Klage over manglende information om komplikationer ved øjelågsptose-operation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 6. og 22. februar 2012 i sin klinik, da speciallægen har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. februar til den 7. marts 2012 i sin klinik, da speciallægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke den 6. og 22. februar 2012 blev informeret tilstrækkeligt af speciallæge i øjensygdomme , forud for operationen den 22. februar 2012.

har blandt andet anført, at hun fik oplyst, at et eventuelt smerteforløb efter en øjenlågsptose-operation ville være kortvarigt, og at hun kun kunne få det bedre med øjnene, selv om hun havde oplyst, at hun led af tørre slimhinder. har videre anført, at hun ikke fik at vide, at der kan indtræde forværringer eller andre forandringer som følge af operationen, men at hun har fået gener i form af smerter og nedsat syn.

2.    At ikke modtog en korrekt behandling hos speciallæge i øjensygdomme , i perioden fra den 22. februar til den 7. marts 2012.

har blandt andet anført, at hun efter øjenlågsptose-operationen fik gener i form af smerter og nedsat syn. har videre anført, at hendes klager og symptomer ikke blev relevant behandlet.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 6. februar 2012 blev , der var kendt med tørre øjne, set af speciallæge i øjensygdomme . Der blev fundet indikation for operation for øjenlågs-ptose, som er hængende øvre øjenlåg.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at øjenlågsptose som oftest opstår på grund af skred i senehæftet af den muskel (m. levator palpebra), som holder øjenlåget oppe. Musklen fæstner til øvre øjenlågs bruskplade (tarsalpladen). Ved operation for øjenlågs-ptose gennembrydes øjenlågshuden, m.levator palpebra frilægges og forkortes passende og fæstes herefter til tarsalpladen.

Af speciallæge s udtalelse til sagen fremgår, at fik sædvanlig information forud for operationen, og at hun herunder blev informeret om risikoen for infektion og blødning samt risikoen for over- eller underkorrektion og recidiv. Speciallægen oplyste videre, at forholdene med de meget hængende øjenlåg kun kunne blive bedre, uanset at der muligvis ikke ville opnås ideal korrektion. Det blev endeligt nævnt, at det skulle sikres, at øjenlåget trods eventuel hævelse blev holdt ordentligt lukket det første døgn.

Forud for operationen, der blev udført den 22. februar 2012, blev der udleveret skriftligt information i form af folderen ”Øjenlågsoperation”. Det fremgår heraf, at der som komplikation til en øjenlågsoperation i sjældne tilfælde kan komme betændelse i sårene. Under overskriften ”Forholdsregler efter operationen” fremgår oplysninger om hævelse, misfarvning, sivblødning samt smerter.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter med tørre øjne ofte lider af flere symptomer som grusfornemmelse, tåreflåd (paradoksreaktion), lysskyhed, sløret syn og undertiden smerter. Symptomerne skyldes manglende og/eller nedsat tårefilms kvalitet. Det er kendt, at patienter med tørre øjne har øget risiko for forværring af disse symptomer efter operation for øjenlågs-ptose.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge burde have informeret , der lider af tørre øjne, om den forøgede risiko for forværring af eventuelle forudbestående symptomer som grusfornemmelse, tåreflod, lysskyhed, sløret syn og eventuelt smerter forårsaget af manglende og/eller nedsat tårefilms kvalitet.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at risikoen for udvikling af bygningsfejl er så lille, og at størrelsen af en eventuel bygningsfejl gennemsnitligt vil være så lille (0,25 dioptrier), at det ikke kan kritiseres, at der ikke informeres herom.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 6. og 22. februar 2012 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 22. februar 2012 blev opereret for venstresidig øjenlågs-ptose. Indgrebet blev udført af speciallæge og forløb uden komplikationer. Der blev udleveret Oxyal, som er smørende øjendråber.

Den 23. februar 2012 kontaktede telefonisk speciallægeklinikken vedrørende smerter.

Den 1. marts 2012 kom til suturfjernelse. Speciallæge noterede, at øjenlåget var velhelet. Der var beskeden hævelse og misfarvning, og som ventet en del hudoverskud. Geneklager, der lignede en allergisk reaktion, blev tilskrevet Oxyal. Der blev i stedet ordineret Artelac, som er et lubrikerende øjenmiddel mod tørre øjne, og Kloramfenikol, som er øjendråber til lokalbehandling af øjeninfektion. Der blev endvidere anbefalet ophør med Kloramfenikol salve.

Den 7. marts 2012 blev set af en anden øjenlæge, der fandt komplikation ved synet og tilrådede hende at kontakte speciallæge igen. Hun blev herefter set af speciallæge .

Ved den objektive undersøgelse blev der fundet normal blinkefunktion og ingen lukkedefekt samt ingen hævelse eller misfarvning. Det blev vurderet, at alt fremtrådte optimalt. Speciallæge fandt dog en påført ”bygningsfejl” efter ptose-operationen.

Speciallæge noterede, at det er velkendt, at øjets brydningsmæssige forhold kan ændres efter en ptose-operation, idet fordelingen af tårefilmen over øjet ændres, når øjenspalten bliver større, og at det måske specielt er problematisk, når man som er kendt med tørre øjne. Speciallægen noterede videre, at øjenlågets tryk mod hornhinden kan ændres som følge af ændret højde af øjenlåget og ændret muskeltræk i øjenlåget. Samlet giver dette anledning til en lille ”bygningsfejl”, som kun sjældent giver anledning til brillekorrektion for voksne, men det kan ses og ville nok blive tilfældet for . Den påførte ”bygningsfejl” ville dog ofte blive reduceret af sig selv i løbet af et par måneder.

Speciallæge anbefalede således at se tiden an med hensyn til de postoperative gener, og han havde ikke andre forslag end den allerede iværksatte behandling med Oxyal/Artelac, som ikke tålte.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at ptose-operationen blev relevant udført, og at der blev fulgt relevant op på s symptomer efter operationen.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at den omstændighed, at efter operationen har oplevet gener i form af smerter og nedsat syn, ikke er ensbetydende med, at der er handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen hos speciallæge .

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 22. februar til den 7. marts 2012 i sin klinik.