Klage over manglende samtykke til undersøgelse af urin for opoider

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 27. december 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 28. januar 2011 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for videregivelse af oplysninger om <****> til læger i lokalområdet, da lægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 41.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge , den 28. januar 2011.

har blandt andet anført, at læge inden konsultationen havde testet s urin for opioider, og da testen var negativ, vurderede lægen, at ikke indtog præparatet Temgesic, som han fik udskrevet i stor mængde. Videre har anført, at læge s konklusion vedrørende testen var forkert. Endelig har anført, at den måde, hvorpå læge opsagde som patient, ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, blandt andet fordi lider af flere alvorlige sygdomme og kun fik medicin med til nogle dage, samt at der ikke var andre læger i nærheden med åben patienttilgang.

2.    At praktiserende læge , ikke indhentede informeret samtykke fra , før han foretog en urintest for opioider i sin klinik den 28. december 2010.

har blandt andet anført, at læge bad om at lave en urinprøve for at teste for eventuel sukkersyge og ikke oplyste, at testen skulle bruges til kontrol af mulige stoffer.

3.    At praktiserende læge , , overtrådte sin tavshedspligt ved at fortælle om til læger i -omegnen i perioden fra den 28. januar til den 11. marts 2011.

har blandt andet anført, at når var hos andre læger i -omegnen, oplevede han, at lægerne kendte ham og hans situation på forhånd.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

led af flere koniske lidelser, blandt andet Morbus Addison. Han var derfor i behandling med en stor mængde medicin, blandt andet præparatet Temgesic.

Begrundelse for afgørelsen af 1. og 2. klagepunkt

Den 27. december 2010 bad læge om en urinprøve.

Den 28. januar 2011 mødte i konsultationen hos læge . Lægen oplyste om, at han ikke havde fundet spor af opioider i urinprøven, og at han derfor ikke troede på, at indtog Temgesic. benægtede, at det var tilfældet. Læge opsagde herefter som patient.

Foretagelsen af urinprøven

Ifølge oplyste læge ikke om, at urinprøven blev taget med henblik på at teste ham for stoffer, men at lægen sagde, at det var med henblik på at undersøge ham for sukkersyge.

Ifølge læge oplyste han om, at urinprøven var en uvarslet prøve, men at han ikke indhentede informeret samtykke fra , før han foretog urintesten.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at foretagelsen af en urinprøve anses som led i en behandling, hvilket derfor kræver, at lægen indhenter informeret samtykke til foretagelsen af testen.

På baggrund af klagen og læge s udtalelse til sagen finder disciplinærnævnet, at læge ikke indhentede et tilstrækkeligt informeret samtykke fra , før han testede s urin for stoffer.

Det er disciplinærnævnet opfattelse, at læge burde have oplyst om, at han ville sende urinprøven til test for rest af stoffer, da han havde mistanke om, at ikke indtog den ordinerede medicin.

Disciplinærnævnet finder herefter, at praktiserende læge den 27. december 2010 handlede i strid med sundhedslovens § 15, jf. § 16, da han i sin klinik testede s urin for spor af stoffer uden først at have indhentet informeret samtykke fra .

Vurderingen af urinprøven

Svaret på urinprøven var, at der ikke var spor af opioider. Læge kontaktede et misbrugcenter, som oplyste, at Temgesic var et opioid, og han konkluderede på den baggrund, at ikke indtog den udskrevne Temgesic.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Temgesic er et afhængighedsskabende præparat, men i mindre grad end egentlige morfinpræparater. Præparatet bruges i stigende grad som substitutionsbehandling til tidligere opioidmisbrugere. Undersøgelse af urinen for opioider vil ikke afsløre indhold af Buprenorphin.

Det er således disciplinærnævnet opfattelse, at læge s konklusion på baggrund af urinprøven om, at ikke indtog det ordinerede Temgesic, ikke var korrekt.

Det er imidlertid disciplinærnævnet opfattelse, at læge drog sin konklusion på baggrund af råd fra sundhedspersoner med specialkendskab til misbrugspræparater, hvorfor det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at han vurderede, at ikke indtog den ordinerede medicin.

Opsigelse af som patient

Det fremgår af læge s udtalelse, at han på baggrund af urinprøven ikke længere havde tillid til , og at han derfor opsagde ham som patient. Videre fremgår det af læge s udtalelse, at han udskrev medicin til , så han havde nok til nogle dage og opfordrede ham til at kontakte misbrugscenteret samt gav ham nummeret på en læge i , som havde åben for tilgang.

Den 28. januar 2011 sendte læge et brev til om, at han ikke længere ønskede at have som patient.

Det fremgår af § 14 i landsoverenskomsten om almen lægegerning mellem sygesikringens forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation, at en læge kan frasige sig en patient, når en patient misbruger almen praksis ydelser, hvis patienten ikke følger lægens anvisninger, hvis patienten udviser en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet. Såfremt lægen frasiger sig patienten, er det et krav, at lægen underretter regionen herom.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge frasagde sig at have som patient, idet han fandt, at tillidsforholdet mellem ham som læge og som patient var brudt, og da han ved frasigelsen fulgte retningslinierne i landsoverenskomsten.

Disciplinærnævnet har på baggrund af sagens materiale lagt til grund, at læge sørgede for, at havde medicin til de første to hverdage i ugen efter, hvilket efter disciplinærnævnets opfattelse var forsvarligt, idet han samtidig havde sendt brev til myndighederne om, at han havde opsagt som patient, og da han havde oplyst om, hvor han kunne henvende sig i stedet.

Disciplinærnævnet finder herefter samlet ikke grundlag for at antage, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han den 28. januar 2011 frasagde sig at have som patient.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 41, stk. 1. videregive oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.

Endvidere kan disciplinærnævnet oplyse, at en læge i henhold til § 41, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten.

Disciplinærnævnet har på baggrund af oplysningerne i sagen lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at læge kunne videregive oplysninger om ham til andre.

Ifølge har læge videregivet oplysninger om ham til andre læger i lokalområdet, hvilket medførte, at ingen læge ville have ham som patient. har oplyst, at han oplevede, at lægerne på forhånd var informeret om ham og hans medicinforbrug inden, han henvendte sig, og at de derfor afviste ham. En læge har ifølge oplyst, at lægerne har et netværk, hvor de udveksler oplysninger om patienterne.

Ifølge læge har han ikke har videregivet oplysninger om til andre læger i lokalområdet, idet han er meget bevist om sin tavshedspligt, særligt fordi hans praksis ligger i et lille lokalsamfund.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt læge har videregivet oplysninger om til andre læger i lokalområdet. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at fastslå, at praktiserende læge har handlet i strid med sundhedsloven i perioden fra den 28. januar til den 11. marts 2011.