Klage over manglende information om specifik bakterieinfektion

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 24. juli 2010 på afdeling 1, Sygehus A, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere den unavngivne sygeplejerske, der var ansvarlig for modtagelsen af <****> den 24. juli 2010 på afdeling 1, Sygehus A, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Da det ikke har været muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til den ledende afdelingssygeplejerske på afdeling 1, Sygehus A. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 23. juli 2010 på afdeling 1, Sygehus A, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 18. august 2008 til den 4. marts 2009 i Lægeklinikken <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 14. og den 15. maj 2009 på afdeling 2, Sygehus B, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af <****> den 15. maj 2009 på afdeling 2, Sygehus B, da sygeplejerskerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 2, hjemmeplejen i Kommune <****>, for hendes behandling af <****> i hjemmet i perioden fra den 16. til den 19. maj 2009, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 3 for hendes behandling af <****> den 7. juli 2010 på afdeling 3, Sygehus C, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker fra hjemmeplejen i Kommune <****>, der var involveret i plejen af <****> i hendes hjem i perioden fra den 7. til den 10. juli 2009, da sygeplejerskerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de social- og sundhedsassistenter, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 22. til den 24. juli 2009 på Plejecenter <****>, da social- og sundhedsassistenterne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 23. til den 27. juli 2009 på Plejecenter <****>, da sygeplejerskerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af <****> den 24. juli 2010 på afdeling 1, Sygehus A, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 4. november 2009 på Afdeling 4, Sygehus D, da overlægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 16. november 2009 på Afdeling 4, Sygehus D, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge , Lægeklinikken , , , i perioden fra august 2008 til marts 2009.

har hertil blandt andet anført, at lægen ikke reagerede tilstrækkeligt på hendes vedvarende symptomer i form af utrolig træthed og senere hen maveproblemer og var for sen til at opdage kræftsygdommen.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling og information af lægerne på afdeling 2, Sygehus B, den 15. maj 2009.

har hertil blandt andet anført, at hun blev udskrevet for tidligt uden tilstrækkelig information om, at hendes tarm var forkortet væsentligt, og om hvordan hun skulle forholde sig, og at hun blev genindlagt fire dage senere med svær dehydrering.

3.       At ikke modtog en korrekt behandling af plejepersonalet på afdeling 2, Sygehus B, den 15. maj 2009.

har hertil blandt andet anført, at hun blev udskrevet uden tilstrækkelig information om, hvordan hun skulle forholde sig, og hvilken hjælp hun ville få, og uden at der var sørget for den nødvendige hjælp i hjemmet eller de nødvendige hjælpemidler.

4.       At ikke modtog en korrekt behandling af hjemmeplejen ved Kommune omkring udskrivelsen den 15. maj 2009 og i igen efter en udskrivelse omkring juni/juli 2009.

har hertil blandt andet anført, at hun burde have fået mere hjælp i hjemmet, idet hun ikke kunne indtage tilstrækkelig væske eller føde, ikke selv kunne skifte stomier, ikke kunne rejse sig, og at hun blev overladt til sig selv i mange timer uden hjælp.

5.       At ikke modtog en korrekt behandling af plejepersonalet på afdeling 3, Sygehus C, i perioden maj til juli 2009.

har hertil blandt andet anført, at hun blev udskrevet uden at der var sørget for den nødvendige hjælp i hjemmet eller de nødvendige hjælpemidler.

6.       At ikke modtog en korrekt behandling i august 2010 på afdeling 1, Sygehus A.

har hertil blandt andet anført, at hun ikke fik behandling før to timer efter sin ankomst, selvom hun havde ringet efter hjælp og var dehydreret, samt at hun ikke blev behandlet med relevant medicin for den allerede diagnosticerede Clostridium Difficile, hvilket bevirkede, at hun på ny fik diarré og dårlige nyretal.

7.       At ikke modtog en korrekt behandling af Plejecenter i sommeren 2009.

har hertil blandt andet anført, at der ikke blev ført væskeskema på tilstrækkelig vis, og at der ikke blev foretaget relevant tilsyn med hendes hydreringstilstand.

8.       At ikke blev behandlet korrekt ved operationen i november 2009 på Afdeling 4, Sygehus D.

har hertil blandt andet anført, at hun blev smittet med Clostridium Difficile.

9.       At ikke afgav informeret samtykke forud for operationen i november 2009 på Afdeling 4, Sygehus D.

har hertil blandt andet anført, at hun ikke forud for operationen med tilbagelægning af sin tarm blev informeret om risikoen for smitte med Clostridium Difficile.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

henvendte sig den 18. august 2008 til praktiserende læge , Lægeklinikken , på grund af træthed. Der blev taget blodprøver, der viste normale forhold, herunder normal blodprocent. Den 21. og den 25. august 2008 var igen hos praktiserende læge , hvor der blev talt om glukose, målt blodtryk og talt om kost.

Den 7. november 2008 var hos praktiserende læge igen. Hun havde tabt sig 10 kilo via kost og motion, og hun skulle komme igen i januar 2009.

Det fremgår af journalen fra den 12. januar 2009, at praktiserende læge og havde en snak denne dag, men der fremgår ikke nærmere oplysninger om indholdet af konsultationen.

Den 4. februar 2009 var hos praktiserende læge igen med gråd og træthed, og lægen tog blodprøver, der viste lungebetændelse, som fik penicillin for.

Den 11. februar 2009 blev på ny set hos praktiserende læge , og hun havde nedsat vejrtrækning over højre lunge. Hun ønskede ikke røntgenundersøgelse og skulle komme hos lægen igen.

Den 18. februar 2009 havde det bedre, og infektionstallet var faldet. Praktiserende læge henviste til røntgenundersøgelse af brysthulen. Røntgenundersøgelsen viste normale forhold i lungerne.

Den 4. marts 2009 henvendte sig til praktiserende læge med oplysning om perioder med blod i afføringen samt vægttab. Lægen foretog en føleundersøgelse af s endetarmsåbning og henviste hende til at få foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen på baggrund af afføringsændringen og hendes vægttab. 

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra praktiserende læge , at havde problemer med blodsukkeret, som svævede i grænselandet for diabetes 2, og at han bevidst havde opfordret hende til at tabe sig gennem ændring af kost og øget motion. Det fremgår endvidere, at det først var ved konsultationen den 4. marts 2009, at oplyste om blod i afføringen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at kræft i tyktarmen kan være svært at mistænke, før der er blod i afføringen. Blodprocenten vil ofte være lav ved kræftsygdom og blødning, ligesom vægttab og træthed kan være symptomer på kræftsygdom.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at praktiserende læge foretog relevante og tilstrækkelige undersøgelser af , og at han relevant henviste hende til videre undersøgelse på sygehus, da hun oplyste om blod i afføringen. Det er endvidere nævnets opfattelse, at oplysningerne om hendes træthed blev undersøgt relevant med blodprøver, der viste normale forhold, herunder normal blodprocent, og at træthed er et diffust symptom, der kan skyldes mange ting. Det er endvidere nævnets opfattelse, at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at praktiserende læge ikke mistænkte kræft, da den 7. november 2008 oplyste om sit vægttab på 10 kilo, idet han havde opfordret hende til at tabe sig via omlægning af kost og mere motion, da hun var i grænseområdet for udvikling af diabetes.

Det er således disciplinærnævnets opfattelse, at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at praktiserende læge først fik mistanke til kræft, da oplyste om blod i afføringen, da hendes vægttab forud herfor blev fundet velbegrundet i en planlagt omlægning af kost og øget motion, og da blodprøver ikke havde givet grundlag for at mistænke ondartet sygdom.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i sin Lægeklinikken i perioden fra den 18. august 2008 til den 4. marts 2009.

Begrundelse for afgørelsen af 2. og 3. klagepunkt

blev den 5. maj 2009 overflyttet til afdeling 2, Sygehus B, til efterbehandling, efter at hun den 21. april 2009 var opereret på et andet hospital på grund af kræft i den S-formede del af tyktarmen (sigmoideumcancer). Ved samme indgreb fjernede man urinblæren, livmoder, æggestokke og æggeledere på grund af spredning af canceren. Sammensyningen i tyktarmen blev beskyttet med en aflastende stomi (loop-ileostomi), hvor tyndtarmen mundede ud gennem huden med opsamling af afføring i en pose. Urinen blev opsamlet i en erstatning for blæren konstrueret ud fra tyndtarmen (Bricker-blære), således at urinen blev opsamlet i en pose påklistret maven. Operationen havde således medført, at et mindre stykke af tyndtarmen var blevet sat ud af funktion til erstatning for blæren.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at kombinationen af tyndtarmsstomi og anvendelse af tyndtarm til blæren øger risikoen for væsketab og dehydrering specielt i den første tid efter operationen.

Under indlæggelsen var der blandt andet fokus på smertebehandling, på observation af operationsarret, på væskebalancen og på at få vurderet ved fysio- og ergoterapeut med henblik på optræning af dropfod i højre side og med henblik på at vurdere hendes behov for hjælp i hjemmet efter udskrivelsen.

blev blandt andet tilset af overlæge A den 10. maj 2009, hvor der ifølge journalen blev konstateret tegn på væskeunderskud, hvorfor der blev iværksat kontrol af væskebalancen i form af et væskeskema og bestilt blodprøver (væsketal) til den følgende dag for at kontrollere væskebalancen. Resultaterne viste igen tegn på betydende væskemangel.

Den 11. maj 2009 var selv med til at skifte stomi- og urinposen. Hun syntes det var svært, og hun havde brug for mere øvelse, hvorfor hun fik udleveret stomi-materiale til at øve sig med.

Den 12. maj 2009 talte en sygeplejestuderende med om behovet for hjælp i hjemmet efter udskrivning. Der skulle foretages en vurdering af dette dagen efter. mente, at hun havde behov for hjælp, men morgenrutinerne og madlavning ville hun selv klare. Denne dag deltog også ved skift af poserne, og om aftenen skiftede hun selv stomiposen.

Den 13. maj 2009 vurderede man i ergoterapeutisk regi, at var godt selvhjulpen og ville kunne klare sig selvstændigt i hjemmet, såfremt hun lånte en badebænk med hjem fra hospitalet og muligvis en rollator, hvilket en fysioterapeut skulle tage stilling til. Det blev noteret i journalen, at det var aftalt med plejepersonalet, at der inden udskrivelse skulle tages kontakt til den kommunale visitator med henblik på et besøg i hjemmet, idet efter indlæggelsen ikke længere ville have kræfter til at hjælpe sin mand i hjemmet som hidtil.

Den 13. maj 2009 talte den sygeplejestuderende på ny med om behov for hjælp i hjemmet. Det var s ønske, at hun på sigt ville klare det hele selv, men hun havde behov for hjælp til rengøring, og der var ligeledes behov for, at en sygeplejerske kunne skifte forbinding på operationssåret og vejlede om stomi. Indkøb kunne foregå ved telefonisk bestilling og levering fra købmanden eller med hjælp fra naboer, og der var således ikke noget ønske om madservice.

Samme dag ringede den sygeplejestuderendetil visitatoren i s hjemkommune, hvor det blev oplyst, at der fra kommunen ville blive sendt brev vedrørende opstart af rengøringshjælp, og at en hjemmesygeplejerske ville komme i hjemmet første gang den 16. maj 2009.

Den 14. maj 2009 konstaterede overlæge A, at var færdigbehandlet og forberedte udskrivelse med henvisning til genoptræning i kommunalt regi.

Denne dag blev udskrivningen talt igennem med og hun fik udleveret stomi-materiale og fik en tid til stomi-ambulatoriet. Hun fik endvidere information om bestillingsprocedure for yderligere poser til stomien og urostomien.

klarede selv poseskift den 14. maj 2009.

Dagen efter udskrev overlæge A . Der var planlagt et forløb for hende på det hospital, hvor hun var blevet opereret. Der manglede dog et prøvesvar fra dette hospital, som der måtte rykkes for, selvom der allerede var rykket for det den 11. maj 2009.

Der er klaget over mangelfuld handleplan efter operationen.

Det fremgår af journalen, at overlæge A forgæves havde forsøgt at få fremskaffet resultaterne af vævsundersøgelserne fra det sygehus, hvor operationen fandt sted, og der blev på ny rykket for svaret. Overlæge A sikrede, at efterfølgende blev indkaldt til information om resultaterne.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at resultaterne af vævsundersøgelserne efter en canceroperation er afgørende for den efterfølgende behandling og kontrol.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge As udskrivning af til genoptræning i kommunalt regi var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det er endvidere nævnets vurdering, at overlæge A på udskrivelsestidspunktet ikke havde mulighed for at informere yderligere om planen for den videre behandling efter operationen, idet han ikke kendte resultaterne af vævsundersøgelserne. Det var relevant, at overlæge A sikrede sig, at der skulle ske opfølgning senere.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udskrivning af den 15. maj 2009 på afdeling 2, Sygehus B.

Der er klaget over, at ikke fik tilstrækkelig information om, hvordan hun skulle forholde sig i hjemmet og hvilken hjælp, hun ville få. Der er endvidere klaget over, at der ikke var sørget for nødvendig hjælp og hjælpemidler i hjemmet.

Ifølge plejejournalen lånte den 15. maj 2009 en badestol og en rollator med hjem, men ved telefonopkald dagen efter oplyste datteren, at de ikke var kommet med.

Det fremgår af en udtalelse fra afdelingssygeplejersken og s to kontaktsygeplejersker, sygeplejerske 4 og sygeplejerske 5, der havde det overordnede ansvar for udskrivelsen, at ved udskrivelsen var aktiv og opmærksom på selv at gøre alt, idet hun ønskede at komme sig hurtigt oven på operationen. kunne på dette tidspunkt selv klare personlig pleje, og hun gik til og fra opholdsstuen i den anden ende af afdelingen uden sin rollator, efter at hun havde fået benskinne. kunne selv skifte poser på stomierne, men fik hjælp til pladeskift, og hun fik dagligt skiftet et sår på maven.

Det fremgår videre af udtalelsen, at deltog fuldt ud i planlægningen af sin udskrivelse, og at hun på ingen måde viste tegn på, at hun ikke kunne overskue informationen. På udskrivningsdagen var hun aktiv og opsøgende i forhold til at få samlet alt relevant materiale, mødetidspunkter og medicin. Da hun blev hentet på afdelingen, gik hun derfra med rollatoren, der skulle med hjem, og falck-manden bar den badestol, hun skulle have med hjem.

Det fremgår endelig af udtalelsen, at afdelingen inddrog fysio- og ergoterapeuter i vurderingen af, hvilket plejebehov havde efter udskrivelsen. Der blev bestilt hjælp til sårskift på maven samt hjælp til stomipleje. Det blev vurderet, at der ikke var behov for hjælp til personlig pleje, når blot fik badestol. Der blev endvidere etableret hjælp til rengøring, men ikke madservice eller hjælp til indkøb, idet plejede at ringe til købmanden. fik en kopi af den skriftlige meddelelse til hjemmeplejen.

Det fremgår af s journal fra hjemmeplejen, at der den 13. maj 2009 var ringet fra Sygehus B med oplysninger om , hendes diagnose og den forudgående behandling. Der var brug for hjælp til daglig skift af forbinding ved operationssår og daglig hjælp til skift af ileostomi- og urostomiposer og derudover brug for hjælp til skift af plader hver tredje dag. Der blev noteret detaljer om de anvendte produkter til sårplejen, og om hvad der særligt skulle tages hensyn til ved skift af urostomien. Der var endvidere et ønske om hjælp til rengøring, men personlig pleje, håndtering af medicin, indkøb og madlavning ville klare selv.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at der er overensstemmelse mellem hospitalsafdelingens beskrivelse af hvilken hjælp, der blev bestilt og hjemmeplejens notat herom.

Disciplinærnævnet har således lagt til grund, at hjemmeplejen blev relevant informeret om s forestående udskrivelse og hendes behov for hjælp i hjemmet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er almindeligt forekommende, at patienter oplever situationen som uoverskuelig efter hjemkomst fra en hospitalsindlæggelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at på relevant vis blev undervist i at skifte stomi- og urostomiposer inden udskrivelsen. Der var over flere dage en dialog omkring selve udskrivelsen og behovet for hjælp i hjemmet. fik stomiposer og hjælpemidler med hjem, og hun havde en plan for genoptræning i hjemmet samt en kontroltid i stomi-ambulatoriet. Der blev taget relevant kontakt til hjemmeplejen i forhold til den forestående udskrivelse til hjemmet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerskerne sygeplejerske 4 og sygeplejerske 5 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udskrivning af den 15. maj 2009 på afdeling 2, Sygehus B.

Begrundelse for afgørelsen af 4. klagepunkt

Plejen efter udskrivelsen i maj 2009

Den 13. maj 2009 modtog hjemmeplejen i Kommune besked fra Sygehus B om, at ville blive udskrevet til hjemmet den 15. maj 2009. Der var detaljerede oplysninger om hendes behov for hjælp, herunder dagligt sårskifte, dagligt skift af ileostomi- og urostomiposer og hjælp til skift af plader hver tredje dag. Derudover ønskede hjælp til rengøring. ville selv stå for madlavning.

Det første sygeplejebesøg i hjemmet var den 16. maj 2009 ved sygeplejerske 2, der foretog sårskift og noterede, at begge sår var rene. Hun noterede endvidere, at ikke havde fået en rollator som lovet. Den var først bestilt af sygehuset den 15. maj 2009 og ville formentlig blive leveret tre dage senere. kunne godt klare at gå på toilettet uden rollator.

Der er i journalen ingen oplysninger om sygeplejebesøg den 17. maj 2009.

Det fremgår dog af hjemmeplejens tjenesteplan, at det igen var sygeplejerske 2, der kørte på den rute, hørte til. Det fremgår endvidere af køreplanen og oplysninger fra hjemmeplejen, at denne dag modtog tre sygeplejebesøg.

Den 18. maj 2009 skiftede sygeplejerske 2 på ny sår, der alle var pæne og rene. Begge stomiposer blev også skiftet denne dag uden problemer.

Den 19. maj 2009 er der ingen beskrivelser i journalen.

Det fremgår dog af hjemmeplejens tjenesteplan, at det igen var sygeplejerske 2, der kørte på den rute, hørte til. Det fremgår endvidere af køreplanen og oplysninger fra hjemmeplejen, at denne dag modtog to sygeplejebesøg.

Den 20. maj 2009 skiftede en nu afdød sygeplejerske forbindinger, plader og poser. havde kvalme og havde kastet op om morgenen, og da sygeplejersken spurgte ind til hende, blev det oplyst, at hun næsten ikke havde spist, siden hun kom hjem fra hospitalet, og at hun også drak sparsomt. følte sig svimmel, lå ned det meste af tiden og sov meget. På sygehuset havde hun været oppegående og havde spist al slags mad uden problemer. Nu syntes hun, at alt var besværligt, og hun kunne ikke tage sig sammen til noget. Sygeplejersken bestilte et lægetilsyn.

blev indlagt samme dag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 2 tilså og behandlede i forhold til de opgaver, hun skulle varetage, nemlig sårskift og skift af stomiposer.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at sygeplejerske 2s notat om, at godt kunne gå til toilettet uden rollator er udtryk for en vurdering af, at kunne komme omkring i boligen ved egen hjælp.

havde inden udskrivelsen til hjemmet givet udtryk for, at hun selv ville stå for madlavning og ville få dagligvarer bragt til hjemmet fra købmanden. Det er nævnets vurdering, at der ikke er yderligere oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at sygeplejerske 2 burde have mistænkt, at var i en ernæringsmæssig kritisk situation de dage, hvor hun kom for at skifte sår og stomiposer. Det kan hertil oplyses, at det ikke er usædvanligt, at en borger ikke har den store appetit umiddelbart efter en større operation og et hospitalsophold. 

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske 2, hjemmeplejen i Kommune , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af i hendes hjem i perioden fra den 16. til den 19. maj 2009.

Plejen efter udskrivelsen i juli 2009

Den 25. juni 2009 deltog personale fra hjemmeplejen i Kommune i et møde på afdeling 3, Sygehus C, hvor var indlagt. Hun havde fået anlagt et centralt venekateter med henblik på parenteral ernæring, og det blev således aftalt, at nogle af sygeplejerskerne fra hjemmeplejen skulle oplæres i dette på afdelingen nogle dage senere. s behov for hjælp ville efter udskrivelsen være let hjælp ved morgenplejen hver morgen og let hjælp til at komme i seng hver aften. Der skulle desuden tilknyttes madordning i form af kræsekost til småtspisende, hvilket allerede var bestilt. Derudover var der behov for hjælp til rengøring. blev informeret om, at såfremt der var behov for hjælp til personlig hygiejne og bad, ville der blive tale om midlertidig hjælp og eventuelt i form af egenbetaling.

Den 7. juli 2009 blev udskrevet til hjemmet. Den første sygeplejerske, der kom i hjemmet, var sygeplejerske 6, der kontaktede hospitalet vedrørende manglende udstyr til sonden og spørgsmål til dråbetælleren. Hun forsøgte endvidere at sætte de mange remedier fra hospitalet lidt i orden. Hun noterede, at datteren var til stede og blev nogle dage, og at kunne gå rundt ved at støtte sig til møblerne eller anvende rollatoren. Hun noterede endvidere, at der de næste par dage skulle være opmærksomhed på, om vægten på den nye luftskiftemadras var indstillet rigtigt. ønskede hjælp til medicindosering og nødkald, hvilket blev noteret.

Samme aften kl. 19.45 blev der opsat parenteral ernæring til indløb af sygeplejerske 7 med senere tilsyn fra sygeplejerske 8.

I løbet af natten den 8. juli 2009 blev tilset fire gange af sygeplejerske 9 (tidl. ).

Om dagen oplyste til sygeplejerske 10, at hun var plaget af kvalme. Der var ikke medsendt noget kvalmestillende medicin fra sygehuset. Der skulle være lægetilsyn i hjemmet samme dag, og ville selv tale med lægen, om det var muligt at få noget mod kvalmen. Der blev foretaget sårskifte på maven, hvor der var sekret. Forbindingen ved det centrale venekateter blev skiftet, og der sås irriteret hud ved kanten af forbindingen, hvorfor der blev klippet et mindre stykke til den nye forbinding.

I aftenvagten noterede sygeplejerske 11, at hun havde aflagt to besøg. Første gang sov godt, og hun havde fået Primperan. Anden gang blev der opsat parenteral ernæring. var en smule forkvalmet, men hun havde ikke smerter.

I løbet af natten den 9. juli 2009 blev tilset tre gange af sygeplejerske 12. Det fremgår af sygeplejerskens notat fra om morgenen, at var ved rimeligt godt mod, selvom hendes ægtefælle var blevet indlagt. Der var ingen smerter, kvalme eller varmefornemmelse.

Den 10. juli 2009 noterede sygeplejerske 10, at var meget træt og mat. Hun havde meget kvalme og havde kastet næsten alt op i løbet af et døgn. Hun kunne ikke holde piller i sig. Familien havde tilkaldt læge, og blev indlagt igen.

Det er disciplinærnævnets samlede vurdering, at de sygeplejersker, der kom i s hjem i dagene efter udskrivelsen den 7. juli 2009, alle havde et relevant fokus på hendes plejefaglige behov, blandt andet vedrørende den parenterale ernæring, sårskift, hjælpemidler, den almene tilstand med videre. Nævnet finder, at observationer og handlinger blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Disciplinærnævnet finder herefter, at de sygeplejersker fra hjemmeplejen i Kommune , der var involveret i plejen af i hendes hjem i perioden fra den 7. til den 10. juli 2009, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. 

 

Begrundelse for afgørelsen af 5. klagepunkt

har klaget over, at hun blev udskrevet i juli 2009 fra afdeling 3, Sygehus C, uden tilstrækkelig hjælp i hjemmet og hjælpemidler.

Det ses af journalen fra den 16. juni 2009, at gik med rollator, og at hun snart kunne undvære den. Det fremgår videre, at ikke længere havde opkastninger, og at hun fik væskebehandling.

Den 25. juni 2009 blev der afholdt udskrivningskonference, hvor og hendes svigerdatter deltog. Der var endvidere en visitator fra hjemkommunen tilstede, og fra afdelingen deltog en læge, en fysioterapeut og sygeplejerske 3.

Det blev noteret, at havde brug for opsyn og støtte til personlig pleje om morgenen, primært på grund af et behov for tryghed. havde somme tider dårlige dage, hvor der var behov for ekstra støtte og hjælp.

skulle derudover have hjælp om aftenen til at komme i seng, og så skulle der komme sygeplejersker i hjemmet til at foretage sårpleje, pladeskift ved stomierne og pleje af det centrale venekateter.

Der skulle leveres kræsekost via udbringning, skulle selv dosere medicin, og hun skulle udskrives med en genoptræningsplan. Plejeseng og badebænk havde hun allerede i hjemmet.

Udskrivelsen skulle finde sted den 7. juli 2009, og ville blive modtaget i hjemmet af ægtefællen og datteren.

Den 7. juli 2009 noterede sygeplejerske 3 i udskrivningspapirerne, hvad s færdigheder og tilstand var.

Det fremgik, at selv klarede den personlige hygiejne, men at hun havde behov for opsyn og tryghed. Ved bad skulle hun have en let hånd. kunne forflytte sig selv og gik med rollator. Der var anlagt centralt venekateter for at opfylde s ernæringsbehov, idet hun spiste lidt til måltiderne. Det blev i den forbindelse krydset af på skemaet, at der var en ernæringsrisiko for , og at hun havde problemer med kvalme og manglende appetit.

I forhold til specielle sygeplejeopgaver blev det anført, at der skulle ske skift af stomier, både ileo- og urostomi. Sårplejen på maven skulle varetages ved afvaskning med saltvand og sårsæbe og ved forbinding med sølv og skumforbinding. I forhold til ernæring via centralt venekateter var der dagen forinden lavet undervisning på afdelingen for noget af hjemmeplejens personale. Der blev noteret et telefonnummer til bestilling af ernæringspræparatet Kabiven.

En anden sygeplejerske noterede på skemaet, at der var pakket og udleveret diverse ting til pleje af det centrale venekateter og til opsætning af Kabiven. Der var endvidere medgivet diverse ting til stomien.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 3 udarbejdede en omhyggelig plan for s udskrivelse til hjemmet, og at planen inddrog alle væsentlige plejeopgaver, som der var brug for hjælp og støtte til. Der blev endvidere taget relevant kontakt til den kommunale hjemmepleje, som blev inddraget ved udskrivningskonferencen og som endvidere blev tilbudt undervisning for at kunne varetage opgaverne vedrørende ernæring i det centrale venekateter.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. juli 2009 på afdeling 3, Sygehus C.

 

Begrundelse for afgørelsen af 6. klagepunkt

har klaget over, at hun ikke fik behandling før to timer efter sin ankomst til afdeling 1, Sygehus A, selvom hun havde ringet efter hjælp og var dehydreret

 

Disciplinærnævnet skal indledningsvist bemærke, at der i klagepunktet er skrevet august 2010, men at journalmaterialet viser, at indlæggelsen på afdeling 1, Sygehus A, var den 24. juli 2010, hvorfor det er denne dato, der er vurderet i det følgende.

 

Den 24. juli 2010 blev indlagt på afdeling 1, Sygehus A, da hun havde udviklet nyrepåvirkning. Indlæggelsen skete direkte fra en medicinsk afdeling på et andet hospital.

Der er i journalmaterialet ingen præcise oplysninger om, hvornår ankom til afdelingen, men i en udtalelse fra afdelingssygeplejersken af 5. marts 2014 er det oplyst, at det var kl. 14.

Det er endvidere oplyst, at den sygeplejerske, der var ansvarlig for plejen af i aftenvagten var sygeplejerske 1, der var vikar. Første notat i sygeplejejournalen blev foretaget efter journaloptagelsen ved læge kl. 20.40,og da der ikke er dokumenteret yderligere, betyder det ifølge afdelingssygeplejersken, at der ikke var afvigelser i s habituelle tilstand.

Sygeplejerske 1 har i sin udtalelse til sagen oplyst, at hun havde et kort vikariat på afdelingen, og at hun kun havde været på afdelingen i kort tid, da hun den 24. juli 2010 havde som patient. Hun husker, at hun skulle passe efter at have byttet patient med en kollega, idet der var en anden patient, der pludselig fik voldsom blødning og havde brug for en mere urologisk erfaren sygeplejerske.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at slå fast, at det var sygeplejerske 1, der var ansvarlig for at modtage på afdeling 1 kl. 14 eller i passende tid derefter.

Disciplinærnævnet finder endvidere, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at slå fast, hvornår præcist på eftermiddagen blev set af en sygeplejerske første gang.

På baggrund af klagens oplysninger om en ventetid på to timer efter ankomst, har disciplinærnævnet lagt til grund, at ikke blev set af personalet i tidsrummet mellem kl. 14 og kl. 16, idet det fra hospitalets side ikke er bestridt, at ventede som beskrevet i klagen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det kan variere, hvor længe en patient venter fra modtagelsen på afdelingen og til næste tilsyn. Ventetiden beror som regel på patienternes forskellige behov.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at lade en patient som vente i to timer på sygeplejetilsyn efter ankomst til afdelingen.

Disciplinærnævnet finder således grundlag for at kritisere den unavngivne sygeplejerske, der var ansvarlig for at modtage den 24. juli 2010 på afdeling 1, Sygehus A.

Da det ikke har været muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til den ledende afdelingssygeplejerske på afdeling 1, Sygehus A.

Kl. 20.40 blev set af reservelæge , der i sit journalnotat henviste til et overflytningsnotat fra den 23. juli 2010 fra det andet hospital. Endvidere noterede reservelæge s medicin i overensstemmelse med det, hun havde fået på det andet hospital, herunder Vancomycin mod clostridier.

Reservelæge foretog endvidere en lytteundersøgelse af s lunger og hjerte samt en objektiv undersøgelse af hendes mave, og han konstaterede, at urostomien fungerede med klar urin. Reservelæge ordinerede en ultralydsvejledt nefrostomi og blodprøver inklusiv koagulationstal.

Der fremgår i journalnotatet ingen bemærkninger eller ordinationer vedrørende s væskebalance.

Disciplinærnævnet skal bemærke, at selve ordinationen af den hidtidige medicin ikke blev noteret i journalen, men da medicinen fremgår af det elektroniske medicinsystem, har disciplinærnævnet lagt til grund, at reservelæge ordinerede det. 

I overflytningsnotatet fra det andet hospital fra den 23. juli 2010 fremgår s medicin ved overflytningen samt hendes sygehistorie. Det fremgår således, at havde urostomi, at hun var blevet indlagt den 17. juli 2010 med diarré og nyrepåvirkning, at der var fundet clostridier, og at hun var i behandling med Vancomycin med god effekt. Det fremgår tillige, at s Kreatinin var faldet fra 220 ved indlæggelsen til 180 og havde været stabilt de seneste døgn. havde desuden acidose på seneste A-punktur med 7,23 og havde fået bikarbonat. Endelig havde hydronefrose og nedsat nyrefunktion, og der var aftalt overflytning med henblik på foretagelse af nefrostomi.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Kreatinin-tallet er udtryk for nyrernes funktion. En værdi på 180 svarer til en let nedsat nyrefunktion. Acidose betyder, at blodet er til den sure side, idet normalområdet er 7,23-7,45. Bikarbonat gives for at få pH-værdien op i normalområdet.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra reservelæge , at han ordinerede den medicin, som fik på det andet hospital. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at han henviste til et overflytningsnotat og bestilte ultralydsvejledt nefrostomi samt blodprøver. Yderligere fremgår det af udtalelsen, at han ikke ordinerede et drop til væske, men at han har svært ved at forestille sig, at hun ikke allerede havde et drop, og at det så ud til, at hendes dehydrering var under kontrol, da det heller ikke er nævnt dagen efter til stuegang.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at reservelæge på baggrund af overflytningsnotatets oplysning om, at primært var indlagt på grund af diarré og nyrepåvirkning, burde have vurderet hendes behov for væskeindgift. Det havde endvidere været fagligt relevant at inddrage parametre som bevidsthedsniveau, hydreringsgrad, blodtryk og puls ved den indledende undersøgelse, idet disse observationer også kunne være indikatorer for, hvor hurtigt og hvor intensivt skulle behandles.

Disciplinærnævnet finder herefter, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. juli 2010 på afdeling 1, Sygehus A.

Der er klaget over, at ikke blev behandlet med relevant medicin for den allerede diagnosticerede Clostridium Difficile.

I det elektroniske medicinsystem ses der ikke dokumentation for, at fik sin medicin på afdeling 1 den 24. juli 2010.

Sygeplejerske 1 har i sin udtalelse anført, at hun mener, at hendes kode til det elektroniske medicinsystem ikke virkede, og at hun derfor havde en aftale med kollegaen om, at denne ville registrere hendes medicingivning, når det akutte forløb med den anden patient var overstået. Sygeplejerske 1 har oplyst, at således fik sin medicin, om end det var lidt forsinket.

Disciplinærnævnet har herefter lagt til grund, at fik sin medicin som planlagt, men at sygeplejerske 1 ikke selv dokumenterede det, men overlod dokumentationen til en kollega.

Disciplinærnævnet finder således, at sygeplejerske 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. juli 2010 på afdeling 1, Sygehus A.

Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sygeplejersker kan udføre en forsvarlig sygepleje.

Det fremgår således også af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser, at pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, forudsætter ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at sygeplejerske 1 administrerede medicin til uden selv at kunne dokumentere dette, og uden at kontrollere, om kollegaen havde dokumenteret medicinadministrationen for hende som aftalt.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 24. juli 2010 på afdeling 1, Sygehus A.

Begrundelse for afgørelsen af 7. klagepunkt

Det fremgår af sagens materiale, at ankom til aflastning på Plejecenter den 22. juli 2009 kl. 14.30. Formålet med opholdet var, at skulle samle kræfter fysisk, psykisk og socialt, hvorefter hendes boligbehov skulle vurderes. Det var oplyst, at hun spiste og drak på sygehuset.

Ved ankomsten beskrev social- og sundhedsassistent A1 som vågen, varm, tør, klar og relevant. Hun havde selv forflyttet sig fra kørestol til seng. Hun havde medicin til natten og næste morgen, hvorefter der skulle doseres. Der var endvidere en pose med remedier til stomiplejen på stuen.

Den 23. juli 2009 noterede social- og sundhedsassistent A2, at havde haft kvalme med lidt opkast om morgenen. Hun havde fået Primperan og følte sig bedre tilpas til middag, hvor hun havde fået cola og lidt suppe.

Om eftermiddagen noterede sygeplejerske 10, at så godt ud, og havde farve i kinderne. følte sig også godt tilpas, men blev hurtigt træt. Hendes sår på maven skulle skiftes dagligt, men begge stomiplader skulle skiftes efter behov, da de af hensyn til hendes hud skulle sidde så længe som muligt. ville bede sin datter om at hente doseringsæskerne i hjemmet, og indtil videre blev medicinen dagligt dosseret af social- og sundhedsassistent.

Den 24. juli 2009 om formiddagen noterede social- og sundhedsassistent A2, at der var udført sårpleje og skiftet stomiposer. havde været lidt dårlig med svimmelhed og kvalme og morgenen. Hun havde spist en lille portion øllebrød med fløde til morgen og lidt kærnemælkssuppe til middag.

Ved 13-tiden dokumenterede sygeplejerske 13, at der var skiftet stomiplade på ileostomien.

Om aftenen noterede sygeplejerske 14, at ikke havde spist noget til aften, idet hun ikke havde appetit og følte sig lidt utilpas. Hun havde drukket to glas kærnemælk.

Den 25. juli 2009 kl. 15 noterede sygeplejerske 13, at om morgenen havde kastet grønt galde op. Hun fik efterfølgende kvalmepille, kærnemælk og morgenmedicin med god virkning. Der blev skiftet sår, og blev beskrevet som alment velbefindende.

Den 26. juli 2009 kastede op i dagvagten.

Ved 16-tiden beskrev sygeplejerske 13, at ikke havde spist noget særligt i to dage og mest drukket kærnemælk og vand. Hun havde endvidere opkastninger. Det blev aftalt, at man ville kontakte hendes praktiserende læge næste dag for at høre, om der var en epikrise fra sygehuset, og om der kunne blive taget blodprøver og lavet udredning for, hvad der var årsag til kvalmen og opkastningerne.

Om aftenen noterede sygeplejerske 14, at ikke spiste noget, idet hun følte sig utilpas og havde kvalme og opkast. Hun fik målt blodtryk til 130/80 og fik en kande vand og besked om at drikke rigeligt.

Den 27. juli 2009 om morgenen beskrev sygeplejerske 13 som meget forkvalmet. Hun havde kastet op igen, intet spist og kun drukket lidt. Sygeplejersken kontaktede den praktiserende læge, der indlagde igen.

har anført, at der ikke blev ført væskeskema på tilstrækkelig vis, og at der ikke blev foretaget relevant tilsyn med hendes hydreringstilstand.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at idet det ved overgangen fra hospitalet til plejecentret var oplyst, at der ikke var besvær med at indtage føde og væske, var der ikke et fagligt grundlag for at begynde at føre væskeskema med det samme. Det er almindelig standard, at plejepersonalet herefter følger borgerens tilstand. Såfremt der sker en ændring i tilstanden, kan det være relevant at begynde at føre væskeskema, hvis der er brug for et samlet billede over væskeindtagelsen.

Det er disciplinærnævnets samlede vurdering, at plejepersonalet dels varetog de visiterede opgaver, dels var opmærksomme på almentilstanden, som kan påvirke væskeindtagelsen. Således blev det dokumenteret, at havde kvalme, hvorefter hun fik kvalmestillende medicin. Da denne virkede, indtog føde og væske. Hun blev flere gange vurderet til at se godt ud, hvorfor det må antages, at hun ikke viste tegn på væskemangel. Det ses endvidere, at blev opfordret til at drikke og i den forbindelse fik sat en kande vand ind til sig.

Disciplinærnævnet vurderer herefter, at plejepersonalet havde et relevant fokus på s almentilstand og hendes indtag af føde og væske, og at tilstanden ikke krævede, at der blev ført et regulært væskeskema.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at de social- og sundhedsassistenter, der var involverede i plejen af i perioden fra den 22. til den 24. juli 2009 på Plejecenter , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Disciplinærnævnet finder ligeledes, at de sygeplejersker, der var involverede i plejen af i perioden fra den 23. til den 27. juli 2009 på Plejecenter , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

 

Begrundelse for afgørelsen af 8. klagepunkt

har klaget over, at hun ved operationen den 16. november 2009 på Afdeling 4, Sygehus D, blev smittet med Clostridium Difficile.

 

Den 16. november 2009 blev opereret af overlæge C. Operationen foregik gennem stomiåbningen, og stomien blev frigjort fra bugvæggen, og tarmen blev lukket med staplerinstrumenter. Hullet i bugvæggen blev efterfølgende lukket ved hjælp af syning. Efter operationen blev der givet to slags antibiotika til forebyggelse mod infektion.

 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at bakterien Clostridium Difficile er en almindeligt forekommende tarmbakterie, der normalt ikke medfører sygdom, men at den kan medføre diarré hos svækkede patienter eller hos patienter, der har været i langvarig antibiotisk behandling.

 

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge C foretog operationen af på relevant vis og i overensstemmelse med de gældende kirurgiske og hygiejniske principper herfor. Det er endvidere nævnets opfattelse, at overlæge C på relevant vis efter operationen gav to slags antibiotika til forebyggelse mod infektion. Det er således nævnets opfattelse, at den omstændighed, at efterfølgende fik konstateret Clostridium Difficile, er hændelig og ikke kan henføres til fejl eller forsømmelse fra overlæge Cs side.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. november 2009 på Afdeling 4, Sygehus D.

Begrundelse for afgørelsen af 9. klagepunkt

har klaget over, at hun ikke forud for operationen den 16. november 2009 på Afdeling 4, Sygehus D, fik information om risikoen for smitte med Clostridium Difficile.

blev den 4. november 2009 informeret af overlæge B om den planlagte operation samt om mulige komplikationer, og hun accepterede indgrebet. Det fremgår ikke af journalen, hvilke komplikationer, blev informeret om.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra overlæge B, at han ikke erindrer selve konsultationen, men at han ud fra journalnotatet kan se, at blev informeret om indgrebet, som man planlagde til at foregå lokalt omkring stomien. Der var risiko for, at man kunne være nødt til at udvide indgrebet. Der blev endvidere informeret om risiko for blødning, infektion efter operationen samt om risiko for defekt ved sammensyningen i tarmen, hvilket ville medføre fornyet operation. Det fremgår yderligere af udtalelsen, at ikke blev informeret om risikoen for infektion med Clostridium Difficile.

Disciplinærnævnet har på denne baggrund lagt til grund, at forud for operationen blev informeret af overlæge B om risikoen for infektion, og at hun ikke blev informeret specifikt om risikoen for infektion med Clostridium Difficile.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant og tilstrækkeligt, at af overlæge B blev informeret om risikoen for infektion forud for operationen, og at der således ikke burde have været informeret om risikoen for infektion specifikt med Clostridium Difficile. Det er nævnets vurdering, at der ikke kunne stilles krav om, at overlæge B informerede specifikt om Clostridium Difficile, da det ikke var muligt på forhånd at vurdere, hvilke bakterier, kunne blive inficeret med i forbindelse med eller efter operationen. Det er nævnets vurdering, at det ville være alt for omfattende, hvis overlæge B skulle informere specifikt om alle de mange former for infektioner, der kan opstå efter en operation.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 4. november 2009 på Afdeling 4, Sygehus D.