Klage over at der først efter operationen blev udleveret skriftligt materiale om risici

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 20. juni 2011 i klinik <****>, Sygehus <****>, da overlægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 27. september 2011 i klinik <****>, Sygehus <****>, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog relevant information angående de risici og komplikationer, der kan forekomme ved en operation med indlæggelse af en stimulator til nervus vagus.

Klager har anført, at hun ikke forud for operationen blev informeret om risici og komplikationer behandlingen.

2. At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 3094, Sygehus , den 27. september 2011.

Klager har anført, at en nerve må være blevet skåret over ved en fejl i forbindelse med operationen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan Patientombuddet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 § 5, stk. 1, at information skal gives mundtligt og bør suppleres med skriftligt informationsmateriale ved større indgreb og komplicerede behandlinger.

Den 20. juni 2011 blev set af overlæge . Hun angav, at hun havde haft epilepsi i mange år, og at hun nu havde daglige anfald, hvor hun blev fjern og gled ned fra stolen. Hun kunne huske forløbet. På en epilepsikonference var der fundet indikation for en vagusstimulator. Overlægen oplyste, at når stimulatoren kører, kunne der være hæshed, pulsfald og hoste, at der var en meget lille risiko for alvorlig skade, og at der var 50 % sandsynlighed for, at antallet af anfald som minimum ville blive halveret.

har oplyst, at hun blev informeret om stakåndethed, stemmeforvrængning med mere. Først efter operationen fik hun udleveret oplysningsmateriale, hvor hun kunne læse om følelsesløshed og andre bivirkninger.

Overlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han informerede om bivirkningerne, når stimulatoren stimulerer ½ minut hvert 5. minut, ligesom han nævnte, at der var en lille risiko for alvorlig skade på kar og nerver på halsen. Overlægen har videre anført, at han ikke nævnte, at man kunne få nedsat følesans på halsen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge om, hvorvidt  hun blev informeret om følelsesløshed og andre bivirkninger forud for operationen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at man forud for anlæggelse af en vagusstimulator bør informere om følgende risici og komplikationer: dyb nerveskade, herunder skade på nervegrenen til stemmelæberne, medførende hæshed i større eller mindre grad, eller tryk på nervegrenen som giver forbigående hæshed; skade på de store blodkar, herunder halspulsåren, som kan medføre hjerneskader og i værste fald død (meget sjælden komplikation); elektroden kan flytte sig og kan give lokal irritation; betændelsestilstand (ca. 5%); arvævsdannelse omkring elektroden (hyppig, men sjældent alvorligt).

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der altid optræder føleforstyrrelser i større eller mindre grad, når huden gennemskæres ved en operation. Det er ikke relevant at informere om dette, med mindre en større nerve, som forsyner et meget stort område, er i fare for at blive skåret over. Hændelser med føleforstyrrelser over det opererede område er relativt hyppig (hyppigere end 5 %) og er ikke alvorlig.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge i relevant omfang informerede om risici og komplikationer forbundet med indsættelsen af en vagusstimulator.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke var kritisabelt, at overlæge undlod at udlevere skriftligt materiale vedrørende indsættelse af vagusstimulator ved forundersøgelsen den 20. juni 2011. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke var tale om et større indgreb eller en kompliceret behandling.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 20. juni 2011 i klinik , Sygehus .

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 27. september 2011 blev opereret af overlæge . Operationen forløb ukompliceret.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, på baggrund af operationsbeskrivelsen, at overlæge foretog en relevant operation på relevant indikation og med anvendelse af relevant teknik og metode.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. september 2011 i klinik , Sygehus .