Klage over mangelfuld undersøgelse og optagelse af sygdomshistorie af psykiatrisk patient

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 31. maj 2011 til den 13. januar 2015 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af psykiater , i perioden fra den 31. maj 2011 til den 13. januar 2015.

har anført, at hun i perioden er blevet overmedicineret, og at hun ikke er blevet udredt korrekt. Det er af videre anført, at hun fik at vide, at det var en depression hun var i behandling for, men at det af psykiater senere blev beskrevet som en ubehandlet angst, krise og depression.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

havde haft et forløb hos speciallæge i psykiatri siden 2009.

Forud for kontakten den 31. maj 2011 fik aktuelt følgende medicin: Gabapentin 400 mg x 2, Topimax 300 mg til morgenen og 200 mg til natten, Delepsine 600 mg, Rivotril 2 mg til natten og Seroquel 50 mg til natten.

Begrundelse for afgørelsen

Den 31. maj 2011 blev det af speciallæge i psykiatri noteret, at det blev forsøgt at reducere s medicin. Det blev videre noteret, at på 47 år, havde fået nogle sovetabletter på et sygehus, men at hun ikke vidste hvilken slags. Psykiater havde fortalt hende, at det var trygheden på sygehuset, der havde gjort, at hun kunne sove, men hun ville gerne prøve, om det var den rigtige tablet. Det blev oplyst, at det var lidt under protest, at sygehuset ville give hende sovetabletter, men hun var blevet bedt om at reducere sin Seroquel, så sygehuset var lidt i en vanskelig situation. Hun modtog aktuelt fortsat medicin i form af Gabapentin 400 mg x 2, Topimax 300 mg til morgenen og 200 mg til natten, Delepsine 600 mg, Rivotril 2 mg til natten og Seroquel 50 mg til natten.

Det fremgår af det foreliggende journalmateriale, at blev tilset hos under diagnoserne krise, angst og depression.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at krise, angst og milde til moderate depressioner hovedsageligt behandles med psykoterapi. Moderate til svære depressioner behandles med antidepressiva.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at den medicin, som modtog på aktuelle tidspunkt ikke havde antidepressiv effekt. Der var derimod tale om præparater med stemningsstabiliserende effekt samt benzodiazepiner og antipsykotika, som  i visse tilfælde kan anvendes mod uro eller understøttende til antidepressiv behandling.

Den 26. august 2011 blev det noteret, at var ude af Seroquel behandlingen, og at hun en gang imellem modtog Prednisol. Det blev videre noteret, at hun var velbefindende på Cymbalta/Duloxetin, og dette blev der skrevet en recept på til 60 mg, 100 stk. Ligeledes blev der skrevet en recept på Halcion 0,25 mg, 100 stk. Det blev noteret, at hun havde det godt, men at dette kun var om dagen. Hun havde ikke sovet om natten i flere uger, og følte sig ikke udhvilet om morgenen. Det blev besluttet ikke at ændre i Lamotrigin 300 mg doseringen, og at hun undtagelsesvis kunne tage Truxal 25 mg om dagen sammen med Alopam 15 mg. Det blev herefter noteret, at medicineringen skulle vurderes igen to måneder senere.

Den 28. november 2011 forklarede ved en telefonsamtale, at hun gerne ville undersøges for årsagen til, at hun vandrede rundt om natten og lavede mærkelige ting. Herefter ville psykiater kontakte et sygehus for at høre, hvorledes han skulle forholde sig til dette.

Den 13. december 2011 fortalte , at hun gerne ville til en neuropsykologisk undersøgelse. Det blev noteret, at hun tidligere var blevet undersøgt, og havde fået en CPAP maskine mod søvnapnø. Det blev ligeledes noteret, at hun havde permanente problemer med vejrtrækningen. Der blev herefter foretaget en vurdering af hendes psykiske status, og det blev vurderet, at der var god formel kontakt, og at hun var stemningsneutral. Det blev vurderet, at hun havde svært ved at finde et godt selvbillede at hvile i, og at hun var meget anspændt. Herefter blev der skrevet en recept på Halcion 0,25 mg, to tabletter til natten, og Alopam 15 mg to tabletter til natten. Det blev noteret, at hun efterhånden skulle ned på en tablet om natten. Der blev ikke registreret nogle bivirkninger til medicineringen, og der blev stillet en diagnose på angst, stress og depression.

Den 21. august 2012 kontaktede psykiater . Hun forklarede, at hun havde fået sovetabletter hos sin praktiserende læge, og at hun gerne ville videreføres i Zolpidem. Han anbefalede hende at holde pause ind imellem, da de ikke virkede, hvis de blev taget hver dag. Herefter blev der skrevet en recept på Zolpidem 10 mg.

Den 8. april 2013 blev det noteret, at fik Venalfaxin 75 mg dagligt, og at hun var velbefindende. Det blev noteret, at psykiater ved næste kontakt skulle huske at få målt hjertet og få taget blodprøver.

Den 19. november 2013 kontaktede psykiater telefonisk. Her blev det noteret, at hun bestilte medicin og var velbefindende. Der blev herefter skrevet recept på  Lamotrigin 300 mg dagligt og Topimax 100 mg.

Den 23. juni 2014 kom til vurdering hos psykiater . Her blev det oplyst, at hun var ved at give op uden, at der var depression. Det blev videre noteret, at hun havde en del vanskeligheder og en dårlig døgnrytme. Det blev noteret, at hun var vågen, klar og orienteret og havde en god fornemmelse for egne værdier. Der blev noteret indfølelig tankegang præget af krise gennem mange år. Der blev ikke registreret planer om selvmord. Hun havde forsøgt at regulere sin døgnrytme med Truxal, men dette havde ikke virket. Det blev vurderet, at der var tale om en langvarig depression med tilpasningsreaktion/krisereaktion. Herefter blev det besluttet, at hun skulle have Lamotrigin 300 mg, Truxal 50 mg, Zolpidem 0,5 mg, Seroquel 25-50 mg, Topimax 25 mg, Quetiapin 25 mg og Topiramat 25 mg.

Den 1. december 2014 var der kontakt med . Her blev det oplyst, at hun ønskede noget andet medicin, da hun ikke følte, at der var noget, der virkede. Hun beskrev uro i hjernen, rastløshed, depression og angst. Det blev besluttet at forsøge med Fluanxol Mite 0, 50 mg.

Den 13. januar 2015 kom til en vurdering hos psykiater . Her blev det noteret, at hun var inde i en dårlig periode. Hun havde tabt sig 20 kg, og havde ingen appetit. Det blev noteret, at hun spiste mere og mere medicin for at få ro. Det blev vurderet, at hun var vågen, klar og orienteret, og at hun var forpint af både det somatiske men også det psykiske. Det blev vurderet, at der var depressive symptomer, men der var ingen kernesymptomer på depression. Der blev herefter udskrevet en recept på Fluanxol Mite 1 mg, Truxal 50 mg, Buronil 25 mg, Zolpidem 10 mg, Topiramat 100 mg og Quetiapin 100 mg.

Disciplinærnævnet bemærker, at der i perioden ikke blev foretaget psykiatriske undersøgelser, i form af yderligere anamneseoptagelse eller objektive psykiske vurderinger.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at anamneseoptagelser og objektive psykiske vurderinger danner grundbund for og berettiger yderligere medicinering eller fastholdelse af den igangværende behandling.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at burde have været udredt med en grundig  psykiatrisk undersøgelse med henblik på nærmere diagnosticering og heraf følgende relevant medicinering.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant at stille flere diagnoser uden en forudgående grundig undersøgelse og udredning.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der i perioden ikke forelå en tilstrækkelig lægefaglig begrundelse for medicineringen af , ligesom det ud fra de stillede diagnoser ikke var relevant at medicinere hende i det omfang, som hun blev.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge i psykiatri handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 31. maj 2011 til den 13. januar 2015 i sin klinik.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.