Manglende forsøg på indhentelse af samtykke til anmeldelse til Embedslægeinstitution vedrørende kørselsforbud

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere 1.reservelæge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 14. september 2012 til Embedslægerne Region <****> vedrørende <****>, da 1. reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at 1.reservelæge <****> har videregivet oplysninger til Embedslægerne Region <****> om <****> den 14. september 2012, da 1. reservelægen har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 1.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At 1.reservelæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelse af underretning af 14. september 2012 vedrørende til Embedslægerne Region .

har blandt andet anført, at 1.reservelæge alene burde have redegjort for hans sygdom og ikke udtalt sig om, hvorvidt han vil overholde et kørselsforbud eller ej. 

2.       At 1.reservelæge overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sin underretning af 14. september 2012 til Embedslægerne Region .

har blandt andet anført, at  1. reservelæge ved sin underretning videregav fortrolige oplysninger til Embedslægerne.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 12. september 2012 var til klinisk kontrol i , Hospital , ved 1. reservelæge . var kendt med medicinsk behandlet 3-karsygdom, og forandringerne på kranspulsårerne var fundet uegnede til ballonbehandling (PCI). var ryger, og hans aktuelle LDL-kolesteroltal var forhøjet til 3, hvor behandlingsmålet var 1,8 eller lavere. 1.reservelæge vurderede, at det var usikkert om tog sin medicin. havde relativt få tilfælde med hjertekramper og 1. reservelægen fandt det usikkert, om ”forklejnede sine symptomer”. Reservelægen noterede endvidere, at kørte taxi i hverdagen. Afslutningsvis noterede reservelæge , at han var usikker på s samarbejde i forbindelse med dennes hjertesygdom. 

Det fremgår af journalen at 1.reservelæge den 14. september 2012 konkluderede, at patienter med 3-kar sygdom, der ikke har fået foretaget ballonbehandling eller bypassoperation i henhold til gældende kørekortvejledning ikke kan opretholde gruppe 2 kørerkort. Efterfølgende indberettede 1.reservelæge til embedslægen ved brev af 14. september 2012, at: ” er 3-kar syg (iskæmisk hjertesygdom). I henhold til gældende regler må 3-kar syge ikke opretholde gruppe 2 kørekort. Dette er tilfældet for denne patient. Patienten har i forbindelse med kontakter i afdelingen haft en del udeblivelser og har ikke været god til at tage sin medicin. Jeg føler mig derfor ikke sikker på, at patienten vil overholde kørselsforbud. Naturligvis har undertegnede d.d. orienteret patienten skriftligt”.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Dansk Cardiologisk Selskabs seneste Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser er fra 2012. Rapporten er tiltrådt af Sundhedsstyrelsen og skal anvendes i forbindelse med den helbredsmæssige vurdering af hjertepatienter i forbindelse med kørekortsager. Det fremgår af retningslinjerne, at hos patienter med stabil angina pectoris og 3-kar sygdom, og hvor der er tale om gruppe 2 kørekort, kan kørekort ikke bevares, før behandling har fundet sted.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af § 44 i autorisationsloven, at ”kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til pågældende embedslæge.”

Der fremgår ingen oplysninger af journalen om, at blev informeret om de ved type 2 kørekort gældende retningslinjer. Det fremgår heller ikke, hvorvidt specifikt skulle være blevet pålagt et egentligt kørselsforbud. Første gang kørekortproblematikken omtales er i journalnotatet den 14. september 2012, hvor 1. reservelæge havde taget kontakt til embedslægen desangående.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er relevant at tage kontakt til embedslægen i tvivlstilfælde for at få præciseret, hvornår en læge skal udstede et lægeligt kørselsforbud.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9606 af 2. december 2011, samt autorisationslovens § 44 at begrebet kørselsforbud bruges om en perioden, hvor en læge har vurderet, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende måde på grund af sit helbred.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at begrebet kørselsforbud anvendes i daglig tale, selv om lægen ikke har kompetence til at udstede et forbud mod at føre motorkøretøj.

Af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9606 af 2. december 2011, fremgår endvidere, at en læge altid skal informere patienten, hvis helbredet udgør en fare ved motorkørsel, så patienten er klar over sin situation. Lægen skal fortælle patienten, at han skal indstille sin motorkørsel (kørselsforbud).

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at 1. reservelæge foretog et skøn på baggrund af de øvrige oplysninger om s helbredsituation og reaktion herpå, men at 1.reservelæge ikke forinden underretningen talte med ham om problemstillingen i forhold til type 2 kørekort og hans sygdom og derfor heller ikke havde haft lejlighed til at se en eventuel reaktion herpå.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at det, at ikke havde udvist optimalt samarbejde med sin egen medicinering, ikke er ensbetydende med, at han ikke ville overholde et eventuelt kørselsforbud.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at 1.reservelæge ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at anføre i underretningen, at han ikke følte sig sikker på, at ville overholde et kørselsforbud.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at 1. reservelægen ikke havde oplyst om problemstillingen og forsøgt at samtale med ham om denne.

Disciplinærnævnet finder herefter, at  1.reservelæge ikke handlede med omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af underretning til Embedslægerne Region den 14. september 2012.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Disciplinærnævnet finder, at det kan lægges til grund, at ikke havde givet samtykke til, at 1.reservelæge kunne videregive oplysninger til Embedslægerne Region , samt at 1. reservelægen ikke havde forsøgt at indhente et sådant samtykke.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der blev sendt et brev til med orientering om henvendelse til Embedslægerne Region efterfølgende.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ikke er tilstrækkeligt at orientere patienten efter underretningen er afsendt, men at der skal forsøges indhentet et samtykke forud for videregivelsen.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det forudsættes, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøger at indhente patientens samtykke.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9606 af 2. december 2011 at en læge kan videregive helbredsoplysninger til Embedslægeinstitutionen uden patientens samtykke, når det sker i forbindelse med anmeldelse om patientens sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, som har betydning for patientens evner til at føre motorkøretøj. Lægen skal dog forinden have forsøgt at indhente patientens samtykke til videregivelse af helbredsoplysningerne.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at  1. reservelæge forinden underretning til Embedslægerne Region burde have kontaktet og fortalt ham om bekymringen, eventuelt i forbindelse med undersøgelsen den 12. september 2012, samt have forsøgt at indhente et samtykke.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at der ikke var tale om en så akut eller truende situation, at ikke kunne have været forsøgt kontaktet først.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at 1. reservelæge , 2 dage efter undersøgelsen udfærdigede underretningen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at 1. reservelæge har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Embedslægerne Region om .