Ej antibiotika til viral infektion

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> den 10. november 2011 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktise-rende læge B for hendes behandling af <****> den 4. november 2011 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge B den 4. november 2011.

har blandt andet anført, at havde ondt i halsen, høj feber og hævelse omkring næse, øjne og hals, men lægen undersøgte ikke . Det er videre anført, at lægen oplyste, at der var tale om en virus, og at saltvand fra apoteket ville hjælpe. Endelig er det anført, at konsultationen hos lægen kun varede 2 minutter.

2.    At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge A den 10. november 2011.

har blandt andet anført, at var dårlig tilpas uanset laboratoriesvaret, og selvom halspodningen for streptokokker var negativ.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

blev den 4. november 2011 undersøgt af praktiserende læge B, da hun havde haft feber og tilklistrede øjne. Læge Bs objektive undersøgelse viste, at var feberfri, og at øjnenes senehinde (sclerae) og bindehinde (conjunktivae) var upåvirkede. Læge B rådgav derpå om at rense øjnene med saltvandspipetter.

Det fremgår af læge Bs redegørelse af 16. november 2011, at hendes objektive undersøgelse konstaterede helt normale slimhinder i begge øjne forenelig med overstået virus infektion. fremstod desuden frisk og upåfaldende.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der i sædvanlige tilfælde er indikation for at behandle almindelige øjenbetændelser hos børn, såfremt der ved lægens objektive undersøgelse konstateres tydelig rødme af ”det hvide i øjet” (conjunctivae) og pus i øjet.  Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at øjenbetændelse hos børn i langt de fleste tilfælde konstateres som led i en ganske almindelig virusinfektion i de øvre luftveje, og at det ikke kræver anden behandling end rensning af øjet med saltvand efter behov.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at ikke havde symptomer på øjenbetændelse, og at læge B på relevant og tilstrækkelig vis rådgav om behandling af s øjne med saltvand med henblik på at mindske den irritation i øjet, som ofte forekommer efter en overstået infektion.

Disciplinærnævnet finder herefter, at læge B ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. november 2011 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Praktiserende læge A undersøgte den 10. november 2011 , da hun havde haft ondt i halsen i en uge. havde i de første dage haft feber på op til 40,5, hoste, besværet vejrtrækning, og hun havde været tillukket i næsen og haft synkebesvær. Læge A foretog herefter en objektiv undersøgelse, som viste betændelse i kirtler (adenit) og store mandler med belægninger. En podning fra halsen (Strep-A) var negativ, og s infektiontal var på 8 (CRP). Læge A ordinerede på denne baggrund behandling med Primcillin.

Det fremgår af læge As redegørelse af 16. november 2011, at hverken havde feber eller smerter ved undersøgelsen den 10. november 2011. Det fremgår videre, at en screening for både generel infektion og halsbetændelse alligevel blev foretaget, og begge prøver var negative og udelukkede således bakteriel infektion.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at man ikke klinisk kan adskille en halsbetændelse forårsaget af en virus og en halsbetændelse forårsaget af bakterier. En virusinfektion kan ikke behandles med antibiotika, men går over af sig selv, efterhånden som immunforsvaret får nedkæmpet infektionen. Derimod kan den bakterielle infektion behandles med antibiotika, f.eks. Penicillin, hvorved infektionens længde og sværhedsgrad reduceres.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at for at adskille de to muligheder kan man anvende en podning fra halsen og måle infektionstallet. Kun såfremt der ved disse prøver er holdepunkter for en bakteriel infektion, eller hvis der ved den kliniske undersøgelse findes mistanke om begyndende komplikationer, er der indikation for antibiotisk behandling.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at ikke havde symptomer på bakteriel infektion, da hun fremstod feberfri, og da både podningen fra halsen og infektionstallet ikke indikerede det. 

Det er derfor også Disciplinærnævnets vurdering, at der ikke forelå indikation for antibiotisk behandling, og at læge A derfor handlede i modstrid med resultaterne af prøverne, da hun ordinerede behandling med Primcillin.

Disciplinærnævnet finder herefter, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. november 2011 i sin klinik.