Pludselig nedsat syn på øjet bør medføre hurtig behandling

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> den 25. marts 2014 i sin klinik, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i øjensygdomme , , i perioden fra den 26. februar til den 25. marts 2014.

har anført, at speciallægen overså en nethindeløsning, og at hendes syn er blevet skadet på grund af den forsinkede diagnose.

har hertil anført, at hun på baggrund af henvisningen fra sin optiker burde have været indkaldt til undersøgelse på et tidligere tidspunkt.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

, der var 57 år, var den 26. februar 2014 til undersøgelse hos speciallæge i øjensygdomme . Hun havde smerter i begge øjne og var blevet henvist akut af egen læge, der mistænkte grøn stær.

havde brugt kontaktlinser i 20 år. Ved den objektive undersøgelse blev hendes synsstyrke og øjentryk fundet normale på begge øjne. Der var let rødme i begge øjne, især nedadtil, hvor der også blev fundet indvækst af blodkar på hornhindernes overflader. På venstre hornhinde var der en antydning af et lille hvidt område. På mistanke om inflammation iværksatte speciallægen behandling med Tobradex, der er et kombinationspræparat med antibiotikum og steroid, der kan dæmpe inflammation.

Den 13. marts 2014 kontaktede speciallæge , telefonisk. Hun oplevede sløret syn og var meget nærsynet. Det blev aftalt, at hun skulle kontakte sin optiker med henblik på at få kontrolleret sine briller. Hun blev samtidig frarådet at genoptage behandling med Tobradex, som kunne være årsag til det slørede syn.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at grøn stær er en samling af øjenlidelser, som er karakteriseret ved en skade på synsnerven således, at der opstår udfald i synsfeltet og senere et fald i synsstyrken, og for nogle patienter ender tilstanden med blindhed. Øjentrykket er en risikofaktor for sygdommen, idet et højt øjentryk øger risikoen for udvikling af grøn stær. Akut lukket-vinklet glaukom (akut grøn stær) er ofte forbundet med smerter, højt øjentryk og nedsat syn, mens de andre former for grøn stær sjældent er ledsaget af øjensmerter.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der ved langvarig brug af kontaktlinser kan komme indvækst af blodkar fra periferien af hornhinden og ind over overfladen af hornhinden. Dette kan periodevis føre til irritation i øjnene med rødme og smerter.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at symptomerne på nethindeløsning er lysglimt, fremkomst af uklarheder for synet og såkaldt gardinfornemmelse, hvor patienten fornemmer et gardin, som trækker fra periferien og ind mod centrum af synet. Sløret syn og nærsynethed kan også være symptomer på nethindeløsning.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge ikke kan kritiseres for sin behandling af den 26. februar og den 13. marts 2014.

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at der ved henvendelserne ikke var karakteristiske og entydige symptomer på nethindeløsning. Disciplinærnævnet har hertil videre lagt vægt på, at der blev fundet rødme i begge øjne og tegn på inflammation på venstre hornhinde, hvilket kunne være forklaringen på s smerter ved første konsultation. Ligeledes kunne s slørede syn, som hun oplevede i forbindelse med den telefoniske kontakt, forklares med den medicinske behandling.

Den 25. marts 2014 var til kontrol hos sin optiker. Optikeren henviste hende til en ny kontrol hos speciallæge , som også modtog en skriftlig henvendelse fra optikeren. Optikeren bad ham om at tjekke højre øje igen, og det fremgik desuden af optikerens henvendelse, at synsstyrken var meget forringet siden en synsprøve fra oktober 2013. fik herefter en tid hos speciallæge til den 24. april 2014.

Den 8. april 2014 aflyste sin tid hos speciallæge , da hun via en anden speciallæge i øjensygdomme var blevet henvist til en operation for nethindeløsning på Sygehus .

Den 10. april 2014 blev opereret på Sygehus .

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter med akut synsnedsættelse skal undersøges med det samme eller inden for et par dage.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge i lyset af optikerens skriftlige henvendelse burde have tilbudt en hurtigere tid til undersøgelse.

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at først fik en tid hos speciallægen en måned efter optikerens skriftlige henvendelse den 25. marts 2014. Disciplinærnævnet har hertil videre lagt vægt på, at optikerens beskrivelse af den meget forringede synsstyrke var tegn på akut synsnedsættelse.

Disciplinærnævnet finder på ovenstående baggrund, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. marts 2014.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 2. februar 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.