Syredæmpende medicin burde have været ordineret sammen med NSAID-præparat

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> den 7. juni og den 26. juli 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> den 11. juli 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge A den 7. juni og 26. juli 2010.

Klager har blandt andet anført, at s plejecenter ringede til hendes praktiserende læge, idet hun havde stærke smerter, hvorfor der blev ordineret Ibuprofen mod smerter. Det er videre anført, at der burde have været ordineret Lansoprazol samtidig med, idet hun fik blødende mavesår som følge af behandlingen.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge B den 11. juli 2010.

Klager har blandt andet anført, at var faldet, hvorfor hendes praktiserende læge blev kontaktet, men at denne ikke ville komme og tilse hende. Endvidere er det anført, at senere fik påvist et lårbensbrud.

££

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

90-årige var bosiddende på plejehjemmet . Plejepersonalet kontaktede telefonisk hendes praktiserende læge, , den 7. juni 2010 og den 11. juli 2010. Den 26. juli 2010 blev hun endvidere tilset i konsultationen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 7. juni 2010 blev praktiserende læge A kontaktet af plejepersonalet på plejehjemmet .

var kendt med slidgigt (artrose) i knæet, og knæet var nu hævet og ømt, hvorfor der blev ordineret Panodil samt Ibuprofen 400 g x 3 som smertestillende. Ved konsultation den 26. juli 2010 blev Ibuprofendosis øget til 600 mg x 3 af læge A, idet smerterne ikke var bedret. var således i behandling med Ibuprofen i cirka halvanden måned.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Ibuprofen tilhører gruppen af stoffer NSAID, der anvendes ved behandling af blandt andet gigtsmerter. De kan give alvorlige bivirkninger, hvoraf de mest alvorlige er blødning fra maven eller tolvfingertarmen. Det skønnes at cirka 100 mennesker dør årligt i Danmark på grund af denne komplikation.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at såfremt patienten er over 65 år, kræver dette særlig opmærksomhed omkring denne bivirkning. I disse tilfælde anbefales det, at der opstartes med syredæmpende behandling samtidig med behandling med NSAID-præparater. Endvidere skal man søge at behandle med lavest mulig dosis og over kortest mulig tid.

Det fremgår af udtalelse fra læge A, at tidligere havde været i behandling med Ibuprofen med god effekt, og at hun vanligvis ordinerer syredæmpende medicin, hvis der skal behandles i mere end et par dage.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge A ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af den 7. juni samt 26. juli 2010.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at læge A henset til s alder, behandlingsvarighed og dosisvalg, burde have iværksat forebyggende behandling med syredæmpende medicin.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. juni samt 26. juli 2010.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 11. juli 2011 ringede plejepersonalet fra plejehjemmet til praktiserende læge B, idet var faldet og havde ondt i knæet.

Det blev noteret, at der ikke var noget at se, hvorfor der gerne måtte gives Panodil og Tramadol. Det blev ikke noteret, hvorvidt kunne løfte benet eller støtte på det.

Den 18. juli 2011 blev praktiserende læge B kontaktet på ny, idet der var smerter i knæ og hofte, og ikke kunne gå, da der var smerter ved bevægelse. Der blev foranlediget henvisning til røntgen undersøgelse.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at såfremt patienter kan støtte på et ben uden forværring af smerterne, er der ikke mistanke om brud, hvorfor patienten ikke behøver at blive tilset efter et fald. Derfor bør der spørges særskilt ind til denne problemstilling, når det vurderes, om patienten skal tilses.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge B ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af den 11. juli 2010.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at læge B ikke afklarede, om kunne gå eller støtte på benet, hvorfor det ikke var fagligt forsvarligt at undlade at tilse hende.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. juli 2010.