Klage over afvisning af vederlagsfri fysioterapi til whiplash-patient, der hidtil havde været anset som omfattet af ordningen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 5. maj 2011 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i maj 2011.

har blandt andet anført, at lægen nægtede hende en henvisning til vederlagsfri behandling hos fysioterapeut, samt at dette skete, uden at lægen undersøgte eller underrettede herom.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

havde i 1998 pådraget sig en piskesmældslæsion (whiplash), hvis gener førte til, at hun i 2002 blev tilkendt førtidspension. Som følge af generne blev hun ligeledes henvist til vederlagsfri fysioterapi af sin egen daværende læge.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, at personer med et varigt, svært fysisk handicap som følge af en medfødt eller arvelig lidelse, erhvervede neurologiske lidelser, fysiske handicap som følge af ulykke eller nedsættelse af led- eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtlidelser efter lægehenvisning har ret til et vederlagsfrit tilbud om fysioterapi.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi af 3. juli 2008, at blandt andet whiplash er en diagnose, som ikke er omfattet af ordningen.

Læge har i en udtalelse til sagen oplyst, at hun overtog klinikken i marts 2007, samt at hun indledningsvist fulgte sin forgængers praksis og udstedte ny henvisning, når medbragte statusredegørelse fra fysioterapeuten.

s journal indeholder notater om vederlagsfri fysioterapi den 14. marts 2007, den 22. maj 2008, den 14. maj 2009 og den 12. maj 2010.

Den 5. maj 2011 henvendte sig personligt i klinikken med en ny statusredegørelse vedrørende vederlagsfri fysioterapi underskrevet af hende selv og fysioterapeuten. Den blev afleveret til klinikkens sekretær.

Læge har i sin udtalelse til sagen oplyst, at hun efter modtagelse af den nye statusredegørelse gennemlæste s journal og holdt den op mod retningslinjerne for vederlagsfri fysioterapi, og at hun på den baggrund vurderede, at diagnosen piskesmæld ikke var omfattet, hvorfor ikke levede op til kriterierne for vederlagsfri fysioterapi.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at fysioterapeuter kan fremsende en direkte anmodning om fortsat vederlagsfri fysioterapi til patientens egen læge. Dette er det mest almindelige, da de patienter, der er omfattet af ordningen, typisk er meget fysisk dårlige. Alternativt kan fysioterapeuten bede patienten om at henvende sig til egen læge med henblik på underskrivelse, hvorefter denne anmodning tilbagesendes til fysioterapeuten. Uanset hvilken fremgangsmåde der benyttes, er der ingen krav om, at lægen skal tilse patienten. Der kan blot afkrydses, om lægen er enig eller uenig i fysioterapeutens vurdering. 

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge relevant vurderede, at ikke var berettiget til vederlagsfri fysioterapi, idet whiplash ikke er omfattet af ordningen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at s symptomer ifølge journalen udelukkende var relateret til whiplash-diagnosen, og at der således ikke var mistanke om anden sygdom, der kunne begrunde en henvisning til vederlagsfri fysioterapi.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke kan kritiseres for, at hun efterfølgende lod fysioterapeuten underrette om, at hun ikke var berettiget til vederlagsfri fysioterapi, idet den enkelte læge har en vis frihed til selv at bestemme, hvordan serviceniveauet skal være i en sådan situation. 

Endelig er det disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var grundlag for, at læge burde have undersøgt nærmere på det givne tidspunkt, idet straks efter den 5. maj 2011 skiftede læge, og læge valgte at frasige sig som patient.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i sin klinik den 5. maj 2011.