Klage over laseroperation på for høj grad af langsynethed
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere øjenlæge for hans behandling af den 4. august 2009 hos , da øjen-lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere øjenlæge for hans behandling af den 23. september og den 26. oktober 2009 hos , da øjenlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere optiker 1 for hendes indhentelse af informeret samtykke fra den 9. juni 2009 hos , da optikeren ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de optikere, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 7. august 2009 til den 19. januar 2010 hos , da optikerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
131004
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 23. juli 2013
Speciale:
Øjensygdomme (oftalmologi)
Faggruppe:
Optikere, Øjenlæger
Type:
Behandling, Indhentelse af informeret samtykke
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> den 4. august 2009 hos <****>, da øjen-lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> den 23. september og den 26. oktober 2009 hos <****>, da øjenlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere optiker 1 for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 9. juni 2009 hos <****>, da optikeren ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de optikere, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 7. august 2009 til den 19. januar 2010 hos <****>, da optikerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At ikke modtog en korrekt behandling på i forbindelse med information ved forundersøgelsen den 9. juni 2009.
Klager har blandt andet anført, at han fik at vide, at han i værste tilfælde kunne risikere at skulle bruge en læsebrille efterfølgende. blev ikke informeret om, at han kunne risikere dobbeltsyn. Herudover fik at vide, at han kunne forvente at fungere normalt efter 1 uge.
2. At ikke modtog en korrekt behandling på den 4. august 2009.
Klager har blandt andet anført, at han fik udført en LASEK operation, der forværrede hans syn. blev opereret, selvom han havde en styrke på +7,25 på det ene øje og + 7,5 på det andet øje og herudover havde bygningsfejl. Endvidere er det anført, at der blev opereret på begge øjne i stedet for at tage et øje af gangen.
3. At ikke modtog en korrekt behandling af i perioden efter operationen den 4. august 2009.
Klager har blandt andet anført, at han ikke kunne få tilstrækkelig kontakt til s personale, da han efter operationen havde store smerter, selvom han havde fået udleveret et telefonnummer til akutte situationer. Endvidere fik at vide, at han skulle dryppe sine øjne i cirka 3 uger, men at han stadig havde store smerter herefter, hvorefter ville skifte ham til et stærkere præparat.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Indledende oplysninger
I 2003 blev undersøgt hos , hvor han blev fundet uegnet til en operation. I sommeren 2009 modtog et brev fra , der fortalte om nye behandlingsmuligheder og derfor tilbød ham en gratis forundersøgelse.
havde en synsstyrke på +7,25 på det ene øje og +7,5 på det andet øje. Herudover havde bygningsfejl.
Den 4. august 2009 blev opereret på begge øjne.
Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt
Det fremgår af klagen, at ved forundersøgelsen den 9. juni fik af vide, at hans syn ville fungere normalt efter en uge. Endvidere fik at vide, at den eneste komplikation, der kunne være, var, at hans syn ikke ville ramme 0 i styrke, og at han muligvis skulle bruge en læsebrille efterfølgende.
Af journalen den 9. juni 2009 fremgår det af optiker 1s notat, at blev informeret om reststyrke, synstab (visustab), natteproblemer, folder, lysfølsomhed og tørhed.
Det fremgår af udtalelse fra optiker 1, at der blev givet information om, at det var normalt med smerter 2-4 dage efter operationen, at det var normalt med sløret syn i 1-2 uger, og at det var normalt at være meget lysfølsom de første 1-2 uger. Det blev endvidere fortalt, at der kunne opleves tørhed, lysende glorie omkring lyskilder (halos) og lysfølsomhed 2-4 uger efter operationen.
Ydermere fremgår det af udtalelsen, at blev informeret om, at han kunne være nærsynet i starten, og at synet kunne svinge fra dag til dag.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at optiker 1 foretog en tilstrækkelig og relevant information af den 9. juni 2009.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at optiker 1 informerede om reststyrke efter operationen, risiko for synstab, natteproblemer, folder, lysfølsomhed og tørhed.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at optiker 1 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information til den 9. juni 2009.
Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt
Det fremgår af klagen, at operationen ikke skulle have været udført, da havde så høj en styrke. Endvidere fremgår det, at kun burde have været opereret på det ene øje.
Det fremgår af journalen den 4. august 2009, at den indledende undersøgelse havde vist, at var egnet til laserkorrektion. Der var ingen kontraindikationer.
Øjenlæge udførte LASEK på begge øjne, hvor hornhinden (cornea) blev påført alkohol 30 % i 20 sekunder. Vævet (epitel) blev skubbet til side, behandlingen blev udført, og der blev påført Mitomycin. Der blev efterfølgende skyllet med NaCl, og vævet blev lagt på plads.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at LASEK er en operation, hvor man med laserbehandling korrigerer langsynethed. Det er muligt at anvende LASEK ved lettere grad af langsynethed (op til 4+), men såfremt der er tale om højere grad af langsynethed, bør laserbehandlingen ikke anvendes, hvilket fremgår af retningslinjer for operation for langsynethed (hypermetropi). Undersøgelser har vist, at langsynethed over +3 ofte giver problemer, enten i form af tilbagegang eller bivirkninger i form af dobbeltsyn.
Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det er omdiskuteret, hvorvidt der kan foretages operation på begge øjne samtidig. Det er kun tilrådeligt at foretage operationen på begge øjne samtidig, såfremt der er tale om et forventet ukompliceret forløb.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at øjenlæge ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af den 4. august 2009.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at højere grad af langsynethed ikke bør korrigeres med laserbehandling, og at havde en synsstyrke på over +7.
Disciplinærnævnet har endvidere lagt vægt på, at der kun bør udføres LASEK operationer på begge øjne samtidig, såfremt der er tale om et forløb, der forventes at være ukompliceret.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at øjenlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. august 2009.
Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt
Optikere
Ved kontrol den 7. august 2009 hos optiker 2 havde mange smerter og var meget lysfølsom. Ved undersøgelse med mikroskop var der sløret syn (haze) grad 3-4, og der var fin opheling i gang.
Ved kontrol den 17. august 2009 hos optiker 2 følte ikke nogen forbedring. Mikroskopisk var der haze grad 3.
Ved kontrol den 14. september 2009 hos optiker 2 var der haze grad 2-3 på højre øje og grad 0 på venstre øje (OD: 2-3/OS: 0).
Ved kontrol den 18. september 2009 hos optiker 3 beskrev , at han havde oplevet stikkende irritation i øjet, der dog var forsvundet igen. Der var Haze grad 1-2 i regionen væk fra næsen på begge øjne (temporalt ou). Det blev forklaret, at synet fortsat kunne svinge, og at der kunne gå helt op til 6 måneder, før det var stabilt. Det ville mest sandsynligt være stabilt efter 3 måneder. Der blev i samråd med øjenlæge givet Maxidex x 4 dagligt indtil kontrol efter en uge.
Ved kontrol den 26. oktober 2009 hos optiker 3 var der haze grad 1-2 i krans rundt om pupil, primært i området væk fra næsen (temporalt) og på højre øje. Der blev i samråd med øjenlæge ordineret Maxidex 3 gange dagligt i 4 uger. Det blev noteret, at måtte forvente en re-operation på grund af tilbagefald (regression).
Ved kontrol den 10. november 2009 hos optiker 1 var der stadig krans af haze omkring pupil, primært på højre øje, men også på venstre øje. Der blev ordineret fortsat drypning med Maxidex.
Ved kontrol den 30. november 2009 hos optiker 3 havde stadig svingende syn, og synet på højre øje blev opfattet som uskarpt. Mikroskopisk var der en uklarhed, der lå som en ’doughnut-ring’ omkring pupillen (haze grad 0-1 i krans rundt om pupil). Venstre øje (OS) var medgrad 1-.
Ved kontrol den 19. januar 2010 hos optiker 3 beskrev stikkende smerter og sviende fornemmelse i højre øje. Mikroskopisk var der haze grad 1- i området tættest mod næsen (nasalt), venstre øje var med haze grad 1-2 langt væk fra næsen (temporalt for pupil). Der blev bestilt linser og aftalt re-operation.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at de optikere, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 7. august 2009 til den 19. januar 2010, foretog en tilstrækkelig og relevant behandling.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der ved kontrollerne blev foretaget relevant måling af øjets tryk, foretaget måling af synsstyrke samt, at der blev reageret relevant på s klager over øjengener.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at de optikere, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 7. august 2009 til den 19. januar 2010, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Øjenlæge
Ved kontrol den 23. september 2009 hos øjenlæge var der ingen haze. Der blev ordineret Maxidex 1½-2 uger mere samt -1,0 til bilkørsel.
Ved kontrol den 26. oktober 2009 hos optiker 3 var der haze grad 1-2 i krans rundt om pupil, primært i området væk fra næsen (temporalt) og på højre øje. Der blev i samråd med øjenlæge ordineret Maxidex 3 gange dagligt i 4 uger. Det blev noteret, at måtte forvente re-operation på grund af tilbagefald (regression).
Disciplinærnævnet kan oplyse, at Maxidex øjendråber hyppigt anvendes, når patienter oplever haze. Maxidex indeholder binyrebarkhormon ligesom Spersadex øjendråber.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at øjenlæge foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af den 23. september og den 26. oktober 2009.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der den 23. september 2009 blev foretaget en relevant undersøgelse af s øjne, og at det var relevant at ordinere Maxidex dråber til den 26. oktober 2009.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at øjenlæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. september og 26. oktober 2009.