Kritik af manglende opfølgning på tommelfingerskade

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 4. til den 6. august 2015 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra den 4. august 2015 til den 6. august 2015 i hendes klinik.

har blandt andet anført, at hun gik til læge , da hun syntes, at hendes tommelfinger så mærkelig ud efter, at hun havde mast sin finger mod en bildør. har videre anført, at læge vurderede, at det bare var et slag og bad hende komme tilbage to dage senere til kontrol. har endvidere anført, at da hun kom til kontrol, virkede læge meget i tvivl omkring eventuelle skader, men konkluderede ud fra hvordan skaden var sket, at der ikke kunne være noget galt med fingeren.    

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 4. august 2015 henvendte på 18 år sig til praktiserende læge , Klinik . Hun oplyste, at hun mærkede et smæld, da hun skulle lukke en bildør ved at trykke med venstre tommelfinger og herefter havde smerter i tommelfingeren.

Ved undersøgelsen den 4. august 2015 konstaterede læge , at der var stabile led i grundleddet i tommelfingeren. Hun vurderede, at der hverken var mistanke om brud eller læsion af senen. De aftalte, at skulle komme til kontrol to dage senere.

Den 6. august 2015 mødte til kontrol. oplyste, at hun stadig havde lidt ondt i tommelfingeren.

Ved undersøgelsen fandt læge helt normale forhold. Hun orienterede om, at hun selv kunne fjerne støtteforbindingen tre dage senere.

Det fremgår af en udtalelse fra praktiserende læge , at fortalte, at hun havde trykket sin finger mod bildøren. var øm og kunne hverken bukke eller strække fingeren, hvorfor hun besluttede at lægge et støttebind og bad komme til kontrol.

Praktiserende læge har i udtalelsen videre anført, at da kom til kontrol var hun stadig øm og kunne ikke medvirke til yderligere undersøgelse. På baggrund af s angivelse af, at hun havde skubbet bildøren i med tommelfingeren, vurderede hun det for usandsynligt, at der kunne være sket en alvorlig skade ved det pågældende traume.

Praktiserende læge har i udtalelsen endvidere anført, at efterfølgende var på skadestuen, hvor hun oplyste, at fingrene kom under håndtaget på bilen samtidig med, at hun skubbede.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at forskellige former for skade kan ses ved et traume på tommelfingeren. Der kan opstå et brud på en knogle eller afrivning af et knoglestykke, en forskydning i et led, en almindelig forstuvning eller en overrivning af en sene. Der er forskellige sener knyttet til tommelfingeren, hvis funktion er at bevæge tommelfingeren, det vil sige strække eller bøje fingeren eller bevæge den til den ene eller den anden side.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det kan være svært at stille en klinisk diagnose, hvis fingeren er meget øm, og det kan være svært at gennemføre en relevant undersøgelse for overrivning af ekstensorsenen (udstrækningssenen). Tidlig diagnostik og behandling af et overrevet ledbånd i tommelfingeren er vigtig i forhold til den fremtidige funktion af hånden, især i forhold til håndens gribefunktion, men også i forhold til nedsat funktion på grund af eventuel fejlstilling i leddet.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at praktiserende læge ikke foretog en tilstrækkelig og relevant undersøgelse og behandling, idet praktiserende læge burde have henvist akut til røntgen og ultralydsscanning på en specialafdeling, da lægen ikke kunne komme til at undersøge fingeren tilstrækkeligt på grund af ømhed.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det alene på baggrund af smerten og den nedsatte funktion af fingeren, er relevant at mistænke en skade, som burde udredes og behandles akut for at undgå varigt nedsat funktionsniveau.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 4. til den 6. august 2015 i sin klinik.

ooo00ooo

Kommentarer fra   af den 25. maj 2016er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.