Forsinket diagnostik af blodprop i lungen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge for hans behandling af den 28. august 2014 på akutafdeling , Sygehus , da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på akutafdeling , Sygehus , den 28. august 2014.

har blandt andet anført, at han blev tilset grundet feber og hurtig vejrtrækning. Det er videre anført, at der i den forbindelse blev taget blodprøver, røntgenbilleder samt foretaget lytteundersøgelse. Efter cirka to timer blev han sendt hjem med penicillinpiller grundet formodet lungebetændelse. Det er afslutningsvist anført, at han den følgende dag blev hasteindlagt med en blodprop i lungen, hjertestop og genoplivning til følge.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

blev i 2005 behandlet for kræft i urinblæren.

Begrundelse for afgørelsen

Den 28. august 2014 blev , 79 år, tilset af reservelæge på akutafdeling , Sygehus , grundet hoste, ømhed i brystet ved dyb vejrtrækning, feber og fornemmelse af åndenød i hvile og ved anstrengelse. Det blev besluttet at indlægge ham til videre udredning.

Ifølge akutjournalen viste de vitale parametre ved ankomsten et blodtryk på 98/70, en puls på 92 og en iltmætning på 99 %, ligesom der blev målt en normal temperatur på 36,8 grader efter indtagelse af Panodil.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at indtagelse af smertestillende medicin i form af Panodil kunstigt kan sænke temperaturen.

Ved indlæggelsen blev det noteret, at havde hoste uden opspyt samt ømhed i brystet svarende til venstre side. Der var ingen konstante brystsmerter og ingen udstråling. Ved lytning på hjerte og lunger blev der ikke fundet noget abnormt.

Der blev taget blodprøver og røntgenundersøgelse. Røntgenundersøgelsen gav mistanke om en mindre skygge på venstre lunge. Blodprøverne viste en markant forhøjet D-dimer på 30,2 U/l, normale leukocyttal og en forhøjet CRP på 24. Der blev på baggrund af de foreliggende undersøgelsesresultater ordineret Penicillin på mistanke om lungebetændelse, og blev herefter udskrevet.

Den 29. august 2014 blev indlagt på afdeling 1 efter et hjertestop på grund af en blodprop i lungerne.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en blodprop i lungen kan medføre meget varierende symptomer, hvorfor den kliniske diagnose kan være vanskelig. Ofte ses uforklarlig åndenød, nedsat iltmætning i blodet og hurtig puls. Imidlertid kan iltmætningen i blodet være helt normal. Diagnosen bør videre mistænkes ved brystsmerter og/eller blodigt opspyt. Ved en blodprop i lungen er D-dimer som oftest forhøjet, men D-dimer kan også være forhøjet ved andre sygdomme, herunder infektions- og kræftsygdomme. Bestemmelse af D-dimer kan derfor især anvendes til at udelukke en blodprop i lungen, hvor en normal D-dimer taler imod diagnosen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge foretog en relevant og tilstrækkelig objektiv undersøgelse, hvor der blev ordinereret relevante undersøgelser, herunder røntgenundersøgelse og blodprøvetagning.

Det er dog disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge fejlvurderede tilstanden samt svaret på blodprøverne.

Reservelæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han ved undersøgelsen den 28. august 2014 var opmærksom på risikoen for en blodprop i lungen, idet var tidligere kræftpatient. Det er hertil anført, at han kontaktede afdeling 2, idet han var i tvivl om røntgenbilledet. Videre er det anført, at såfremt røntgenbilledet ikke svarede til det kliniske billede, ville han have foranlediget en CT-skanning på mistanke om en blodprop. Endelig er det anført, at der klinisk ikke var tegn på en blodprop, og at det på baggrund af røntgenbeskrivelsen og s symptomer blev vurderet, at der var tale om en lungebetændelse, hvilket der blev iværksat behandling for.

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at reservelæge var af den opfattelse, at D-dimer kunne bruges til at udelukke mistanken om en blodprop, men at undersøgelsen ikke er diagnostisk for dette, da D-dimer kan være forhøjet ved en lang række andre tilstande, herunder lungebetændelse og særligt kræftsygdomme. Han tolkede på den baggrund disse tilstande som årsagen til den forhøjede D-dimer.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at ved indlæggelsen frembød symptomer i form af åndenød, lavt blodtryk og smerter ved dyb vejrtrækning. Temperaturen var vanskelig at vurdere, idet han havde indtaget Panodil. Videre viste blodprøvesvaret normale leucocyttal og kun let forhøjet CRP samt en svært forhøjet D-dimer, ligesom der på røntgenbilledet blev påvist et lille infiltrat.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at de foreliggende undersøgelsesresultater ikke stemte med det kliniske billede, idet det påviste infiltrat på røntgenbilledet og den svært forhøjede D-dimer ikke gav en tilstrækkelig forklaring på s symptomer.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge ud fra de af udviste symptomer burde have fundet anledning til yderligere undersøgelser i form af en radioaktiv lungeskanning eller en CT-skanning af lungerne med henblik på at sikre, at der ikke var tale om en blodprop i lungen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af på akutafdeling , Sygehus , den 28. august 2014.

ooo00ooo

Kommentarer fra læge af den 9. juli 2015 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.