Manglende journalføring af blandt andet henvisningsårsag samt fortløbende vurdering

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere psykolog <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 18. maj til den 30. september 2011 i sin klinik. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere psykolog <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 18. maj til den 30. september 2011 i sin klinik, da psykologen ikke har overtrådt psykologlovens § 12.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·          At ikke modtog en korrekt behandling hos psykolog , Psykologklinikken , i perioden fra den 18. maj til 30. september 2011.

har blandt andet anført, at de som forældre havde brug for hjælp til deres datter, og derfor henvendte sig til psykolog . Det er hertil anført, at de i den forbindelse gav udtryk for, at de mistænkte datteren for at lide af en depression. Det er videre anført, at psykologen efter to samtaler vurderede, at havde været udsat for passiv psykisk omsorgssvigt, og at hun skulle have et psykodynamisk terapiforløb. Det er anført, at psykolog ikke lyttede til forældrenes mistanke om, at havde en depression, og at hun først efter 8. samtale reagerede på mistanken og viderehenviste til en psykiater. Det er hertil anført, at børne- og ungdomspsykiatrien i hurtigt kom frem til, at havde en moderat depression og fik sat hende i en behandling med Fluoxetin og kognitiv terapi. Det er sammenfattende anført, at psykolog anvendte en forkert indgangsvinkel til s problemer, og at hun kunne have henvist til en psykiater på et tidligere tidspunkt.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

var til i alt otte samtaler med psykolog i perioden fra den 18. maj til den 30. september 2011.

Det fremgår ikke af journalen, hvad årsagen til s henvendelse til psykolog var, men det fremgår af klagen, at forældrene havde mistanke om en depression, og det fremgår af psykologens udtalelse til sagen, at dette er korrekt, men at der ikke var overensstemmelse mellem s og hendes mors opfattelse af, hvad hun skulle behandles for, hvorfor psykologen fokuserede på s barndom og opvækst, som havde givet udtryk for behov for.

Der er klaget over, at psykolog efter to samtaler vurderede, at havde været udsat for passivt psykisk omsorgssvigt, og at hun skulle have et psykodynamisk terapiforløb.

Dette fremgår imidlertid ikke af journalen, da fokus som nævnt var på arbejdet med s barndom og opvækst.

Der foreligger ikke andre oplysninger i sagen, der kan understøtte, at psykolog diagnosticerede med passivt psykisk omsorgssvigt og vurderede, at hun skulle have et psykodynamisk terapiforløb. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet kan derfor ikke lægge til grund, at psykolog gav diagnosen og vurderede, at hun skulle have et psykodynamisk terapiforløb.  

I forløbet blev blandt andet introduceret til kognitiv terapi i kort udgave, udviklingspsykologi, samt til at visualisere. Der fremgår ikke yderligere oplysninger i journalen om, hvilken information fik om disse behandlingsformer eller uddybning af baggrunden for valg og indhold af disse.

Psykolog har til sagen anført, at selve sagsforløbet var kompliceret af og hendes mors forskellige holdninger til behandlingen, samt at reagerede forskelligt, når hun var alene med psykologen i forhold til, når moren var med. Psykolog har videre anført, at kognitiv terapi i kort udgave blev introduceret, da ved samtalernes start kæmpede med dårlig koncentration og ulyst til at lære, samt at psykologen skønnede at havde et behov for at lære at kontrollere sine mange negative tanker.

Disciplinærnævnet har derfor lagt til grund, at dette var baggrunden for de valgte behandlingsstrategier.

Der er videre klaget over, at psykolog ikke lyttede til forældrenes mistanke om, at havde en depression, samt at hun burde have henvist til en psykiater på et tidligere tidspunkt.

Klager og psykolog har begge til sagen oplyst, at s mor flere gange under forløbet gav udtryk for, at hun mistænkte, at led af en depression.

Det er disciplinærnævnets opfattelse på baggrund af en gennemgang af journalen, at på henvendelsestidspunktet havde flere symptomer, som kan forekomme ved en depression, men at disse symptomer ligeledes kunne være tegn på andre psykiske vanskeligheder.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant af psykolog , at hun fortsatte et samtaleforløb med med henblik på yderligere afdækning af, hvilke symptomer, følelser og problemer, havde, forud for psykologens stillingtagen til,  om der eksempelvis skulle ske henvisning til en psykiater.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse på baggrund af journalen og psykolog s udtalelse til sagen, at psykologen ikke selv havde mistanke om, at led af en depression før ved de sidste samtaler, hvor psykologen henviste hende til at kontakte en læge med henblik på diagnosticering af en eventuel depression.

Det fremgår ikke af journalen, at psykolog havde mistanke om en depression på noget tidspunkt i forløbet eller, at hun henviste til at kontakte en læge med henblik på eventuel diagnosticering heraf, men nævnet har lagt dette til grund på baggrund af overensstemmende oplysninger fra både klager og psykolog herom.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det alene er en psykologs faglige vurdering, der afgør, hvorvidt en tilstand kan betragtes som en depression, og hvorvidt der skal henvises til psykiater, men at patientens nærmeste pårørendes oplysninger om patientens adfærd og handlemønster kan spille ind ved denne vurdering.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at hverken bekymring for depression eller konstatering af depression i sig selv medfører, at der bør henvises til en psykiater. Depressioner kan opstå i forskellig grad, og mildere grader af depression kan ved hertil egnede psykologer behandles psykoterapeutisk. Henvisning til psykiater bør dog finde sted, hvis psykologen vurderer, at depressionen er af en sværhedsgrad, der ikke lader sig behandle psykoterapeutisk.

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at det forhold, at en patient kort tid efter et samtaleforløb hos en psykolog bliver diagnosticeret med en depression ikke i sig selv betyder, at patienten ligeledes havde frembudt tilstrækkelige symptomer under samtaleforløbet til, at diagnosen burde have været stillet på et tidligere tidspunkt eller at der burde have været iværksat anden end terapeutisk behandling af symptomerne på et tidligere tidspunkt.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at psykolog ikke på baggrund af morens oplysning om mistanke om depression eller på baggrund af s symptomer i øvrigt, på et tidligere tidspunkt henviste til behandling ved en psykiater.

Disciplinærnævnet finder herefter, at psykolog handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 18. maj til 30. september 2011 i sin klinik.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 813 af 12. september 1994 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser skal en journal indeholde oplysninger om årsagen til henvendelsen, psykolo­gens foreløbige vurderinger, oplysninger om den iværksatte behandling og oplysninger om den information, der er givet til patienten om behandlingen. Dette findes ikke i det fremsendte journalmateriale.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at psykolog foretog en utilstrækkelig journalføring, idet der af journalen ikke fremgår oplysninger om årsagen til henvendelsen. Derudover fremgår ikke egentlige foreløbige vurderinger af s symptomer og mistanke om diagnoser, herunder depressionsmistanken og baggrunden for, at var henvist til en psykiater. Endvidere er oplysningerne om den iværksatte behandling og oplysninger om den information, der er givet til om behandlingen meget begrænset, idet det blandt andet uden yderligere uddybning fremgår, at hun blev introduceret til kognitiv terapi i kort udgave, udviklingspsykologi, og at hun kunne skabe energi i sig selv (visualisere).

Disciplinærnævnet finder herefter, at psykolog handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 18. maj til den 30. september 2011 i sin klinik.