Utilstrækkelig indhentelse af sygehistorie før operation
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere øjenlæge for hans behandling af den 13. februar 2013 på Sygehus 1, da øjenlægen har overtrådt anordning for Grønland om ikraftsættelse af lægelovens § 6, stk. 1.
Sagsnummer:
163801
Offentliggørelsesdato:
mandag den 23. januar 2017
Speciale:
Øjensygdomme (oftalmologi)
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> den 13. februar 2013 på Sygehus 1, da øjenlægen har overtrådt anordning for Grønland om ikraftsættelse af lægelovens § 6, stk. 1.
Klagen
Der er klaget over følgende:
- At øjenlæge ikke foretog laserbehandling af s højre øje korrekt på Sygehus 1 den 13. februar 2013.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Indledende oplysninger
Sygehus 1 er et lille kystsygehus normeret til 2 læger, der i reglen er speciallæger i almen medicin. Regionssygehuse og sundhedscentre besøges af rejsende øjenlæger 1-2 gange om året.
I 2010 blev opereret i det højre øje på afdeling , Sygehus 2, på grund af blødning i glaslegemet (corpushæmatom) som følge af Eales sygdom. Der blev foretaget fjernelse af øjets glaslegeme (vitrektomi) og laserbehandling.
Det fremgår af journalnotat af 18. februar 2011, at alene havde fået foretaget laserbehandling og glaslegemesoperation. Det fremgår ikke af journalen, at tidligere var opereret for grå stær i Danmark.
Begrundelsen for afgørelsen
Den 13. februar 2013 blev , 25 år, undersøgt af øjenlæge på Sygehus 1. Øjenlægen fik forståelsen af, at tidligere var opereret for grå stær. Synet på s højre øje blev noteret som 3/9. havde bemærket øget lysfølsomhed på højre øje og væsentlig dårligere syn. Øjenlæge vurderede, at der var tale om efterstær (cataracta secundaria), og iværksatte behandling med YAG-laserbehandling, som blev gentaget dagen efter. Øjentrykket efter operationen blev noteret til 23 mmHg.
fik senere samme dag smerter i øjet, og ved kontrol dagen efter opdagede øjenlæge , at laserbehandlingen var givet på en naturlig linse og ikke som antaget på en efterstær bag en plastiklinse. Trykket var steget til 40-45 mmHg. blev behandlet med tryknedsættende medicin.
Den 16. februar 2013 blev undersøgt af øjenlæge , der ved spaltelampeundersøgelse fandt en total perlende grå stær lokaliseret på linsens ydre lag, men inden for kapslen (cataracta corticalis) og ikke som tidligere en efterstær. Trykket var på 31 mmHg. Der blev iværksat behandling med Prednisolon, og der blev arrangeret overflytning af til Klinik i Danmark, hvor der blev fundet hvid grå stær, og et tryk på 36 mmhg. blev videresendt til afdeling , Sygehus 2, med henblik på kirurgi.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved Eales sygdom ses iltmangel i den perifere nethinde (retina), hvorfor der kommer kardannelser (proliferationer) i periferien af nethinden. Tilstanden behandles med laser (fotocoagulation) og eventuel fjernelse af glaslegemet (vitrektomi). Årsagen til sygdommen er uklar, men forekomsten er høj i befolkninger med meget tuberkulose. Man mistænker en eller anden autoimmun reaktion ved tuberkulose.
Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der er risiko for forekomst af grå stær efter nethindekirurgi som for eksempel fjernelse af glaslegemet. Denne grå stær viser sig ofte som en uklarhed af linsens bagerste lag (subcapsulær cataract). Ved en grå stær operation fjernes øjets naturlige linse, og der lægges en plastiklinse ind på den naturlige linses plads. Den bagerste linsekapsel efterlades, da den skal støtte den nye plastiklinse. Linsekapslen er normalt glasklar, men kan dog i årene efter en grå stær operation blive uklar. Dette benævnes efterstær, og ses som uklarheder på plastiklinsens bagflade. Efterstæren kan fjernes med en YAG-laser.
Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at hvis der går hul på den naturlige linse ved for eksempel traume, giver linsematerialet anledning til en voldsom betændelsesreaktion i øjets indre. Der kan også komme trykforhøjelse i form af grøn stær/glaukom. Akut og højt tryk i øjet kan give blodpropper i nethindens kar eller på synsnerven. Arterielle blodpropper ses som hvidt ødem i nethinden. I ugerne eller månederne efter bliver synsnerven hvid. Der er ingen behandlingstilbud til arterielle blodpropper i øjet.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at øjenlæge den 13. februar 2013 ikke foretog laserbehandling af s øje på et relevant grundlag.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at øjenlæge fejldiagnosticerede , idet øjenlægen vurderede, at der var tale om efterstær, og at øjenlægen med laseren skød et hul på den naturlige linse, som medførte en betændelsesreaktion og et meget højt tryk i s øje.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at øjenlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. februar 2013 på Sygehus 1.
Lovgrundlag
Anordning nr. 860 af 18. december 1991 for Grønland om ikraftsættelse af lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven).
§ 6, stk. 1: En læge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af lægemidler, benyttelse af medhjælp m.v.
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 24. september 2012 om klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:
§ 1. Klage fra patienter over sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af sundhedspersoner i Grønland skal indbringes for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i Danmark.
Stk. 2. Landslægen kan indbringe sager om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af sundhedspersoner i Grønland for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis Landslægen finder, at der kan være grundlag for kritik eller anden sanktion.