Kritik af videregivelse uden at have forsøgt at indhente samtykke

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at fysioterapeut <****> har videregivet oplysninger til Kommune <****> om <****> i maj 2014, da fysioterapeuten har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2, nr. 2.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At fysioterapeut overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om ved sin mundtlige indberetning i maj 2014 til Kommune .

Klager har blandt andet anført, at indberetningen indeholdt urigtige oplysninger, som blev videregivet til Kommune med henblik på at skulle indgå i en sag hos dem.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, der var 88 år, boede sammen med sin datter. Datteren havde siden 2004 fungeret som hjemmehjælper for sin mor 15 timer om ugen. havde fået en henvisning til 20 behandlinger af en fysioterapeut, idet hun var kommet til skade med sit knæ og havde brug for hjælp til forflytninger fra seng, bækkenstol mv. Herefter var fysioterapeut hos i hendes hjem i alt tre gange.

 

Begrundelse for afgørelsen

Ifølge klagen kontaktede fysioterapeut , efter at have været på besøg i s hjem, Kommune og oplyste, at hjemmet var beskidt, og at hendes datter, som var ansat som hjemmehjælper for hende, ikke var hjemme. Videre oplyste fysioterapeuten, at havde modsat sig fysioterapibehandling, idet hun var flov over ikke at have bukser på, og at hun kunne stå ved rollator uden anden støtte. Disse oplysninger er ifølge klager alle urigtige. Endelig oplyste fysioterapeuten, at s geder gik frit omkring i køkkenet, men ifølge datteren befandt gederne sig normalt udenfor, men denne dag var de sluppet ud af deres indhegning og ind i køkkenet.

Ifølge en udtalelse fra fysioterapeut var hun i s hjem tre gange, og da hun forlod s hjem den 7. maj 2014 var det med en dårlig mavefornemmelse. Hun følte ikke, at hun kunne give den rigtige behandling, og hun var i tvivl om, hvorvidt fik tilstrækkelig hjælp. Hun kontaktede derfor telefonisk hjemmeplejen i kommunen.

Fysioterapeut oplyste - ifølge sin udtalelse til styrelsen - til hjemmeplejen i Kommune , at: ”Jeg er bekymret for, om får tilstrækkelig hjælp. Jeg ved fra datteren, at hun har 15 timer om ugen, men da ikke kan forflytte sig selv og ikke kan gå ved egen hjælp og derfor skal havde hjælp til alt, synes jeg, det kræver mere og også, at der til visse opgave skal være 2 tilstede. Hjemmet er meget snavset, og ved sidste besøg gik der geder inde i huset. sidder i en stol, hun sidder dårligt i, og som hun ikke selv kan forflytte sig fra. Ved mit sidste besøg fik jeg en fornemmelse af, at hun ikke havde fået alt tøjet på endnu, da hun var pakket godt ind i varmetæppet og ikke ønskede, at jeg fjernede det for at behandle knæet. Da jeg gik sendte hun mig et blik, som jeg ikke rigtig kan ryste af mig. Måske hun var flov eller ked af det, jeg ved det ikke, men jeg har en dårlig mavefornemmelse og kan ikke rigtig ryste det af mig. Har I mulighed for at følge op på det?”.

Disciplinærnævnet har på baggrund af ovenstående og sagens oplysninger i øvrigt ikke fundet grundlag for at fastslå, at fysioterapeut videregav ukorrekte oplysninger til Kommune .

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en sundhedsperson skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En sundhedsperson kan dog i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af sundhedslovens § 44, stk. 1.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at oplysningen om at havde modsat sig fysioterapeutisk behandling, at hun kunne stå uden støtte og oplysningerne om hendes øvrige fysiske og psykiske tilstand er helbredsoplysninger omfattet af sundhedslovens § 40. De øvrige oplysninger om hjemmet er også fortrolige oplysninger omfattet af tavshedspligten.

Disciplinærnævnet finder utvivlsomt, at ikke havde givet samtykke til, at fysioterapeut kunne videregive fortrolige oplysninger om hende til hjemmeplejen i Kommune .

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en der i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregives oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer.

Det fremgår således af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at oplysninger kan videregives uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det er ifølge lovbemærkningerne og vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger en forudsætning for videregivelse af oplysninger uden samtykke, at sundhedspersonen ikke videregiver oplysninger i et videre omfang, end det er påkrævet efter formålet.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det fremgår af ovennævnte vejledning, at reglen er en såkaldt værdispringsregel hvorved forstås, at de hensyn, der begrunder videregivelse til andre formål end behandling, klart skal overstige hensynet til patienten eller andre.

Ifølge autorisationslovens bestemmelser er en autoriseret fysioterapeut forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og det må efter disciplinærnævnets opfattelse i et vist omfang også indebære en pligt til at reagere på erfaringer gjort i forbindelse med behandling, som kan betyde, at en patient får brug for yderligere hjælp.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at betingelserne for, at fysioterapeut , uden s samtykke, kunne videregive oplysningerne til hjemmeplejen i Kommune , var til stede, idet oplysningerne var af en karakter, som gjorde, at det var påkrævet at videregive dem.

Det fremgår dog af den nævnte vejledning, at det forudsættes - uanset at der i henhold til § 43, stk. 2, nr. 2, kan ske videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke - at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøger at indhente patientens samtykke. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om videregivelse til andre formål end behandling. Af samme grund må der aldrig ske videregivelse af oplysninger i et videre omfang, end det er påkrævet efter formålet.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at fysioterapeut burde have forsøgt at indhente s samtykke til at videregive oplysningerne om sin bekymring til hjemmeplejen. Der foreligger efter disciplinærnævnets vurdering ikke særlige grunde, som kan begrunde, at et sådant samtykke ikke skulle indhentes først. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der ikke var tale om oplysninger, som krævede akut intervention fra hjemmeplejen i Kommune .

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at fysioterapeut har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Kommune om .

ooo00ooo

Kommentarer fra af 30. juni 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

§ 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov,

2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling,

3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov

4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre eller

5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne.

6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge eller jordemoder om en patient, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når

a) videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, eller

7) videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når

a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen og

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.«

Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6 og 7 videregives.

Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den anmodende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse til speciallæge eller -tandlæge har samme adgang til helbredsoplysninger m.v. efter stk. 2, nr. 6, som lægen eller tandlægen under uddannelse.«

Stk. 8. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang og om gennemførelsen heraf.

§ 42. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk. 3.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

§ 43, stk. 1: Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

§ 44, stk. 1. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.