Praktiserende læges manglende opfølgning på blodprøver

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 29. april 2013 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra januar til den 1. juni 2013.

Det er hertil anført, at han blev overbehandlet med vanddrivende medicin, og at han derfor faldt om og blev indlagt.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

var kendt med sukkersyge samt forhøjet blodtryk, som han var i behandling for.

Praktiserende læge opstartede behandling med vanddrivende medicin (Lasix) 30 mg x 1 den 25. oktober 2012, idet havde generende væskeophobning i benene.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det vanddrivende præparat Lasix ikke er et af de typisk anvendte præparater, men det kan være særligt relevant at ordinere til patienter med forhøjet blodtryk, idet det også kan behandle dette.

Den 29. april 2013 blev dosis med vanddrivende medicin øget til 60 mg, og der blev foranstaltet blodprøveundersøgelse.

Blodprøvesvarerne viste at havde en natriumværdi på 121.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at natrium er udtryk for hvor meget salt, man har i kroppen. Den normale værdi er mellem 137-145. Er værdien under 120, er der tale om alvorlig saltmangel, der kan udvikle sig til en livstruende tilstand. Der skal derfor reageres på et blodprøvesvar med en natriumværdi på 121.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at for lavt salt i blodet ses hos 1-10 % af alle patienter, der behandles med vanddrivende medicin.

Den 1. juni 2013 blev indlagt på sygehuset, idet han var faldet om i hjemmet. Han havde en natriumværdi på 105, og det blev vurderet, at der kunne være tale om en bivirkning til den vanddrivende medicin.

Det fremgår af udtalelse fra læge , at blev oplyst om, at han skulle tage kontakt til klinikken for blodprøvesvar, men at dette ikke skete. Videre fremgår det af udtalelsen, at han erkender sit ansvar og ikke at have reageret tilstrækkeligt på et abnormt blodprøvesvar. Der er efterfølgende strammet op på de interne procedure, således at abnorme prøvesvar ikke arkiveres, før patienten er orienteret herom.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der i en lægepraksis dagligt kommer mange prøvesvar på blandt andet blodprøver, og at det er almindelig kutyme at bede patienten om selv at ringe for at få svar på prøverne. Det fritager dog ikke lægen fra at have ansvar for at reagere på et unormalt prøvesvar, hvor patienten bør kontaktes og informeres.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af i forbindelse med behandlingen med vanddrivende medicin.

Det er derimod disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af i forbindelse med opfølgning på blodprøvesvar.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at s blodprøve fra den 29. april 2013 viste en natriumværdi på 121, hvilket er udtryk for en alvorlig saltmangel, som læge burde have reageret på og kontaktet .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. april 2013 i sin klinik.