Klage over sygeplejerskes manglende opfølgning på aftale om at kontakte patient

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge for hendes behandling af i perioden fra den 7. december 2010 til den 18. januar 2011, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske A for hendes behandling af i perioden fra den 7. december 2010 til den 18. januar 2011, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske B for hendes behandling af i perioden fra den 25. oktober 2010 til den 22. november 2010, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på i perioden fra den 7. december 2010 til den 18. januar 2011.

har hertil blandt andet anført, at hun blev behandlet med Saroten og Noritren, hvilket medførte alvorlige bivirkninger i form af hårtab og dobbeltsyn. Hun har endvidere anført, at behandlingen ikke havde nogen effekt på hendes smerter, og at hun kontaktede klinikken adskillige gange i forsøg på at snakke med overlægen om behandlingen. Da hun talte med en sygeplejerske over telefonen den 7. december 2010 blev hun ikke viderestillet til lægen og blev meddelt, at der i henhold til journalen ikke var mulighed for anden behandling, og at hun var for ung til behandling med opioider. Hun har yderligere anført, at overlægen først kontaktede hende den 18. januar 2011 og spurgte til behandlingen, og at lægen ikke tilbød anden behandling. Hun har endelig anført, at en anden sygeplejerske ikke havde overholdt aftalen om, at sygeplejersken skulle kontakte én gang ugentligt.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

blev behandlet i omkring årsskiftet 2009/2010 mod smerter i knæene. Hun blev i denne forbindelse afsluttet med behandling med Panodil og Ibuprofen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Overlæge

I perioden fra den 16. juni 2010 til den 18. januar 2011 var til behandling i . Hun havde været behandlet med Saroten og Noritren, som ikke havde haft nogen effekt på smerterne, men havde haft alvorlige bivirkninger i form af hårtab og dobbeltsyn.

Overlæge overtog behandlingen af den 20. oktober 2010. Ved samtale samme dag blev det besluttet at påbegynde behandling med Amitriptylin og Noritren. Frem til medio november blev behandlingen optrappet til Amitriptylin og Noritren. På grund af generende bivirkninger, dobbeltsyn og hårtab og manglende effekt tilrådede overlæge den 7. december 2010 , at hun skulle påbegynde nedtrapning af behandlingen.

Efterfølgende henvendte sig flere gange til smerteklinikken via e-mail og rykkede for kontakt med overlæge . Den 16. december 2010 meddelte anæstesisygeplejerske A , at overlæge ikke var til stede de næste par dage, men at hun ville sørge for, at der blev fulgt op på den videre behandlingsplan.

Den 18. januar 2011 blev kontaktet af overlæge som tilbød afprøvning af et nyt medikament, som var blevet drøftet ved konsultationen den 20. oktober 2011.

Overlæge har i sit partshøringssvar anført, at hun ikke havde til hensigt at give opioder, men at s moder pressede på for at der skulle gives anden smertestillende medicin.

Det fremgår ikke af journalen, at der på noget tidspunkt har været overvejet eller drøftet anden medicinsk behandling end tricycliske antidepressiva og opioider. Det fremgår af journalnotatet fra konsultationen i oktober, at smerterne kan være neurogene, og dette er baggrunden for at forsøge behandling med tricykliske antidepressiva.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at neurogene smerter ofte forsøges behandlet med tricykliske antidepressive. Hvis der ikke er ønsket effekt suppleres med eller skiftes til Gabapentin, Lyrica. Det er sjældent, at der anvendes opioider.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge på relevant vis satte i behandling med Nortriptylin og Amitriptylin. Det er samtidig disciplinærnævnets vurdering, at som en erfaren læge burde have lagt en plan, hvor blandt andet Gabapentin og Pregabalin skulle indgå som et alternativ, særligt fordi det drejede sig om neurogene smerter. Det er endeligt disciplinærnævnets vurdering, at overlæge allerede ved seponeringen eller kort tid herefter burde have opstartet behandling med alternative præparater, og at man bør undgå opioder til en så ung patient.

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 7. december 2010 til den 18. januar 2011.

Sygeplejerske B

Ifølge klagen blev der fra s side ikke fulgt op på behandlingen, og fik ikke tilbudt anden behandling.

I henhold til journalen foreligger sygeplejerske Bs kontakt med før den periode, der klages over. Men da specifikt klager over sygeplejerske B, har disciplinærnævnet valgt at tage stilling til dette klagepunkt.

Det fremgår af sygeplejerske Bs udtalelse til sagen, at hun mener at have overholdt diverse aftaler, og at hun ikke blev kontaktet via e-mail, hvorfor hun ikke har haft mulighed for at vide, at hun skulle kontakte .

Ved gennemlæsning af journalnotaterne fremgår det, at den 25. oktober 2010 kontaktede sygeplejerske B som aftalt. Behandlingen havde endnu ikke haft nogen effekt. Den 9. november blev ringet op af overlæge . Det blev aftalt, at skulle forsøge at tage 2 Noritren midt på dagen, og hvis det gik godt i 3-4 dage, skulle hun også tage 2 om aftenen. Det blev aftalt, at hun ville blive ringet op af smertesygeplejersken. Denne lægesamtale blev fulgt op af sygeplejerske B den 17. og den 22. november 2010.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske B har fulgt op på behandlingen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at konstatere, at sygeplejerske B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 25. oktober til den 22. november 2010.

Sygeplejerske A

henvendte sig den 7. december 2010 til sygeplejerske A. Der blev aftalt en aftrapningsplan for den smertebehandling, der var ordineret, da behandlingen kan give alvorlige bivirkninger. Den 9. december 2010 noterede sygeplejerske A i journalen, at denne plan var godkendt af overlæge .

Den 16. december 2010 besvarede sygeplejerske A en e-mail fra , og lovede at der ville blive fulgt op på behandlingsplanen. Dette skete imidlertid ikke. henvendte sig igen flere gange via e-mail og fik ikke svar på sine spørgsmål til behandlingen. Formuleringen i e-mailen kunne give indtryk af, at hun ville få svar indenfor den nærmeste fremtid. Den 22. december 2010 henvendte sig igen, da hun fortsat ikke havde fået svar på sine spørgsmål.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sygeplejersker ofte er et vigtigt formidlingsled mellem ambulante patienter og lægen. Det kan være vanskeligt at få direkte kontakt med den behandlende læge, hvorfor sygeplejersken har ansvar for at følge patienternes behandlingsplan og formidle kontakten til den behandlende læge ved afvigelser.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at A med sin e-mail til har påtaget sig ansvar for at formidle kontakten til lægen, så der kan følges op på behandlingsplanen, hvilket imidlertid ikke blev gjort.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske A ikke har sikret, at fik svar på sine spørgsmål vedrørende behandlingsplanen efter henvendelsen den 16. december 2010.

Disciplinærnævnet finder herefter, at A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 7. december 2010 til den 18. januar 2011.