 9. oktober 2010 blev indbragt til skadestuen, , på grund af anfald med akut tvangsstilling af hals og hoved herunder med fejlstilling i kæben. Den vagthavende læge fandt ikke noget neurologisk usædvanligt. Der var god, men kun kortvarig effekt af Stesolid, der blev givet flere gange.

Da anfaldene fortsatte, blev reservelæge tilkaldt med henblik på neurologisk tilsyn.

Det fremgår af reservelæge s udtalelse til sagen, at han tidligt i forløbet spurgte sygeplejersken, om havde fået anden medicin, hvilket blev benægtet, og at han hermed ikke tænkte på, hvad der var givet efter ankomsten til skadestuen. Han tænkte dog på, om var i behandling med andre medikamenter.

Reservelæge vurderede initielt, at s tilstand var funktionel.

Reservelæge noterede, at s mor, der var med ved indlæggelsen, oplyste, at havde fået Primperan, hvilket ikke fremgik af den elektroniske patientjournal. Diagnosen blev efterfølgende ændret til akut dystoni som følge af behandling med Primperan. Reservelæge noterede i den forbindelse, at den vagthavende læge i skadestuen allerede havde taget kontakt med den psykiatriske bagvagt, der forsøgsvist havde anbefalet behandling med Akineton, hvilket reservelæge fandt velindiceret.

blev herefter indlagt til observation.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at de beskrevne anfald er typiske for akut dystoni, herunder akut medikamentelt udløst dystoni. Akut medikamentel dystoni ses hyppigst hos yngre, tidligere især udløst af behandling med neuroleptika, men i dag hyppigst af andre beslægtede stoffer. Akut dystoni er en kendt bivirkning til behandling med Primperan.

Det er derfor disciplinærnævnets opfattelse, at der ved anfald forenelige med akut dystoni omhyggeligt bør udspørges om behandling med medicin, især medicinsk behandling institueret for kort tid siden. Det er afgørende at spørge patienten, og det er lægens ansvar at sikre sig viden om, hvilken medicin en patient behandles med. Det er således disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge burde have spurgt om eventuel medicinsk behandling.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det er almindeligt, at benzodiazepiner, hvortil Stesolid hører, kan bryde akut dystoni.

Da Stesolid var givet i meget små doser, og da anfaldene recidiverede, er det disciplinærnævnets vurdering, at der umiddelbart burde være givet et antikolinergt stof (stof, der nedsætter eller ophæver impulsoverførslen i det parasympatiske nervesystem). Almindeligvis gives Akineton (antikolinergt stof) intravenøst, samtidig med at Primperan standses, og hertil eventuelt tablet Akineton i 1 døgn. Reservelæge burde således umiddelbart have behandlet med Akineton.

Det forhold, at reservelæge , som læge i en introduktionsstilling, ikke kunne forventes at have kendskab til medikamentelt udløst dystoni, kan ikke føre til et andet resultat. Disciplinærnævnet finder herved anledning til at bemærke, at akut dystoni er en angstforvoldende og smertefuld tilstand, der bør kunne diagnosticeres og behandles akut på et sygehus. Når en læge i en introduktionsstilling vurderer en patient med så usædvanlige anfaldsfænomener, der er meget typiske for akut dystoni, pådrager lægen sig det fulde ansvar, såfremt han træffer beslutning uden at konferere med sin bagvagt.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. og 10. oktober 2010 på skadestuen, .