Klage over manglende information om risiko for stift håndled i forbindelse med kikkertundersøgelse af håndled

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 16. november 2009 og den 7. januar 2010 på Sygehus <****>, <****>, da speciallægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 16. november 2009 på Sygehus <****> <****>, da speciallægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling ved forundersøgelse forud for kikkertoperation den 7. januar 2010 på Sygehus .

Det er hertil anført, at der ikke blev foretaget nogen form for røntgenundersøgelser eller scanninger. Det er videre anført, at det faglige fundament for at foretage kikkertoperationen således var utilstrækkeligt.

2.    At ikke modtog tilstrækkelig information forud for kikkertoperationen.

Det er hertil anført, at hun ikke blev informeret om de risici, som var forbundet med operationen, herunder om risikoen for, at hendes håndled kunne blive stift.

3.    At ikke modtog en korrekt behandling den 7. januar 2010.

Det er hertil anført, at hun den 3. april 2010 blev opmærksom på, at hendes håndled er blevet stift, således at hun ikke længere kan bøje eller rotere i leddet.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

blev den 16. november 2009 undersøgt på Sygehus (tidligere ) på grund af smerter i venstre håndled gennem 3 år. Speciallæge fandt ved sin undersøgelse ikke tegn til, at symptomerne kunne skyldes tryk på nerve i underarm eller håndled. Han fandt, at der var smerter centralt i håndleddet ved maksimal bøjning og strækning af håndleddet. Leddet mellem spolebenet og albuebenet ved håndleddet (distale radio-ulnare led) blev fundet stabilt og med normal bevægelighed. Der forelå røntgenbillede af venstre håndled fra december (formentlig 2008), som var uden abnormiteter. Speciallæge fandt indikation for at foretage kikkertundersøgelse af håndleddet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er den undersøgende læges vurdering, om der opnås yderligere ved at foretage anden billeddiagnostisk udredning, dvs. MR-scanning, ultralydsscanning eller knoglescintigrafi. Disse undersøgelser kan ikke altid diagnosticere skader i håndleddet, som efterfølgende vil blive fundet ved kikkertundersøgelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge foretog en tilstrækkelig præoperativ undersøgelse af s håndled, og at han således relevant undlod at ordinere yderligere billeddiagnostiske undersøgelser.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. november 2009.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Speciallæge informerede om indgrebet, om fordele og ulemper og indgrebets begrænsning. fik udleveret brochure, som omtaler risici i form af infektion, blodansamling, beskadigelse af nerver samt forbigående hævelse af hånd og fingre.

Ifølge klagen blev ikke informeret om risikoen for permanent stivhed i håndleddet.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at der i brochuren under afsnittet ”risici ved operation” er anført de almindelige risici. Der er ikke anført risiko for permanent stivhed af håndled, eftersom det ikke, efter speciallægens godt 24 års erfaring, er almindeligt, at der bliver en mere permanent stivhed i et håndled efter kikkertundersøgelse. Der er heller ikke noget i verdenslitteraturen, der giver anledning til dette, fraset såfremt der opstår refleksdystrofi, hvilket speciallægen vurderer, ikke har. Hun blev derfor ikke specifikt gjort opmærksom på, at der kunne tilstøde denne komplikation.

Det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at permanent stivhed i håndleddet efter håndledssartroskopi er en alvorlig komplikation.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at denne komplikation er sjældent forekommende. En opgørelse af 205 patienter, som havde gennemgået håndledsartroskopi viste, at én patient havde moderat indskrænket bevægelighed i håndleddet efter et år, hvilket svarer til under 0,5 %. Andre opgørelser har ikke påvist permanent stivhed i håndleddet.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at permanent stivhed i håndleddet efter håndledsartroskopi er så sjældent forekommende, at denne risiko ikke var omfattet af speciallæge s pligt til at informere om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Det er således videre disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge relevant informerede forud for kikkertundersøgelsen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16 ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 16. november 2009.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Speciallæge foretog den 7. januar 2010 kikkertoperation af s venstre håndled. Ved operationen fandt speciallægen hævet slimhinde i både leddets tommelfingerside og lillefingerside. Overskydende slimhinde blev renset af med shaverapparatur. Der blev fundet central skade i håndleddets menisk (TFCC) i håndleddets lillefingerside. Skaden blev afglattet til sundt udseende menisk. Der blev fundet følger efter en delvis skade på ledbåndet imellem håndrodens bådben og måneben. Resten af ledbåndet blev testet med krog og fundet stabilt. Der blev fundet 1 kvadratcentimeter stor bruskskade på håndrodens måneben. Bruskkanterne på månebenet blev afglattet. Huden blev syet med nylontråd, og der blev injiceret lokalbedøvelse i leddet. blev informeret om at holde hånden højt i tre dage efter operationen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at kikkertoperationen blev foretaget ved anvendelse af relevant metode.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at den omstændighed, at efterfølgende fik stivhed i håndleddet, ikke er ensbetydende med, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. januar 2010.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 25. juni 2011 er indgået i min vurdering af sagen.