Løfte om generel anæstesi søgt ændret umiddelbart før operation

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke blev behandlet korrekt af overlæge på Sygehus den 12. december 2013.

har blandt andet anført, at hun havde panisk angst for at skulle opereres i lokalbedøvelse, og at hun forinden operationsdagen gentagne gange var blevet forsikret om, at hun skulle opereres i fuld narkose. Det er endvidere anført, at hun på operationsdagen blev presset til at acceptere lokalbedøvelse, men at dette måtte ændres til fuld bedøvelse på grund af utilstrækkelig lokalbedøvelse.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

blev i 2009 opereret i venstre arm i lokalbedøvelse. Hun var kendt med højdereduktion i rygsøjlen (columna), forhøjet blodtryk (hypertension), angst og ingen diagnosticeret knogleskørhed (osteoporose). Hun mistænkte selv at skulle have kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Den 9. september 2013 var 53-årige til konsultation på afdeling , Sygehus , på grund af tryk på en nerve på underarmen på højre side. Hun havde i nogle år oplevet unormale følefornemmelse fra huden (paræstesi) og snurren i nogle af fingrene. Der blev konstateret direkte og indirekte gener ved tryk på en nerve i underarmen (sulcus nervus ulnaris) med snurren og unormale følefornemmelser fra huden ud i 1,5 af fingerene på højre side, samt at hun havde forhøjet blodtryk. Hun bad om, at indgrebet skulle ske i fuld bedøvelse, og hun blev informeret om, at operationen ville blive foretaget i fuld bedøvelse.

Begrundelse for afgørelsen

Den 12. december 2013 informerede overlæge om operationens omfang og risici på afdeling , Sygehus . Lige inden operationen aftalte overlæge med , at han ville forsøge at operere i lokalbedøvelse, men at dette kunne laves om til fuld bedøvelse, hvis det var umuligt.

Overlæge forsøgte først at udføre operationen i lokalbedøvelse, men da ikke kunne falde til ro, blev indgrebet lavet i fuld bedøvelse.

har til sagen blandt andet anført, at hun gentagne gange forinden operation oplyste om, at hun havde angst for et indgreb i lokalbedøvelse, og at hun gentagne gange blev forsikret om, at indgrebet ville foregå i fuld bedøvelse. Hun har videre anført, at hun på operationsdagen på ny blev forsikret om, at operation ville foregå i fuld bedøvelse, og at hun blev kørt på operationsgangen, hvor en ny læge foreslog, at operationen blev foretaget i lokalbedøvelse på grund af de risici og det store arbejde, der var forbundet med fuld bedøvelse, og da indgrebet alene forventedes at tage ti minutter. Hun har endvidere anført, at hun følte sig presset til at acceptere, at indgrebet blev foretaget i lokalbedøvelse, at lokalbedøvelsen ikke var tiltrækkelig, idet hun følte smerter, samt at hun udtrykte gentagne smerteudbrud, før lokalbedøvelsen blevet opgivet, og hun blev lagt i fuld bedøvelse.

Overlæge har i en udtalelse til sagen anført, at han inden operationen tilbød at foretage indgrebet i lokalbedøvelse i første omgang for at mindske risici ved fuld bedøvelse. Overlægen henviser i sin udtalelse til s høje BMI (Body Mass Index) og hendes kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Overlægen blev gjort opmærksom på, at tidligere havde haft problemer med lokalbedøvelse.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at nerven ved albuebenet (nervus ulnaris) kan blive klemt af bindevæv, hvor nerven passerer albuen. I visse tilfælde kan man vælge at operere nerven fri (lysis nervi ulnaris) ved at løsne det strammende bindevæv. Ved en sådan operation lokaliseres nerven gennem et lille snit i huden, og nerven frigøres ved overklipning af bindevæv, som strammer omkring nerven.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at et indgreb, som det udførte, kan udføres i fuld bedøvelse, i regional bedøvelse eller i lokalbedøvelse. Der er en øget risiko for komplikationer ved at udføre en fuld bedøvelse i forhold til en lokalbedøvelse. Derudover vil en patient ofte være tidligere frisk og upåvirket efter et indgreb udført i lokalbedøvelse.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det er relevant at tilbyde lokalbedøvelse ved et indgreb, som det udførte, når den opererende læge forventer at kunne udføre indgrebet i lokalbedøvelse. I tilfælde af, at indgrebet mod forventning ikke kan udføres i lokalbedøvelse, bør der være  en aftale om og mulighed for fuld bedøvelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge tilbød at foretage indgrebet i lokalbedøvelse, idet der var mindre risiko for komplikationer ved at udføre lokalbedøvelse i forhold til en fuld bedøvelse, og idet der blev aftalt mulighed for at skifte til fuld bedøvelse, hvis ikke operationen kunne udføres under lokalbedøvelse.

Disciplinærnævnet finder på den  baggrund, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. december 2013 på afdeling , Sygehus .

Det fremgår af § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at informationen skal gives på et sådant tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse. Det fremgår af § 17, at ansvaret for at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.

Det fremgår af afsnit 2.2 i vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at et samtykke skal være frivilligt, og at et samtykke, der er givet under pres, tvang eller svig er ikke gyldigt. Af vejledningens afsnit 2.4 fremgår det videre, at et samtykke til behandling kan foreligge udtrykkeligt, mundtligt eller skriftligt eller efter omstændighederne stiltiende, og at et mundtligt samtykke er tilstrækkeligt for, at sundhedspersonen kan indlede eller fortsætte en behandling, men det skal fremgå af patientens journal, hvilken information patienten har fået, og hvad patienten har tilkendegivet på baggrund af denne.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at overlæge umiddelbart inden operationen ændrede bedøvelsesformen fra fuld bedøvelse til lokalbedøvelse med mulighed for at skifte til fuld bedøvelse, hvis ikke operationen kunne udføres under lokalbedøvelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at en ændring af bedøvelsesformen burde være drøftet på et tidligere tidspunkt end umiddelbart inden operationen, således at havde tid til overvejelse, idet der ikke var tale om en uopsættelig operation, idet det tidligere var aftalt, at operationen ville blive foretaget i fuld bedøvelse, og idet hun tidligere havde haft problemer med lokalbedøvelse.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 12. december 2013 på afdeling , Sygehus .

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 af sundhedsloven:

§ 15:Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

stk. 2: Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.

stk.3: Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.

Stk. 4: Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Stk. 5: Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.

§ 16: Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Stk. 2: Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.

Stk. 3:Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form og indhold.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.