Kritik for mangelfuld anamnese ved telefonkonsultation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 9. marts 2014 ved telefonkonsultation med <****>, Region <****>, da vagtlæge <****> har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge , , Region , ved telefonkonsultation den 9. marts 2014.

Klager har hertil blandt andet anført, at læge valgte at henvise til vagtlægekonsultationen på Sygehus , , i stedet for akut til Sygehus . Klager har videre anført, at dette medførte, at , der havde en blodprop i hjernen, ikke kunne nå at modtage trombolysebehandling, hvorfor han i dag lider af flere forskellige følgevirkninger.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 9. marts 2014 kl. 17.55 kontaktede 45-årige s hustru telefonisk , Region , idet  havde oplevet synsforstyrrelser.

Disciplinærnævnet har haft lydfilen af samtalen mellem vagtlæge og s hustru til gennemlytning.

Det følger af lydfilen, at to timer tidligere havde oplevet, at han mistede synet, og at han havde et hvidt felt i synsfeltet, samt at han i 20 minutter ikke havde kunnet se noget.

Læge fik oplyst, at havde fået det bedre, men at han fortsat havde synsforstyrrelser. Endelig blev det oplyst, at ikke tidligere havde fejlet noget, udover lidt svimmelhed, hvis han rejste sig for hurtigt op.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at synsforstyrrelser kan skyldes flere forskellige tilstande, for eksempel øjensygdom, migræne eller slagtilfælde (apopleksi).

Hertil kan disciplinærnævnet oplyse, at apopleksi defineres som pludselig indsættende neurologisk udfald på over 24 timers varighed, der er forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodtilførsel. Apopleksi skyldes oftest en blodprop eller en blødning i hjernen og er en sjælden tilstand hos en rask mand på 45 år, hvorimod op til 90 % af tilfældene af apopleksi rammer personer over 60 år.

Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at såfremt de neurologiske udfald har en varighed på under 24 timer anvendes betegnelsen transitorisk cerebral iskæmi, TCI. Der er her tale om forbigående forstyrrelser i hjernens blodtilførsel, der ikke medfører varig skade i hjernevævet. De fleste tilfælde af TCI varer under en time, men er som regel et forudgående symptom på apopleksi, der derefter vil opstå inden for få dage.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at typiske symptomer på apopleksi er pludseligt opståede halvsidige lammelser af arme og/eller ben eller ansigt, taleforstyrrelser eller synstab. Det typiske synstab vil være synsfeltudfald på begge øjne samtidig. Derudover kan der opstå påvirkninger af bevidstheden eller svimmelhed og problemer med at styre kroppen.

Læge vurderede, at skulle tilses af en læge, hvorfor han sendte ham til konsultation på Sygehus , ,  til kl. 18.21.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at som telefonvisiterende vagtlæge skal man hurtigt vurdere, om en tilstand kræver akut indlæggelse, undersøgelse i lægevagtskonsultationen eller andre tiltag.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at for at kunne visitere så rigtigt som muligt, er det nødvendigt, at spørge aktivt ind til patientens sygehistorie og symptomerne. Hvis muligt er det sikrest, at tale med den syge selv.

blev tilset af en læge på Sygehus , , kl. 18.52. Ved undersøgelsen blev der konfereret med trombolysevagten på Sygehus , der ikke mente, at ville kunne nå til trombolysecenteret i tide.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at i de tilfælde, hvor apopleksi skyldes en blodprop, kan man ved hurtig indsættelse af kraftig blodfortyndende behandling, trombolysebehandling, opløse proppen og dermed redde hjernevævet fra varig skade, og undgå eller mindske varige mén. Trombolysebehandling kan kun gives efter, at man ved en scanning har sikret sig, at apopleksien ikke skyldes en hjerneblødning. En eventuel hjerneblødning vil blive forværret af trombolysebehandling. Trombolysebehandling skal påbegyndes senest 4,5 time efter de første symptomer på apopleksi, for at undgå blødning i hjernen.

Endvidere kan disciplinærnævnet oplyse, at det følger af Region s vejledning til almen praksis, herunder , om håndtering af patienter med symptomer på apopleksi, ”at alle patienter med symptomer på akut apopleksi med debut indenfor få timer skal have kørsel 1 til nærmeste trombolyseenhed”. Endvidere følger det, at ”trombolyse kan gives indenfor 4,5 time efter debut, hvis der ikke er kontraindikationer, jo tidligere, jo bedre outcome.” Af den tilhørende forløbsskrivelse fremgår det desuden, at patienten skal kunne være på hospitalet senest 3 timer og 45 minutter efter symptomdebut.

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at han vurderede s symptomer til primært, at være en sygdom i øjet eller migræne. Sekundært vurderede han, at der kunne være tale om nethindeløsning, apopleksi, migræne, betændelse i synsnerven eller en blødning i øjet. Han mente ikke, at en endelig diagnose kunne stilles telefonisk, hvorfor han henviste ham til s konsultation på Sygehus , ,. Hertil vurderede han s køretur til Sygehus , , til at tage 5-10 minutter, hvorfor konsultationen var sat til kl. 18.21. Endeligt har læge anført, at han vurderede, at hvis vagtlægen på Sygehus , , havde begrundet mistanke om hjerneblødning/blodprop i hjernen, ville skønsmæssigt have haft halvanden time til at nå fra Sygehus , , til Sygehus , hvilket i egen bil ville tage 30-40 minutter og hurtigere i ambulance.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke på relevant og tilstrækkelig vis aktivt spurgte ind til s almentilstand, bevidsthedsniveau, hovedpine, talebesvær eller lammelser.

Videre er det disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke på relevant og tilstrækkelig vis spurgte nærmere ind til synsforstyrrelsernes karakter.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke på relevant og tilstrækkelig vis aktivt spurgte ind til s sygehistorie, herunder kroniske sygdomme, tidligere tilfælde af synsforstyrrelser eller om der i s nærmeste familie var tilfælde af apopleksi.

Derudover er det disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke på relevant og tilstrækkelig vis havde sikret sig et fuldstændigt grundlag for at skelne mellem differentialdiagnoserne, hvorfor han ikke på relevant og tilstrækkelig vis kunne foretage en sundhedsmæssig forsvarlig visitation af .

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ved telefonkonsultation med , Region , den 9. marts 2014.

ooo00ooo

Kommentarer fra læge af den 18. juni 2015 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.