Klager over manglende henvisning til øjenlæge i forbindelse med grøn stær

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere optiker <****>for hans behandling af <****>den 9. januar 2009 i sin klinik, da optikeren har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere optiker <****>for hans journalføring af behandlingen af <****>den 9. januar 2009 i sin klinik, da optikeren har overtrådt autorisationslovens § 21.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos optiker den 9. januar 2009 i dennes klinik.

har blandt andet anført, at optiker skulle have henvist hende til behandling hos en øjenlæge på baggrund af de foretagne målinger.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 9. januar 2009 blev set af optiker . Optikeren målte et øjentryk på 16,3 mm Hg på højre øje og 20,7 mm Hg på venstre øje.

Disciplinærnævnet har bemærket, at efterfølgende har fået konstateret grøn stær.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at øjendiagnosen grøn stær opstår ved, at øjentrykket hos nogle mennesker skader synsnerven, hvorved synet forringes. Øjets normale tryk ligger mellem 11 og 21 mm Hg. 7-8 procent af befolkningen har et tryk, der ligger over 21 mm Hg, og ca. 1 procent udvikler grøn stær som følge heraf. I 50 procent af tilfældene opstår grøn stær, hvor trykket er inden for normalområdet. Grøn stær kan derved udvikles ved både højt og lavt øjentryk. Ubehandlet grøn stær medfører blindhed.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det eneste en trykmåling kan bruges til i forbindelse med screening, hvis man undlader at undersøge synsfeltet og synsnerven, er at vurdere om patienten har trykforskel på øjnene. En trykforskel på mere end 3 mm Hg kan være et symptom på, at patienten har eller er ved at udvikle grøn stær. Optikeren skal derfor altid henvise til øjenlæge for nærmere udredning.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at hvis man som optiker har påtaget sig det ansvar at screene for grøn stær, skal man vide, at diagnosen ikke alene kan stilles ved måling af øjentryk, men derimod kræver en samlet vurdering af henholdsvis synsnerve, synsfelt og øjentryk.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at optiker i forbindelse med konsultationen den 9. januar 2009 burde have henvist til en øjenlæge. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der blev målt en trykforskel på 4,4 mm Hg, hvilket ligger over de 3 mm Hg, der kan være et symptom på, at patienten har eller er ved at udvikle grøn stær.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at optiker handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. januar 2009.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler, at en patientjournal skal indeholde oplysninger om observationer og undersøgelser og resultatet heraf, såfremt det findes relevant og nødvendigt. Det er som udgangspunkt op til den enkelte læge at vurdere, hvilke observationer der er vigtige at medtage i journaloptegnelserne for den enkelte dag.

I journalen af 9. januar 2009 er det beskrevet, hvad s daværende briller målte i styrke. Synsstyrken var med disse briller 0,2 for højre øje, svarende til 50 procent syn, og 1,0 for venstre øje, svarende til 100 procent syn. Synsprøven viste, at den nye brillestyrke stort set var den samme som den daværende brille. I anamneseskemaet er det anført, at der skulle laves kontrol af venstre øjes tryk, mens s symptomer eller henvendelsesårsag ikke er beskrevet. Desuden blev der målt konvergens nærpunkt, som er en metode, hvor man undersøger, hvor meget øjnene er i stand til at dreje ind mod næsen. Her er det noteret, at højre øje slog ud, hvilket er forventeligt, da højre øje var dovent øje på grund af  skelen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at et dovent øje er nedsat syn på det ene øje, som skyldes manglende træning af synet i de første leveår.

Disciplinærnævnet finder derfor, at den førte journal for den 9. januar 2009 er ufuldstændig og mangelfuld. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at en optikerjournal bør indeholde oplysninger om henvendelsesårsag, anamnese, kliniske test samt konklusion og handleplan.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at optiker handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 9. januar 2009.