Klage over manglende information om risici før øjenoperation, hvor man fjernede glaslegemet

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hendes indhentelse af informeret samtykke fra den 2. marts 2011 på afdeling , Sygehus , da hun ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Sagsnummer:

150307

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 26. maj 2015

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Øjensygdomme (oftalmologi)

Faggruppe:

Læger

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 2. marts 2011 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da hun ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog tilstrækkelig information den 2. marts 2011 af overlæge på afdeling , Sygehus .

har anført, at hun den 2. marts 2011 ikke fik tilstrækkelig information af overlæge forud for operation den 20. juni 2011, hvor man fjernede glaslegemet i s højre øje. har endvidere anført, at hun ikke blev oplyst om, at hun kunne miste synet. 

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 2. marts 2011 var , efter henvisning fra egen øjenlæge, til vurdering hos overlæge med henblik på fjernelse af glaslegemet i højre øje. Det blev konstateret, at havde diabetes 2 siden 1984, at hun havde for lavt stofskifte samt at hun havde forhøjet kolesterol. Hun havde endvidere i mange år været i behandling for regnbuehindebetændelse i højre øje, men medicineringen herfor var blevet stoppet i december 2010. Endvidere var hun i behandling for grøn stær på højre øje. Der blev foretaget undersøgelse af begge øjne. Synsstyrken på højre øje var mindre end 0,5 med bedste brillekorrektion og på venstre øje 1,0 med bedste brillekorrektion. Trykket i højre øje var 18 mmHg og i venstre øje 20 mmHg. Synsfeltet på højre øje var svært indskrænket på grund af skade på baggrund af grøn stær og på venstre øje normalt. Kikkertundersøgelse viste aflejringer efter regnbuehindebetændelse på den nederste 2/3 del af hornhindens inderside, men ingen aktiv regnbuehindebetændelse. Undersøgelse af øjets glaslegeme, nethinde og synsnerve viste på højre øje massive uklarheder i glaslegemet som følge efter regnbuehindebetændelse. Videre var den en bleg synsnerve, hvilket var grundet en skade fra grøn stær, men ingen tegn efter regnbuehindebetændelse i øjets nethinde. Der var normale fund ved undersøgelse af øjets glaslegeme, nethinde og synsnerve på venstre øje. Overlæge konkluderede, at højre øje var skadet efter en svær regnbuehindebetændelse. Skaden omfattede øjets synsnerve (grøn stær), der medførte indskrænket synsfelt samt udvikling af uklarheder i øjets glaslegeme. Uklarhederne kunne fjernes ved operation, men der var en ikke helt lille risiko ved operationen for opblussen af regnbuehindebetændelsen og/eller accelereret udvikling af den grønne stær. Begge disse faktorer øgede risikoen for yderligere tab af syn, hvorfor overlæge var lidt tilbageholdende med at tilbyde operation. ville overveje dette. Det blev aftalt, at såfremt ikke havde kontaktet overlæge og afdeling i løbet af 2 måneder, ville forløbet blive afsluttet og ville fortsætte med kontrol hos egen øjenlæge. Det fremgår af journalen, at blev informeret om ovenstående og samtykkede.

Den 4. marts 2011 kontaktede overlæge , idet hun ønskede fjernelse af glaslegemet i højre øje, hvilket overlæge efterkom i henhold til information og samtykke som blev givet den 2. marts 2012.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan Disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at fjernelse af uklarheder i øjets glaslegeme kun kan foretages ved operation. Den største risiko for synstab ved denne operation er nethindeløsning, som i større opgørelser angives til 3-5 %. Hvis der forekommer en nethindeløsning kan denne fæstnes i 90 % af tilfælde ved yderligere én operation. I de situationer hvor nethinden ikke fæstnes (10 %) kan halvdelen af disse fæstnes ved yderligere en operation. Risikoen for blindhed ved en fjernelse af glaslegemet i højre øje er således meget lille, selv set i lyset af et sart øje.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at på tilstrækkelig vis blev informeret af overlæge den 2. marts 2012.

Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at på relevant måde blev oplyst om, at der var risiko for yderligere synstab ved operation. Disciplinærnævnet har ligeledes lagt vægt på, at allerede ved undersøgelsen den 2. marts 2012 havde stærkt reduceret syn og svært indskrænket synsfelt, hvorfor information om yderligere synstab vurderes være ligestillet med information om fuldstændigt tab af syn.

På denne baggrund finder Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, at overlæge s information til den 2. marts 2011 på afdeling , Sygehus , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.