Klage over manglende reaktion hos praktiserende læge på ukarakteristiske symptomer på alvorlig sygdom

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge i hans klinik i perioden fra den 5. november 2009 til den 25. januar 2010. 

Det er hertil blandt andet anført, at i løbet af efteråret 2009 tiltagende følte sig dårli-gere. Det er videre anført, at lægen ikke sendte til udredning for luftvejssygdomme, da han opsøgte lægen på grund af problemer med slim i luftvejene, fordi der forelå en under-søgelse af lungerne fra to år tidligere. Det er videre anført, at gentagne gange anmo-dede om at blive indlagt, uden at lægen reagerede på det. Det er endeligt anført, at den 29. januar 2010 blev indlagt akut på hospitalet, efter at en CT-skanning havde udløst en kraftig mistanke om lungekræft, som senere er blevet bekræftet.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen. 

Indledende oplysninger

var kendt med vandladningsproblemer og faderen var død af prostatakræft i en alder af 87 år. blev i en periode fra den 31. marts 2008 til den 2. marts 2009 jævnligt kon-trolleret i tilknytning til disse problemstillinger. Desuden havde i 2007 havde fået stil-let diagnosen asbestose. Læge var bekendt med denne diagnose.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 5. november 2009 henvendte sig i konsultationen hos praktiserende læge på grund af problemer med vandladning, ændret afføringsmønster, lændesmerter, slim i luftvejene og ubehagelig kropslugt. Han havde hyppigere, påtrængende vandladnings-trang og jævnligt uheld med smådryp. Lægen bestilte nogle laboratorieundersøgelser.

Den 16. november 2009 mødte i konsultationen hos læge til opfølgning. Der var kommet svar på prøverne, som viste intet unormalt.

blev henvist til urinvejskirurgisk afdeling.

Konsultationen den 16. november 2009 omhandlede tillige s afføringsmønster, som havde ændret sig, dog ikke så meget, at lægen fandt det alarmerende. havde tabt sig nogle kilo over de seneste år, men oplyste, at han spiste mindre. Han oplyste endvidere, at han ikke følte sig syg. Lægen fandt ikke, at der var indikation for at foretage en kikkertunder-søgelse af tyktarmen (koloskopi).

Det er anført i klagen, at følte sig ret syg, og ikke ville have opsøgt lægen, hvis det ikke forholdt sig sådan.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at journalen er udfærdiget i tæt tidsmæssig sammen-hæng med konsultationen, og på et tidspunkt, hvor der ikke forelå en tvist.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen.

Konsultationen omhandlede endvidere s luftveje. Han havde tit en fornemmelse af, at der sad noget slim i halsen, som han dog nemt kunne hoste op. Der var ingen symptomer fra lungerne i form af regulær hoste eller åndenød. Der var foretaget en grundig undersøgelse på lungemedicinsk ambulatorium et par år tidligere, og lægen fandt ikke, at der var indikation for at foretage yderligere aktuelt.

Det er anført i klagen, at undersøgelsen fra to år tidligere resulterede i, at blev diag-nosticeret med asbestose, og at undersøgelsen ikke havde nogen aktuel værdi.

Endelig blev s urin også undersøgt ved denne konsultation, og kontrollen heraf blev fortsat.

Den 21. december 2009 henvendte s sig i konsultationen hos læge , fordi han var bekymret for sin vægt. Han havde tabt 9-10 kg indenfor et par måneder. Han oplyste, at han ikke følte sig syg, og lægen noterede, at han ikke så syg ud. Det blev aftalt, at skulle aflevere en afføringsprøve for at få undersøgt, om der var blod i afføringen. Blodsukke-ret blev målt til 7,3 ikke fastende, der var intet abnormt i de seneste laboratorieprøver og det blev aftalt, at skulle møde til kontrol af vægt og blodsukker en måned senere.

Det er anført i klagen, at ikke kan genkende, at han ikke skulle have følt sig syg, og at han ved konsultationen havde bedt om at blive indlagt. Han havde også fortalt lægen, at han følte sig meget træt og sov "hele tiden".

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at journalen er udfærdiget i tæt tidsmæssig sammen-hæng med konsultationen, og på et tidspunkt, hvor der ikke forelå en tvist.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen.

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at det naturligvis ikke er en entydig forklaring, men at man ved alvorlig sygdom med hurtigt vægttab ofte vil kunne se på patienten, at der er tale om noget alvorligt. Han syntes ikke, de sædvanlige tegn var der, og foretagne blodprøver og andre undersøgelser var normale.

Den 4. januar 2010 henvendte sig i konsultationen. Han havde tabt sig 3,5 kg siden sidste konsultation. Han var bekymret for, om han havde kræft. Udover vandladningssympto-merne kunne lægen ikke finde sygdomstegn (fokalt). Stetoskopi af hjerte og lunge og under-søgelse af maven (abdomen) viste intet abnormt. Der var ingen forstørrede lymfekirtler (ade-nit) på halsen eller i armhuler eller lyske.

Der blev taget en udvidet blodprøvescreening. havde tid på urinvejskirurgisk afdeling den efterfølgende uge. Lægen udskrev en henvisning til billeddiagnostik af brystkassen (tho-rax) samt ultralydsskanning af maven (abdomen). Blodsukkeret blev målt til 5,3.

Det er anført i klagen, at mødte i konsultationen denne dag med det formål at blive indlagt til nærmere undersøgelse på hospitalet. Han havde konsulteret vagtlægen den 1. janu-ar 2010, som havde udtalt, at han godt kunne finde på at indlægge .

Den 15. januar 2010 mødte i konsultationen hos læge med sin hustru. Han havde i mellemtiden tabt sig endnu et par kilo, men han var begyndt at tvinge sig selv til at spise og havde stabiliseret vægten. s hustru bidrog med information om hans humør og adfærd i relation til en diagnose om depression, og lægen foretog en screening for depres-sion (MDI- og BDI). Hustruen oplyste også, at havde været usikker på benene og havde været ved at falde. Lægen foretog nogle neurologiske tests, men fandt ikke umiddelbart holdepunkter for en neurologisk sygdom. fik en recept med på antidepressiv Cipralex 10 mg i fire dage, stigende til 20 mg. Derudover fik han en henvisning til en psykolog. Der blev aftalt kontrol den 25. januar 2011, samt at han kunne henvende sig før denne dato ved forværring.

Det er anført i klagen, at både og hans hustru fremsatte ønske om, at lægen skulle indlægge .

Den 21. januar 2010 ringede s hustru til læge . Hun var bekymret for ham, fordi han var svimmel og usikker på benene. Han var træt og sov ofte, men kom også ud af huset. Der var endnu ingen aftale med en psykolog. Hustruen kunne ikke deltage i konsultati-onen den 25. januar 2011, hvor der skulle tales om behandlingsmuligheder og eventuel ind-læggelse.

Den 25. januar 2011 kom til kontrol i konsultationen hos læge . Der var kommet et prøvesvar fra hospitalet, om at der var celleforandringer i hans urin, og han var blevet indkaldt til en CT-skanning af brystkassen (thorax) og maven (abdomen) den 28. januar 2011. Vægten var gået lidt ned igen, men han var begyndt at spise mere. Lægen medgav ham råd om energirigtig kost, og om at få motion ved daglige gåture. Lægen udtrykte enighed i, at det var en god idé at få lavet en CT-skanning for at udelukke somatiske årsager til vægttabet. havde i mellemtiden været i kontakt med Lægevagten. Det fremgår af klagen, at be-søget hos Lægevagten skete i forbindelse med en faldepisode. Lægen foretog derfor en objek-tiv neurologisk undersøgelse igen, der viste normale forhold. havde hverken hoved-pine eller svimmelhed.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at når en patient har fået stillet diagnosen asbestose betyder det, at der er en markant øget risiko for udvikling af en ondartet sygdom i lunger eller lunge-hinder.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at asbestose er en lungesygdom, som opstår efter længerevarende udsættelse for partikler af asbestfibre. Asbest blev tidligere brugt i tagplader, isolering og gulve samt som rør-isolering. Stoffet anvendes ikke længere i dag, og de, som udsættes for asbest, er personer, som fjerner eller demonterer tidligere anlagte asbestplader. Det kræver en relativ stor grad af udsættelse for asbest, før man bliver syg, og derfor er sygdommen i dag sjælden i Danmark. Sygdommen er forbundet med flere tilfælde af lungekræft og kræft i lungehinden. Denne risiko øges op til 60 gange, hvis personen samtidig er ryger.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at når en patient med diagnosen asbestose gentagne gange henvender sig med et betragteligt vægttab, skal lægen hurtigt foranstalte undersøgelse af lungerne.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at hvis en patient med kendt asbestose henvender sig til lægen med symptomer på forværring af lungesygdommen, for eksempel tiltagende hoste eller vejtrækningsbesvær eller med symptomer som kunne pege på tilstedeværelsen af en ondartet sygdom, for eksempel vægttab, ukarakteristisk træthed og øget søvntendens samt madlede, bør lægen omgående foranledige, at der bliver foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne for at udelukke en ondartet sygdom i lunger eller lungehinder på grund af den øgede risiko for sådanne sygdomme hos patienter med asbestose.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge den 21. december 2009 burde have reageret på oplysningen om et stort vægttab og have foranstaltet en akut undersøgelse af lun-gerne. De ordinerede blodprøver og undersøgelser af afføringen for blod kunne ikke udelukke kræftsygdom i lungerne.

Disciplinærnævnet finder herefter, at læge s behandling af den 21. december 2009 i hans klinik var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.