For sen diagnosticering af blodprop i hjertet

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 26. juni 2013 ved opkald til Lægevagten, Region , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

144401

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 10. december 2014

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 26. juni 2013 ved opkald til Lægevagten, Region <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

  • At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge den 26. juni 2013.

Der er hertil anført, at hendes mand ringede, idet hun havde smerter i brystet med udstråling til armene, kvalme, opkastninger og koldsved, men at man alene rådgav dem om at vente lidt, før man tog på sygehuset. Videre er det anført, at hun fik hjertestop kort efter.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 26. juni 2013 kl. 22.16 ringede s mand til lægevagten, Region , idet hans kone havde smerter i brystet. Vagtlæge besvarede opkaldet.

Det blev noteret, at hun var ramt i ryggen, brystet og armene, ligesom der var koldsved og opkast. Det var startet 15 minutter tidligere og var meget mærkeligt. Vagtlæge oprettede en konsultationsaftale kl. 22.50.

fik senere hjertestop.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at typiske tegn på blodprop i hjertet (akut koronart syndrom, AKS) er trykken i brystet med eller uden udstråling til venstre arm. Ikke alle patienter har typiske symptomer, og op til 20 % kan have atypiske brystsmerter, hvorfor sundhedspersonalet skal være særlig opmærksomme herpå. De atypiske symptomer kan være smerter af mere ukarakteristisk karakter, ligesom smerteudstrålingen kan være til højre arm, ligesom der kan være kvalme, opkastninger eller svedudbrud. Dette fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9056 af 8. februar 2010 om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at AKS kun kan udelukkes eller verificeres ved at sammenholde symptomerne med en ekg-undersøgelse samt blodprøver. Patienter med atypiske brystsmerter, skal derfor henvises akut til ekg og blodprøver – dette skal ske uden unødig forsinkelse. Pludseligt opståede symptomer i form af smerter eller ubehag i ryg, bryst og arme ledsaget af koldsved, bør medføre mistanke om blodprop i hjertet og føre til akut indlæggelse.

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at såfremt der er tale om atypiske smerter, der har været i flere i dag eller hvor symptomerne er ledsaget af hoste eller feber og dermed kan tyde på infektion, kan det være fagligt forsvarligt at sende patienten til vurdering i konsultation fremfor at foranledige en akut indlæggelse. Dog bør det fremgå af journalnotatet, at AKS har været overvejet, samt hvorfor dette ikke er fundet sandsynligt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af den 26. juni 2013.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det blev oplyst, at smerterne var opstået pludseligt, ligesom der var ubehag i ryg, bryst og arme samt koldsved og opkast, hvilket burde have ført til akut henvisning til udredning på sygehuset.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. juni 2013.

ooo00ooo

Kommentarer fra vagtlæge af 16. juli 2014 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.